Fagforeningen i Gram og Stilling.
Afskrift af Peter Abildgaard: ”Morten, sammen har vi klaret det”. S.43-46.
Foto: Peter Abildgaard 1987. Fanebærer: Bent Østergaard Andersen.
I Gram rejste de den røde fane meget tidligt. Efter landsektionens korte, hektiske liv i 1871-1873, var det i Gram, man for alvor fik genstartet det politiske arbejde, så det holdt. Også tidligere end i Skanderborg.
Det var især arbejdsmænd og søens fiskere, der tog fat, da partiets nye afdeling for Gram og omegn blev stiftet den 19. Maj 1884. De ældste protokoller er væk, men vi kender navnene fra avisomtaler af foreningen.
Den første formand var arbejdsmand Niels Nielsen Høgh, Gram. I bestyrelsen fandt man også arbejdsmand J.P. Nielsen, Stilling, fisker Andreas Varto Olsen, Stilling, arbejdsmand Jacob Simonsen, Mjesing og fisker Fr. Christiansen. Foreningens fane er den ældste af de røde faner på egnen, og den er formentlig indviet i 1885.. Hvorfor hed det for resten Demokratisk Samfund for Gram? Fordi Gram i mange år var storebror og Stilling lillesøster. Det ændrede sig efterhånden som stationsbyen voksede.
Trods den tidlige start i det politiske fik arbejdsmændene i Stilling-Gram ikke en fagforening før 1. september 1913. Muligvis ligger forklaringen netop i deres stærke engagement i partiforeningen. En lille fagforening eksisterede dog fra 1902 til omkring 1908. Den gik i sig selv på grund af dårligt sammenhold og dermed for få medlemmer.
Men efterhånden blev arbejdsforholdene så ringe på arbejdspladserne og ved kommunen, at der var vilje til at bakke op om en ny start i 1913. Redaktør Rasmussen, Skanderborg Social-Demokrat, tog sammen med en af de ivrigste fra den første forening, arbejdsmand Anders Andersen, Stilling, fat og fik rejst en levedygtig fagforening i 1913. Anders Andersen fortsatte som formand til 1922, og kammeraterne valgte ham også ind i sognerådet i 1921-29.
I de første årtier bestod medlemskredsen navnlig af teglværksarbejdere, landarbejdere og en gruppe af fiskere ved søen.
I et interview i avisen februar 1946 fortalte den 73-årige Anders Andersen om det. Han kom til Stilling i 1899 og meldte sig hurtigt ind i Socialdemokratiet. Da fagforeningen var startet, blev de første opgaver at få skabt ordentlige arbejdsforhold for landarbejderne. Også på teglværkerne var der kummerlige forhold, og en normal løn for 12-14 timers dagligt arbejde var 10 kr. – om ugen! Den første overenskomst lød på 17 øre i timen. Ikke meget, men et fremskridt på 12-13 kr. om ugen. Siden nåede man fuldt på højde med andre teglværker i landet.
Anders Andersen fortalte også om sit arbejde i sognerådet. Mest beklagede han selvfølgelig, at der ikke var socialdemokratisk flertal. Men det betød naturligvis noget, at arbejderne nu var repræsenteret i det forum, der ellers var gårdejernes og arbejdsgivernes. – Det sværeste arbejde vi havde, var skatteligningen, hvor man gang på gang kunne konstatere, at arbejderne blev beskattet forholdsvis højere end bønderne, hvor det – som nu – er vanskeligt at få de rette indtægter frem, sagde Anders Andersen i 1946.
Derefter blev Harald Nielsen formand fra 1922 til 1931. Der skete en pudsig afbrydelse af hans formandsperiode i starten, fordi mange af de udenbys arbejdere på DSBs dobbeltspor, banebørsterne, i de måneder mens de var tilmeldt afdelingen i Stilling, var slagkraftige nok til at vælge en af deres egne, Chr. Madsen, som formand. Det varede dog kun 3 måneder.
I de første knapt 20 år dækkede afdelingen Stilling, Mjesing, Hørning og Blegind-egnen. Men 1. juni 1931 fik Hørning sin egen afdeling. Det betød dog ikke i praksis, at Stilling-afdelingen i de kommende år kom til at lide af svindsot. Den største arbejdsplads var fortsat teglværket, men nu voksede også byområdet Skanderborg længere ind i Skanderup-Stilling Kommune, og det gav flere medlemmer. Men det gav også vrøvl i fagforeningen, som vi skal se senere.
