Bogbinder Ove Bøgh, Stilling

Det er vist sjældent, at en vej bliver opkaldt efter en person, der stadig lever, men det skete, da Skanderup-Stilling sogneråd i 1954 besluttede, at der skulle indføres vejnavne i Stilling. Vejens navn i folkemunde blev på den måde det officielle navn: Bøghsvej.

 

Ove Bøgh er født i Århus i 1889 og uddannet i bogbinderfaget flere steder i landet. Derefter drog han på valsen ned gennem Europa og landede i Schweiz. Mens han var der, lærte han ved et tilfælde at tale Esperanto. Firmaet, hvor han arbejdede, fik en ordre på en del lærebøger i Esperanto, og for sjov begyndte de ansatte at tale Esperanto med hinanden. Ove Bøgh håbede, at han på et tidspunkt kunne få gavn af sproget, men sådan kom det ikke til at gå.

 

 

Under opholdet i Schweiz betjente Bøgh sig af tysk, men det blev pludselig meget upopulært, da 1. verdenskrig udbrød. Derfor købte han sig et lille dannebrogsflag til at sætte i knaphullet - og det lykkedes på den måde at formilde de mennesker, han talte med, selvom det var på tysk.

I fritiden var Bøgh ofte på traveture, og et bjergbestigerkursus blev det også til.

 

 

I 1917 vendte Ove Bøgh tilbage til Århus, hvor han etablerede sig som bogbindermester. Han var en dygtig bogbinder og en kunstner på sit felt. I mange år underviste han yngre bogbindere i håndforgyldning af bogbind.

I 1923 blev han gift med Asta.

 

På et tidspunkt i 1925 var Bøgh på travetur og kom forbi Stilling sø. Her fandt han en smuk udsigt på en bakkeknold ("Granhøjen") ved søens sydvestlige bred. Han blev så glad for stedet, at han købte det. Der fulgte også en gammel bindingsværksejendom med i handelen. Han var ikke betænkelig ved at flytte ind på ejendommen sammen med hustruen, selvom stedet blev kaldt "Loppenborg".

 

 

 

I 1940 blev huset (i gule sten) bygget på toppen af knolden, og "Loppenborg" med 1 td.l. solgt fra. Alligevel havde Bøgh ikke mistet jord, for omtrent på samme tid blev vandstanden i søen sænket, så han på den måde fik "foræret" 1 tønde land øst for knolden.

I mange år var fritidsinteressen slægtsforskning. Bøgh var i stand til at føre slægten tilbage til 1705 på sin fars side og til 1576 på sin mors side.

Ove Bøgh ophørte med bogbinderforretningen i 1960.

De fik 4 sønner: Mogens, Jørgen,Knud Erik og  Henning - alle med mellemnavnet Ovesøn.

Asta Bøgh døde i 1964, og Ove Bøgh døde i 1966.

 

---

 

Flere dokumenter og fotos:

Dåbsattest. Udskrift fra kirkebogen.

---

Hjemstedsbevis 1915

---

Udrejsetilladelse 1915

---

Udrejsetilladelse 1920

---

Attest fra det Danske vicekonsulet i Geneve.

---

Ove Bøghs arbejdskuffert. Fra hans tid som naver?

Udsigt fra "Knolden" efter vandstandssænkningen

---

Kilde: Århus Stiftstidende d. 30. jan. 1964.

Fotos udlånt af Henning Bøgh og Svend Pedersen.

Red. LK. 23.04.2008. Korr. AaE.

---

Familien Bøgh:

Jørgen, Mogens, Knud Erik

Ove, Henning, Asta. Årstal?

Forrest i billedet, Asta Louise Bøgh, Thyra Ingeborg Bøgh gift Kjærsgaard, Kirstine Bøgh, stående bag hende sønnen Ove Bøgh,
Stående midt i båden i hvid jakke færgemand Henrik Løve, Erhard Bøgh, Karen Astrid Bøgh. Foto Aage Kjærsgaard.
Navne Henning Bøgh.

Til Biografier

Til forsiden