”Stilling Brevsamlingssted 1897 - 1930”
- ved Thorvald Halkjær -
- COPYright på denne side -
Da den jyske længdebane blev etableret i 1868, med stationer i Århus og Skanderborg, blev der opført et lille træskur i Stilling. Togene stoppede i Stilling, når passagerer skulle med. Billetsalget foregik hos den stedlige ledvogter.
Sin lidenhed til trods havde skuret dog den ære at huse kong Christian IX., da der var tropperevue i Gram i 1884.
En kreds af egnens beboere så de store muligheder i jernbanens tilstedeværelse og oprettede selskabet ”Stilling Holdeplads A/S”. Man opkøbte et stort jordstykke umiddelbart ved trinbrættet, og udstykkede arealet. Snart opstod en lille landsby, med mejeri og brugsforening og til sidst en afholdskro, så de bevilgende myndigheder besluttede, at der var brug for staldplads ved stationen, men ikke stærke drikke.
Den 29/7 1890 ansøgte man om, at få Stilling Holdeplads ophøjet til brevsamlingssted med eller uden landposter. Den væsentlige grund var de mange vognladninger med gods, som sendtes til Stilling. Disse anmeldelser kunne efter den daværende postordning først komme vedkommende i hænde 1 eller 2 dage efter varens ankomst, hvilket voldte bekostning, tidstab og anden ulempe for postmodtagerne. Direkte postgang med togene fra Stilling ville tillige gøre det muligt at afsende svar samme dag, og ville derfor være en god ting til at fremme tidens løsen, som var ”hurtig omsætning”.
Således skrev man i ansøgningen den 29. juli. 1890. Initiativtagerne var en stor del af Stilling og Grams borgere med sognefoged Karl Thomsen Gram og lærer Hans P. Hansen Gram i spidsen. Ansøgningen blev imidlertid ikke bevilget ifølge afslaget 5/5 1891.
Se hele ansøgningen om et postsamligssted i STORT format.
I forbindelse med ansøgningen om brevsamlingsstedet skrev ejeren af Mallinggård P. Langballe, at han ærbødigst ønskede at vedblive med at høre til Skanderborg postkontor, og som han understregede i brevet "ikke brevsamlingsstedet i Stilling". Se brevet her.
Efter en del skriverier mellem borgerne i Stilling Gram og Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet blev det besluttet at åbne et brevsamlingssted i Stilling den 1. april 1897.
Brevsamlingsstedet blev lagt i den gamle stationsbygning fra 1875, da Jysk - Fynske Jernbaner anlagde en stoppeplads for beboernes regning (der hvor Super Brugsen ligger i dag), og stationsmesteren blev ansat som bestyrer.
Gennem tiderne har det altid været stationsmestrene, som blev udnævnt til at bestyre brevsamlingsstedet. Den første bestyrer blev stationsforvalter Rasmus Peder Petersen, og som løn fik han den fyrstelige gage af 100 kr. årligt, som udbetales ham af postkontoret i Skanderborg med 25 kr. ved udgangen af ethvert fjerdingår.
I 1898 har man åbenbart søgt om tildeling af et annulleringsstempel. (Et annuleringsstempel bruges af postvæsenet til at ugyldiggøre et frimærke, således at det ikke kan genbruges, når det én gang har tjent som betaling for en tjenesteydelse).
Postinspektøren for Nørrejylland skriver i et brev den15 november følgende ”Imod brevsamlingsstedets ønske om at blive forsynet med et annulleringsstempel vides intet at erindre”. Der blev bestilt et sådant den 5/12 1898, og det blev leveret til brevsamlingsstedet den 27/12 1898. Et såkaldt ”stjernestempel” af Fårevejle typen, som anvendtes fra 1870 til 1929.
Senere tilgik der brevsamlingsstedet andre stempler til annullering af de indgåede breve. Disse stempler kaldes "brotypestempler", fordi der var en bro, hvori man satte datoen, hvor brevet blev stemplet, og de blev brugt op til vore dage.
1. Stjernestempel. 2-6. Brotypestempler. 7-8. Parentesstempler.
- Gengivet med venlig tilladelse af Vagn Jensen -
Se eks. på forsendelser.
I 1911 meddeles det at stationsmester ved Stilling Holdeplads Rasmus Peder Petersen har ansøgt om sin afsked på grund af svagelighed.
Igen skulle en ny stationsmester søges, og man brugte den nedenfor viste annonce fra Generaldirektionen og den 1/7 1911 ansættes Peter Landboe Christensen på posten.
Den første august 1912 blev telegrafstationen åbnet for offentlige telegrammer og korrespondance på jernbanestationen i Stilling. Dette fremskridt som stationsbyens og omegnens beboere havde stor interesse i, var foranlediget af et andragende, som den stedlige borger- og håndværkerforening indsendte til generaldirektionen for Post og Telegrafvæsenet, imødekom beboernes ønske.
Dæmningsbruddet mellem Stilling og Mallinggård skov 1916.
I julen 1915 indtraf der et usædvanligt stort snefald, og et voldsomt tøbrud ved nytårstide fik dæmningen mellem Stilling og Mallinggård skov til at skride sammen, både den 3. og 7. januar 1916, således at den jyske hovedbane var afbrudt i ni dage.
Udveksling af passagerer, post m.v. var højst besværlig på den høje dæmning, og alt gennemgående gods Horsens – Århus førtes via Odder.
I 1929 skulle man have ny stationsforstander og postekspeditør, da man meddelte, at ”G.J.N. Madsen den 16/3 var afgået ved døden om aftenen, og at forretningerne indtil videre blev varetaget af afløsningsassistent L. C. Schmidt som konstitueret”.
Skanderborg Amts Avis bragte den 18/3 1929 følgende notits om det tragiske dødsfald:
Fundet død på landevejen.
”Lørdag aften blev en ukendt mand fundet død på Gl. Horsens landevej ved Viby ved siden af en væltet cykel. Han blev af Falcks redningskorps ført til Århus Amtssygehus, men da man ingen papirer fandt på liget lykkedes det først i løbet af søndagen at konstatere at den afdøde var Stationsforstander Madsen Stilling.
Vi har senere erfaret, at Madsen om eftermiddagen var cyklet til Viby for at besøge nogle slægtninge der. Han tog ikke toget, fordi han da skulle have tilbagelagt turen til Viby til fods. Døden, der indtraf, da han om aftenen havde begivet sig på hjemturen, skyldtes et hjerteslag.
Stationsforstander Madsen blev 53 år gammel. Han havde kun i godt et halvt årstid været ansat på Stilling Jernbanestation, men som den sympatiske og elskværdige tjenestemand han var, havde han allerede skaffet sig mange bekendte og venner, som sikkert dybt vil beklage hans tidlige bortgang. Fra 1922 – 28 var Madsen stationsforstander i Hammerum, og før denne tid var han assistent i Charlottenlund”.
Postruterne.
Postruterne omkring Stilling – Gram har forandret sig meget gennem tiderne, og det har ikke været muligt at lave en komplet fortegnelse, men fra 1871 til ca. 1930 er der nogenlunde styr på det.
Efter 1930 og til i dag har det været svært at finde ud af, da ruterne meget ofte blev ændret.
I de tidlige tider udgik posten fra Skanderborg postkontor, men fra 1903 var det i Stilling, posten gik fra. Dette fortsatte indtil Stilling postekspedition blev nedlagt 26/5 1979.
Jens Post (Gramposten) på Århusvej i Stilling. 1960.
Landposternes ruter og afgangsdage 1891-1930.
---oooOooo---