Marius Graff nævnes blandt de mange arbejdsmænd, der ellers drev afdelingen i Stilling-Gram fra 1913 indtil sammenlægningen med Skanderborg i 1971. Han var født i 1897 på Brædstrup-egnen. Som ung kom han til Stilling og blev hurtigt aktiv i både fagforeningen og Socialdemokratiet. I 1932 kom han i sognerådet, 1933 blev han formand for afdelingen, og i 1935 blev han valgt til Skanderborg Amtsråd, så det var en aktiv og meget politisk interesseret arbejdsmand, der var kommet til byen. Desuden kunne han med årene overkomme at passe en plads i partiets kredsbestyrelse og i arbejdsmændenes kredsledelse, foruden at han fra 1938 var formand for Brugsforeningen Alhøj i Stilling. Han døde i marts 1957, kun 60 år gammel.
Grænsestrid.
Det var ikke altid, der var fordragelighed imellem naboforeningerne Skanderborg og Stilling. Grænseområdet var bydelen omkring banegården og frem for alt den store arbejdsplads, Frøforsyningen. Den 28. oktober 1927 mente man i Skanderborg, at Stilling var på strandhugst. På generalforsamlingen bad man indtrængende medlemmerne i Hestehaven og Vrold om at blive stående i Skanderborg afd. Der blev nedsat et udvalg, som skulle undersøge, om man ligefrem burde lave en særlig klub for dem, men om klubben blev lavet, fremgår ikke af protokollen. Men i 1930 var den gal igen. Hvor hører Frøforsyningen til? Der skrives ligefrem vrisne breve mellem formændene.
I 1952 blev Frøforsyningen igen årsag til grænsestridigheder, men denne gang fik diskussionen et helt andet udfald. Nu blev der nemlig dannet en ny afdeling i Vrold med godt 40 medlemmer. De havde presset på for at få selvstændig status, og det blev godkendt af hovedforbundet. De fordelte sig med halvdelen fra hver af afdelingerne i Skanderborg og Stilling, og Skanderborg havde i første omgang protesteret, mens Stilling havde meddelt, at man ikke ville modsætte sig oprettelsen. I løbet af året faldt bestyrelsen i Skanderborg dog også til ro, og de tre afdelinger enedes nu om en aftale, der i store træk gjorde det frivilligt at vælge afdelinger efter ens bopæl.
Vrold blev slået sammen med Skanderborg ved sammenlægningen i 1963, uanset at afdelingen i Stilling, som vi har set, fortsatte til 1971.
LKJ juni 2007. Korr. TH.
Se sangen fra fagforeningens stiftelsesfest i 1927
------------------------------
Foto: Peter Abildgaard s. 125 i "Morten, sammen har vi klaret det".
Fanebærer Arne Juul Johansen.
---
Andre fotos og tekster om SID Stilling afd.:
13.5.1884.
---
Omkr. 1920.
---
1923.
---
1924.
---
Dirigentklokke fra DAF Stilling.
Modtaget som gave fra Skanderborg DAF i 1935.
---
Afsnit af a-kasse protokol med stempel for hver dag, medlemmerne var ledige.
De personlige oplysninger er ikke medtaget.
---
Medlemsbog til arbejdsløshedsforsikringen Stilling afd. 1951
Udstedt til Niels Sørensen, Stilling, medl. nr. 41
Kvitteringsmærker fra bogen
Fagforeningsbogen er udlånt af Bodil Jacobsen.
---
Artikel i "Demokraten" d. 30. aug. 1963 i anledning af afdelingens 50 års jubilæum:
1
2
3
4
Afsnit 3 venstre spalte: Aksel Johansen rettes til Aksel Jochumsen. KES.
---
Kasserere:
Søren Sørensen fratrådte i 1959.
Emil Nielsen 1959-1961.
Peter Pedersen 1961-1962.
Ejner Kristensen 1962-1970.
Formænd:
Marius Graff døde i 1957.
Johannes Jensen 6.4.1957-21.10.1957.
Poul E. Pedersen 1957-1959.
Peter Pedersen 1959-1964.
Johannes Jensen 1964-1970.
Afdelingen blev nedlagt jan. 1971.
Steen Jæger/Leif Køhler Jensen.
Generalforsamling d. 1. 11. 1969.
Peter Juul Johansen, Arne Juul Johansen, Ejner Pedersen, Børge Jensen, Johs. Jensen, Ejnar Kristensen, Svend Aage Hansen, Ole Jensen. Ref. fra Demokraten.
---oooOooo---