Købmand Viggo Nielsen - Randersvej/Lynghøjvej 25

 

- Interview med Poul Nielsen -

 

 

 

 

Stilling Koloniallager ca. 1924

 

 

I 1918 byggede murermester Frederik Simonsen og tømrermester Henning Rasmussen huset på Randersvej 25. På et tidspunkt - måske fra starten - blev der drevet købmandsforretning af søstrene Hansen fra Foerlev, men i 1924 solgte de forretningen til kommis Viggo Nielsen, som stammede fra Hadrup ved Horsens.

 

Samme år blev Viggo Nielsen gift med Martha, som kom fra Gl. Rye,- og de lagde her grunden til godt 64 års aktivt liv og forretning i Stilling. Kundeunderlaget var beskedent, mest teglværksarbejdere og aldersrentenydere (folkepensionister), og landkunder fra Jeksen og Mesing, og der var ikke mange penge blandt folk, hvilket afspejledes på hylderne i forretningen. Der var de strengt nødvendige dagligvarer, man havde behov for, - så snaps og lignende var ikke at finde.

 

En del af de daglige kunder var jo mælkekuskene, som - når de nu alligevel kørte turen med mælk frem og tilbage - også bragte varer med hjem fra købmanden. Det blev på et tidspunkt en tradition, at sidste søndag før jul blev kuskene inviteret ind til kaffe med brød og en lille en til halsen - og når de kørte hjem, havde de en godtepose med til hvert af deres børn.

  

Omkring 1927-28 udvidede man med en benzintank - med DAPA benzin (Dansk Petroleums Aktieselskab), som senere kom til at hedde STANDARD og endnu senere ESSO. Endnu var der kun få biler i byen, - men det var fremtiden! Dengang kendte alle jo alle, og et eksempel på den tillid, man havde til hinanden, var, at den lokale lillebilvognmand havde sin egen nøgle til tanken, så han selv kunne tanke, hvis han fik en nattur.

 

I et lille samfund havde man også brug for diverse grovvarer samt tømmer, søm og skruer, så lidt efter lidt blev disse varer en del af sortimentet, og sådan opstod Stilling Tømmerhandel.

For at kunne levere lægter og andet tømmer i de ønskede længder, investerede man i en langtømmersav (15-18 m lang) - og den blev startet 13. feb. 1933, samme dag som købmandsparrets yngste søn Gunnar, blev født.

 

De første år blev saven passet af savskærer Laurids Pedersen fra Gram, men da denne havde sin egen virksomhed og derfor kun kunne arbejde deltids, blev det nødvendigt med fastansatte folk.

 

<<< På billedet fra 1937 ses savskærer Svend Rasmussen.

 

Træet købte man lokalt hos de forskellige gårdmænd, der havde lidt skov eller lignende, og man fik det leveret med hestevogn, f.eks. med Mikkel Vognmand.

  

 

 

 

 

 

 

I sin fritid var Viggo Nielsen en ivrig sportsmand - og han var i flere år fodbold-målmand på førsteholdet. Dertil kom, at han i en årrække var formand for Stilling Håndværker- og Borgerforening.

 

Endelig skulle der være tid til at spille skak, en hobby der i den grad var en passion, at en af kommiserne faktisk blev ansat bl.a. på grund af sit store talent for dette ædle spil! Viggo Nielsen var selv en meget habil skakspiller, og hentede flere præmier hjem til de lokale klubber. Han spillede i mesterrækken og startede sammen med Tage Siim "Stilling Skakklub" - men var også medlem af såvel ”Skanderborg Skakklub” som Skakklubben ”Aros” i Århus.

I årenes løb blev det også til bestyrelsesposter i Elselskabet Østjylland, og et mangeårigt formandskab for Aarhus og Omegns Købmands-forening.

 

 Da krigen kom, blev det svært at skaffe det nødvendige tømmer til brændsel, og et konsortium, bestående af Viggo Nielsen, Hugo Siim, Ankjær Fischer, Tage Siim og Rasmus Winther Andersen fra Skanderborg grundlagde i 1940 I/S Stilling Tørveindustri.

 

  

 

Her ses bestyrelsen på udflugt

 f.v.: Helmer Siim, Viggo og Martha Nielsen, Ankjær Fischer og Agnes Siim

 

 

Tørvene blev gravet dels ved Gl. Rye, dels ved Engesvang ved Silkeborg, og blandt tørvegravere var bl.a. Konrad Kristensen, Herluf Rasmussen, Aage Nørgaard og Verner Nielsen, alle fra Stilling. Tørvene kom i jernbanevogn til Stilling Station og blev omlæsset direkte til levering til kunderne.  Senere overtog Ankjær Fischer Tørveindustrien. 

