Stilling Autoværksted, Skanderborgvej. Lokalhistorie.

STILLING AUTOVÆRKSTED

Skanderborgvej 2-4

Stilling Autoværksted omkr. 1955. Udl. af Irene Dahl Poulsen.

Bygget omkr. 1906. Matr. 19aq.

Ejere:

Rasmus Jensen 1906

N. Christensen & Co. 1912

Rudolph Nielsen 1917

Rasmus Jensen 1918

S. Crone Jensen 1925

Dagmar og Søren Nielsen 1936. *Se foto nederst på siden.

Niels Peter Marius Petersen 1942

Henny og Zakarias Dahl. 1953 - 1/9 1980.

John Jensen og Bent Sørensen. 1/9 1980-1/5 1985.

Bent Sørensen. 1/5-1985 - lukket i 1/12-2008.

Bygningerne ejes stadigvæk af Bent Sørensen.

Ejere Skanderborgvej 4:

Efter Marie Graff solgte, flyttede hun ovenpå og boede på de to værelser. Samtidig var der udstilling i stue-etagen.
Senere boede Cykelhandler Villy Jensen ovenpå indtil han flyttede i ældrebolig.

Skanderborgvej 2

med det oprindelige værksted bagved.

Huset er i sin tid bygget som snedkerforretning, muligvis af Alma og Johs. Jensen.

I 1921-23 blev værkstedet udlejet til snedker Anders Hansen, som kom fra Virring og som senere byggede hus med værksted på Vestervej 2.

1. etage var i mange år udlejet som selvstændig lejlighed.

Skanderborgvej 4.

Huset er fra omkring 1905-1910 og blev bygget af tømrer Hans Rasmusseen.

Omkring 1914 blev huset købt af overportør C.M. Jensen og fru Dagmar, og siden blev det solgt til Marie og Marius Graff.

Omkring 1960 blev huset overtaget af mekaniker O.Z. Dahl, som bl.a. havde Peugeot biler udstillet her.

Hallen blev bygget midt i 60´erne. Den blev brugt til klargøring af Hillman biler for autoforhandler Rasmussen, Ladegårdsbakken, Skanderborg.

Bilerne blev hentet hjem fra Skanderborg 8-10 stk. ad gangen.

Da man kun havde få sæt prøveplader, blev et sæt fordelt på første og sidste vogn. Det drejede sig derfor om at holde kortegen ubrudt hele vejen til Stilling.

Her ses hovedparten af det værksted, mekaniker Søren Nielsen byggede.

I 1957-58 udvidede O.Z. Dahl med smørehal og vaskehal, så der faktisk er 2 porte mere.

Værkstedet anvendes stadig og ser sådan ud i dag.

Dette værktøj er en polsøger.

Som det ses, er der 2 håndtag, hvormed man kunne checke f.eks. et dynamoanker for overgang.

Man kunne også bruge polsøgeren til et ganske andet formål: Slagteren boede jo lige over for værkstedet, så det var nærliggende at hente en bajersk pølse - og sætte et håndtag i begge ender, slutte strømmen og vips, havde man en varm pølse.

Arbejdstilsynet var nok ikke så striks dengang!

Fotos: Lykke Henriksen.

Tekst efter samtaler med Lykke Henriksen, Vagn Juul Rasmussen og Bent Sørensen samt optegnelser i "Stillings Historie".

marts 2012. LN. Korr.: AaE.

---

*Dagmar og Søren Nielsen omkr. 1950. Foto udlånt af Lisbet Nielsen.

---

Annonce. Udl. af TH. År?

Til Erhverv

Til forsiden

	Skanderborgvej 2 med det oprindelige værksted bagved. Huset er i sin tid bygget som snedkerforretning, muligvis af Alma og Johs. Jensen. I 1921-23 blev værkstedet udlejet til snedker Anders Hansen, som kom fra Virring og som senere byggede hus med værksted på Vestervej 2. 1. etage var i mange år udlejet som selvstændig lejlighed.
Skanderborgvej 4. Huset er fra omkring 1905-1910 og blev bygget af tømrer Hans Rasmusseen. Omkring 1914 blev huset købt af overportør C.M. Jensen og fru Dagmar, og siden blev det solgt til Marie og Marius Graff. Omkring 1960 blev huset overtaget af mekaniker O.Z. Dahl, som bl.a. havde Peugeot biler udstillet her.
	Hallen blev bygget midt i 60´erne. Den blev brugt til klargøring af Hillman biler for autoforhandler Rasmussen, Ladegårdsbakken, Skanderborg. Bilerne blev hentet hjem fra Skanderborg 8-10 stk. ad gangen. Da man kun havde få sæt prøveplader, blev et sæt fordelt på første og sidste vogn. Det drejede sig derfor om at holde kortegen ubrudt hele vejen til Stilling.
Her ses hovedparten af det værksted, mekaniker Søren Nielsen byggede. I 1957-58 udvidede O.Z. Dahl med smørehal og vaskehal, så der faktisk er 2 porte mere. Værkstedet anvendes stadig og ser sådan ud i dag.
	Dette værktøj er en polsøger. Som det ses, er der 2 håndtag, hvormed man kunne checke f.eks. et dynamoanker for overgang. Man kunne også bruge polsøgeren til et ganske andet formål: Slagteren boede jo lige over for værkstedet, så det var nærliggende at hente en bajersk pølse - og sætte et håndtag i begge ender, slutte strømmen og vips, havde man en varm pølse. Arbejdstilsynet var nok ikke så striks dengang!