Olga Hesselbjerg Sørensen
- Uddrag af erindringer -
Skrevet i feb. 2007
Mor og far
Mor er født i Lyngå d. 26 januar 1894. Hun døde i Ry d. 1. august 1967. Mor er døbt Emilie Christine Leth Christensen. På hendes gravsten i Ry står der Emilie Hesselbjerg Mikkelsen.
Min far er fra Hesselbjerggården ved Gerning. Han er født d. 20. februar 1895. Døbt Niels Hesselbjerg Mikkelsen. Han døde den 7. januar 1971. Far var den yngste af 6 børn - 3 drenge og 3 piger. Hans far hed Mikkel og døde oppe i alderen. Hans mor hed Ane og døde ret ung.
Bagest: Gudrun, Anna og Olga. Forrest: Asta, Karen, Emilie og Niels.
1929
Jeg er født i Frisendahl den 18. juli 1929. Døbt i Haurum kirke. Jeg er den anden yngste af 5 piger (og en lillesøster - Gerda - som kun blev 1/2 år).
Mine søskende er:
Asta - født den 12. april 1931.
Anna - født den 6. maj 1922.
Karen - født den 2. februar 1921.
Gudrun - født den 3. maj 1919. Gudrun døde den 23. marts 2001.
1935
Far havde i flere år flyttet rundt og købt andre ejendomme. Mit hjem blev i Gram. Jeg var 6 år, da vi flyttede dertil - derfra mine erindringer som barn.
Da jeg var 7 år, kom jeg i Gram skole. Vi havde den samme lærer i alle 7 klasser. Det var 3 år i lilleklasse og 4 år i storeklasse, så vi var mange børn i klasserne, men jeg har da klaret mig med de 7 år i skolen - sådan var det jo dengang.
Mit hjem var en landejendom på 11 tdr. land. den lå så skønt, meget højt. Vi kunne se 7 kirker, Stilling sø, over til Stilling kirke, til Fregerslev og til Hørning.
Virringvej 35
Asta og jeg fulgtes altid, vi var jo de "bette". Der var 7 år mellem Anna og mig, så vi sagde de "store" til Anna, Karen og Gudrun. De skulle altid passe os, mens vi var små... Mon ikke de var lidt trætte af altid at skulle have os på slæb?
Efterhånden kom de store ud at tjene, og vi glædede os, til de fik fri og kom hjem. Vi kunne stå ude i gården og se, når de kom oppe på vejen. Det var næsten altid kun en eftermiddag, de havde fri.
Asta og jeg skulle hjælpe på ejendommen. Der var 4 køer, 2 kalve, 1 hest og grise. Når der skulle sås korn i marken, gik vi bag såmaskinen med en kæp. Vi tog ukrudtet væk fra "tutterne", hvor kornet kom ud. I høsten bandt vi kornet op efter en aflægger og satte det i sætter eller hobe med 10 neg i hver. I roetiden var vi med til at luge og hakke planterne - skulle stå 1 og 1. Vi skulle helst ikke hakke for mange op - UHA!
Om efteråret blev roerne kørt sammen i en kule. Jeg kan huske under de kolde vintre, hvor alting frøs ... far slog et hul, så vi skulle kravle ind (det blev som en hule), og så smed vi roerne ud til far. De var sommetider så frosne, at vi måtte tø dem ved kakkelovnen.
Kornet skulle tærskes, og før vi fik elektricitet, foregik det med hesten. Der var lavet en hestegang bag ved laden, så skulle den køre rundt og rundt. Det var træls. Der var en pigtærsker, som far kom negene i inde i laden. Bagefter skulle kornet renses i en rensemaskine. Det foregik med håndkraft.
Vi huggede også pinde. Far købte flere læs grene, også træ, som skulle flækkes.
Far var ofte syg (lungebetændelse og lungehindebetændelse). Så måtte vi hjælpe mor - også i stalden. Jeg skulle hente græs til køerne, og det var meget tørt - ingen regn den sommer - så jeg måtte spænde hesten for vognen, ud på Skanderborg landevej, hvor jeg slog græsset med en le og kørte hjem med et stort læs græs til køerne. Det kunne jeg godt li´. Jeg fik også lært at malke. Det kom jeg også til senere, da jeg kom ud at tjene. Jeg syntes altid, der var noget at hjælpe med, men fik dog tid til at lege.