 

 

 

Da der desuden var mangel på benzin, blev generatortræ også en efterspurgt artikel. Viggo Nielsen fik autorisation fra Varedirektoratet - og da produktionen var på sit højeste, var der omkring 20-22 mand i arbejde. For at købe generatortræ skulle man aflevere rationeringsmærker. Man skulle tænde op i generatoren, som man gør i en brændeovn i dag, og når ovnen var varm, kunne man hælde en sæk træ - helst bøgetræ - på. En sækfuld svarede ca. til en dags kørsel. (I slutningen af krigen blev træ ofte suppleret af grankogler).Træet blev hentet i bl.a. Ry Nørreskov, på Sofiendal i Venge, fra Mesinggård og andre steder.

 

Stilling Tømmerhandel havde mange store kunder, bl.a. Magdalene Møllens Brødfabrik i Viby. Her havde købmandens ældste søn, Poul, en rystende oplevelse. Han skulle køre en vognlæs generatortræ til Viby, men blev stoppet på Ravnsbjergbakken, hvor et hold smede fra Frichs holdt en demonstration. Et læs generatortræ var meget værd, og 2-300 smede kan nok virke både barske og truende på en ung mand, men heldigvis var der en i flokken, der kendte Poul Nielsen - og sagde god for ham, så han fik lov til at køre videre. På hjemturen blev bilen til gengæld fyldt med rugbrød til de to bagerforretninger i Stilling, - men nu var han jo "godkendt" og fik lov til at passere flokken uden yderligere kommentarer.

 

Under krigen var købmandsforretningen det eneste benzinudsalg i Stilling. Man skulle have autorisation, og da benzin  var rationeret, var kunderne primært lægerne i Skanderborg, jordemoderen og de lokale vognmænd.

 

Ved siden af alle disse aktiviteter gik købmandsforretningen støt og roligt. Mange unge mennesker blev udlært som kommis i forretningen, bl.a. Henry Kvist, Svend Lund Christensen, Kaj Nielsen og Knud Pedersen, som siden overtog købmand Siegels forretning på Århusvej.

 

Omkring 1961-62 blev Viggo Nielsens købmandsforretning forpagtet, siden solgt, til købmand Bent Neergaard fra Århus, og denne byggede i løbet af de næste år en helt ny forretning, hvor ”On Stage” ligger i dag.

 

I Stilling Tømmerhandel blev den ældste søn Poul efterhånden involveret i regnskaberne, mens den mellemste søn Svend Aage mere og mere overtog den daglige drift, og Viggo Nielsen fik tid til at dyrke sin interesse for kommunalpolitik.

 

--- Portrætfoto af Viggo Nielsen.

 

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1963 blev han valgt ind i det nye byråd på en upolitisk borgerliste. Et job, der tog megen tid, men det havde hans store interesse, og han høstede stor respekt og anerkendelse for sin indsats.   

 

I februar 1966 dør Viggo Nielsen efter nogen tids sygdom - kun 65 år gammel.

 

Tømmerhandelen videreføres i en årrække af hans enke Martha med sønnerne Poul og Svend Aage ved roret.

Tømmerhandelen lukker endeligt den 1. maj 1988, efter sønnen Svend Aages død i 1987. - Martha Nielsen bliver boende i huset. Hun dør i 1999.

 

Poul Nielsen bor i Skanderborg, og den yngste søn, Gunnar Nielsen, er nu pensioneret elektroingeniør og bor i Værløse.

 

 

 

lkj/ln, efter samtale med Poul Nielsen - okt. 2007

 

 

 

---

 

 

---

 

Stilling Koloniallager: købmand Viggo Nielsen, hustruen Martha Nielsen, hunden Jytte, kommis Villy Nielsen, Poul Nielsen.

Stilling Koloniallager 1931. Foto udlånt af Gunnar Nielsen.

Stilling Koloniallager. 1947. Foto udlånt af Gunnar Nielsen.

Kommis Sigfred Pedersen, bydreng Jens Aage Tang Nielsen og Gunnar Nielsen.

Stilling Savværk og Tømmerhandel:

Konrad Kristensen og Viggo Sørensen ved langtømmersaven. 1958.

Fischers Garveri (skindhus) i baggrunden. Foto udl. af Henning Kristensen.

---

Stilling Tørveindustri: Aage Nørgaard, Verner Nielsen?, - ? -  Jes Knudsen?

Til Erhverv

Til forsiden