Jonas´ side
Indhold:
Brev fra Grønland
Astrid Lindgren
Fotos
Brev fra Grønland. Sted Saqqaq
Dato 6/12/2010
Fra Jonas Jensen
Til Pia Jensen.
Hej mor
Min uge på Grønland har været fantastisk. Du skal bare høre! Om da jeg slap væk fra en isbjørn. Det startede med at jeg kørte på hundeslæde.
På et tidspunkt så jeg en isbjørn, og den så også mig. Jeg tror den var sulten, for den farede efter mig og mine hunde. Hundene løb så hurtigt de kunne men isbjørnen halede ind på os. Til alt held havde jeg noget tåregas i min lomme. Jeg tyrede det ind i isbjørnens ansigt. Den gav et brøl fra sig og den løb ind i et stejlt isbjerg. Sådan skete det!
Da det var nat hørte jeg en lyd udenfor mit hus. Jeg så det var isbjørnen, der var kommet tilbage. Jeg tog min kniv, der lå på mit natbord. Jeg tror det var en pige isbjørn, for da jeg stak den med kniven, skred den igen, men jeg nåede lige, at råbe forpulede møgdyr efter den. Da det var morgen så jeg, at mit hus var rodet igennem. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var isbjørnen, der havde været på spil fordi, at der lå noget hvidt pels på gulvet men mest fordi, den havde efterladt noget, der normalt ligger i et toilet.
Jeg klædte mig straks på og tog ud efter isbjørnen til fods. Jeg fulgte dens fodspor for at finde den. Jeg var både hævn og blodtørstig. Nu kunne jeg se isbjørnen. Jeg havde taget en bazooka fra militæret frem. Isbjørnen lå og sov tungt. Men der gik ikke lang tid før der kun var en rød plet tilbage. Jeg hørte pludselig nogle høje hyl, og det viste sig at være en flok polarulve, der ville have mig til morgenmad. Jeg tog fat, i min hundeslæde pisk, som jeg havde taget med, fordi isbjørnen måske havde været vågen. Jeg fik pisket den væk, men en af de gange hvor jeg piskede, viklede pisken sig rundt om en af ulvenes halse, så den blev kvalt. Jeg gik tilbage til mit hus.
På vejen hørte og så jeg en masse dyr. Fx en hvalros og en sæl. Jeg spændte mine hunde for slæden og kørte ud på isen. Jeg havde tænkt mig at isfiske. Der bed ikke noget på krogen i lang tid, men til sidst kom den største fisk jeg nogensinde havde set. Da den var kommet op, stoppede jeg for den dag.
mvh. Jonas J
STRANDET
Jeg vidste at hvis jeg skulle finde ferskvand, var det ikke her på klipperne. Så jeg kravlede over stok og sten, til jeg kastede mig om på ryggen, og landede på sand. Det viste sig at være en tropisk ø med palmer og det hele. Jeg var heldig, fordi det var morgen. Så havde jeg jo tid nok til at finde ly for natten. Men pludselig ramte en tanke mig. Hvad med mor og far? De må da dø af bekymring når de finder ud af at vi aldrig nåede til Australien. Men det var der ikke tid til at tænke på, nu handlede det om at overleve. Stranden var så lang som øjet rakte, og så gul som bananer. Når man taler om bananer kunne jeg godt bruge nogle, for jeg var ved at blive sulten. Jeg gik ind mellem alle palmerne, og ledte efter noget at spise eller drikke. Jeg fandt ikke noget, og var ved at miste modet. Jeg fandt et dyr der var blevet flået, og spist. Jeg tog mig i agt, fordi jeg troede at det var et vildt dyr der havde gjort det. Det skulle vise sig at være helt forkert senere. Det var ved middags tid, og jeg havde ikke fundet andet end en håndfuld bær som jeg ikke turde smage, fordi jeg var bange for de var giftige. Da jeg havde gået i 20 minutter fandt jeg en flod som jeg besluttede at følge. Før jeg begyndte at gå igen, skulle jeg lige have en tår vand. Det smagte mærkeligt, og dårligt, men jeg drak det alligevel. Jeg bukkede mig ned igen for at vaske ansigtet. Da jeg åbnede mine øjne igen fik jeg et chok. For lige foran mig var en kæmpe krokodille, som havde gigantiske tænder. Jeg faldt tilbage på ryggen af skræk. Jeg vidste til alt held, de ikke var særlig hurtige på land, og jeg fortsatte ned ad floden. Jeg så mange sjove dyr som kiggede forundret på mig, og lavede mange sjove lyde. Pludselig så og hørte jeg en busk rumstere. Det var en skikkelse, der var dobbelt så stor som mig, som trådte ud af busken. Jeg faldt ned, da jeg så det var et menneske. Det lignede mest en indianer, som var godt udsultet. Pludselig dukkede der en hel flok op bag ham, og kiggede sultne på mig. Jeg sagde hej, men ved det ord begyndte de at skrige og hæve nogle spyd. Jeg vidste hvad det lagde op til, og jeg spurtede væk. De fulgte med, og af nogle sultne personer at være, var de ret hurtige. Spyd fløj om ørene på mig, og jeg var meget ræd for mit liv. Jeg snublede over en sten, og faldt i floden. Jeg svømmede over på den anden side, og snublede igen. Jeg så skrækslagen tilbage, med frygten malet i ansigtet. Da indianerne eller hvad de nu var? gik i floden, kom krokodillen til syne igen. De kastede sig over krokodillen, og begyndte at bide og flå den. Det gik op for mig, at det var min mulighed for at slippe væk. Jeg løb og løb med lukkede øjne i flere minutter, til jeg landede i noget varmt vand. Jeg svømmede op til overfladen fyldt med bobler? Det var et boblebad! Da jeg åbnede øjnene igen, var der en masse fine mennesker omkring mig. Det vidste sig, at være et tropisk luksus hotel jeg var havnet på. Så jeg fik et lift hjem, og bragte den frygtelige nyhed om mine klassekammerater. Begravelsen var trist og dyster. Ingen andre end mig og min familie kom. Hvorfor mon….
Jonas XD
Til Jacobs, Jonas´, Lukas` og Lasses sider