Anekdoter - og det der ligner
En uheldig indkøbstur En Gram-borger var kommet cyklende tilbage fra Stilling, hvor han havde været nede for at købe medisterpølse hos Slagter-Maren. På sin vej kom han forbi smeden, som råbte til ham: "Sig mig engang - har du kørt en ihjel?" "Nej, da," svarede cyklisten. - "Jamen, tarmene hænger s´gu nede i baghjulet!" |
---
Citat fra en artikel af Aug. F. Schmidt bragt i Aarhus Amtstidende omkr. 1960.
---
---
---
Svenne på dybt vand. For en del år siden var der planer om at føre jernbanen uden om Hovedgård, så togene kunne køre hurtigere på strækningen mellem Horsens og Århus.
Da debatten var på sit højeste i 1986, så man en person i DSB uniform på isen på Stilling sø, hvor han borede en lang række huller i isen. DSB manden fik mange nysgerrige spørgsmål af folk, der kom og kiggede på: "Hvad laver du?" Svaret lød. "Den nye jernbane skal gå uden om Hovedgård og Skanderborg. Her skal der bygges en dæmning." "DSB manden" var Svenne Pedersen, som havde fået fat i en gammel DSB uniform. I virkeligheden benyttede Svenne den kolde vinter til at bore huller i isen for at lodde vanddybderne i Stilling sø. |
---
Den retfærdige savfører.
Brøndborer E.V. Nielsen og vognmand Niels Jensen - også kaldet "Bus Niels" havde fået en god idé. De ville fange ål i Stilling sø, men dertil skulle de bruge en robåd - så enden blev, at de tog op til Hjarbæk fjord, hvor der var en robåd til salg, og det endte med en handel, selvom det var en meget stor robåd. Der skulle mindst 2 mand til at ro den.
Båden blev transporteret til Stilling og søsat ud for grusgraven ved "Marens røvhul".
Vi drenge brugte båden som "fiskemole". Det var alletiders båd, og der blev fanget mange fisk derfra - men de gode tider varede ikke ved: Båden blev efterhånden utæt, fordi der var råddenskab i stævnen. Den måtte hales på land, og den blev anbragt på "Tornsbergs eng" neden for "Gustavs mark".
De to bådejere hyrede tømrer og snedker Carlo Sørensen, der havde meget besvær med at finde det rette stykke egetræ med den rigtige buede facon, som en stævn skal have - men det lykkedes! Båden blev som ny, men Niels Jensen havde i mellemtiden mistet interessen for fiskeri.
De to ejere mødtes på kroen for at aftale en deling af båden, men de kunne slet ikke blive enige - og skiltes som uvenner.
Båden blev nu alligevel delt, for E.V. Nielsen tog sagen i egen hånd: Han tog en stor sav med ned til båden og savede den over i to lige store dele, så de to ejere kunne få hver sin del.
Det var et underligt syn, der mødte os drenge ved søen. For os var det helt utroligt, at der var nogen, der kunne finde på sådan en ugerning. Båden var jo helt ubrugelig!
Vagn Rosenberg Pedersen.
---oooOooo---