Blinde Ras
Hvis man har været barn i Stilling eller Gram i 40'erne eller 50'erne, har man helt sikkert en erindring om "Blinde Ras", eller Rasmus Svenningsen, som var hans borgerlige navn.
Ras blev født i trange kår, 25. okt. 1898, hvor han og hans mor boede på Mørke Fattiggård. På grund af sit handicap kom Rasmus til Blindeinstituttet i Kalundborg og han lærte børstenbinderiet, som var en af de eneste beskæftigelser, man dengang kunne tilbyde blinde.
Tegning: J.J. Andersen. Tilhører Svend Pedersen.
I sit voksne liv kom Rasmus til Stilling, hvor han boede til leje hos "Fiske Laus" i gården i ”Hullet”, nu Søfaldet, og da Fiske Laus i 1940 solgte ejendommen til fiskehandler Jørgen Laursen, fulgte Rasmus faktisk med huset. Fiske Laus skulle flytte til Skanderborg, og det var for svært for Rasmus at finde rundt i en ny by, - Stilling kendte han jo.
Der er mange historier om Ras's gøren og laden. Hvis han f.eks. mødte nogle børn, kunne han finde på at sige: "Du må ikke sige, hvem du er". - Det ville han gerne gætte, og han havde jo sin egen facon at genkende folk på.
Under krigen havde de tyske soldater også lagt mærke til ham, og da en af soldaterne for at være venlig "hjalp" Rasmus over gaden, - vendte han og gik tilbage igen, "de" skulle ikke hjælpe ham !
Når man mødte Rasmus, var man ikke i tvivl om hans handicap. Dengang brugte blinde store, helt sorte briller, gult armbind med 3 sorte prikker og en stok ! - Rasmus havde også ofte et bundt børster over skulderen, - han var en meget dygtig børstenbinder og med hjælp fra byens drenge, kunne han også færdes i oplandet, og sælge sine varer.
Et andet kendetegn var hans harmonika. Rasmus var meget glad for musik, og han har spillet til adskillige børnefødselsdage, ligesom han - når der var fest på kroen - listede sig ind. Han havde vist sin faste plads, og sad så her og nikkede i takt med musikken.
Blinde Ras blev boende hos familien Jørgen Laursen til sin død i 1957. Han blev begravet på Stilling kirkegård ved siden af Jørgen og Dagmar Laursens gravsted.
Da Rasmus døde havde han en bankbog på 150,-. Henning Laursen henvendte sig til skifteretten for at få beløbet udbetalt til at pynte gravstedet for, men fik afslag. Fam. Laursen valgte selv at betale gravstedet, og i byen blev der foretaget en indsamling til en gravsten. – Gravstedet er nu slettet.
Efter samtale med Boye, Else & Henning Laursen - febr. 2007/LN