Der var altid nogle at lege med. Om sommeren gik vi tur ned i engen og igennem skoven. Om vinteren kælkede vi på de store bakker ned mod søen. Vi var rigtig forfrosne, når vi kom hjem, men så hyggede vi os foran kakkelovnen med marieglasset, hvor vi kunne se ilden.
Jeg syntes altid, der var meget sne om vinteren. Snedriverne på vejen skulle skovles væk. Det var der mange mænd til. Far var også med. Det var især de kolde vintre under krigen 1940-41-42-43-44. Krigen sluttede den 5. maj 1945.
Vi havde et godt hjem, men der var ikke mange penge at købe for. Mor syede selv vores tøj. Det blev syet om af noget andet aflagt tøj. Jeg kan huske, jeg var 12 år, da jeg fik min første nye kjole. Asta fik en ligesådan, de var meget flotte.
Der kom altid mange gæster i vores hjem, også i ferien. De var der i flere dage. Så skulle der ekstra mad på bordet.
Mor var god til at lave mad og bage lækre kager, især hendes kringle.
Mor syede skjorter til bageren. De blev syet af bagerens hvide melsække. Det var et stort arbejde. Jeg skulle altid hæfte trådene for hende. Mor syede også kludesko til hele familien og andre, også af aflagt tøj. De var dejligt varme.
Der skulle også vaskes tøj. Det var bedst i regnvejr, for så løb der regnvand ned i et kar oppe fra taget, ellers skulle vi hente vandet et stykke fra ejendommen. Vi fyldte mælketransportspanden - den var tung - kørte det så hjem på trillebøren. Vi bandt et reb i børen, så hjalp det, når Asta trak i det, for det var op ad bakke.
Asta og jeg var også på ferie ved mors mostre i Langå. De hed Olga og Marie. Det er dem, jeg er kaldt op efter.
Vi glædede os meget til julen. Juleaften var vi altid kun far og mor. Jeg kan ikke huske, mine søstre var hjemme før juledagene. Vi fik ikke store gaver. Et par dejlige lune bukser - enten lyserøde eller blå - af mor og far, og fra mors søstre - strikkede strømper. De var meget fine, for de var strikket på maskine.
Jeg kan også huske engang, der var en pakke med marcipanfigurer og fine små røde dukkemøbler. De var sendt fra Århus fra mors tante Dagmar. Da vi var små, lå Asta og jeg altid sammen med far og mor. Så kunne vi rigtig holde varmen.
Til jul skulle der altid ferniseres i stuen, det duftede så godt. I juledagene var vi på besøg om aftenen ved naboerne, der var slik, og juletræet var tændt. Hjemme hos os selv kom jeg for tæt på et lys, og jeg fik brændt lidt på kjolen. Vi fik det hurtigt slukket.
1943
Da jeg havde gået i skole i 7 år, blev jeg konfirmeret. Gik til præst i Skanderborg, men konfirmeret i Stilling kirke. Der var 9 piger og kun 1 dreng. Vi var ellers mange, der gik til præst, men de blev konfirmeret i Skanderborg.
Jeg blev konfirmeret den 26. september 1943 midt under krigen, så der var kun os søskende og mor far, og så moster Olga. Hende fik jeg et flot smykke af. Det skulle jeg arve efter hende på grund af mit navn. Jeg fik et ur af naboerne. Der var udgangsforbud på grund af krigen. Vi måtte ikke gå ud efter kl. 20. Det var en rigtig grim tid.
Når vi blev konfirmeret, skulle vi ud at tjene, så jeg blev lovet væk til Vivild. Jeg skulle være tjenestepige sammen med deres datter. Hun hed Birtha. Vi havde det nu meget godt sammen, skulle hjælpes ad både inde og ude. der var 2 karle og 1 fodermester. Vi skulle malke 8 køer hver anden uge om aftenen. Det var godt, jeg havde lært det hjemme.
Når jeg skulle hjem til mor og far, var det på cykel ca. 50 km til Gram. Det var ikke til at få cykelslange eller dæk, så en tid måtte jeg køre på trædæk. Det var hårdt. Jeg fik 40 kr. om måneden.
1947
November 1947 kom jeg til bager Jensen i Stilling. Hjalp i forretningen og huset fra kl. 7 morgen til kl. 8 aften. Søndag fra 5.30. Det kunne godt være lidt drøjt, hvis jeg havde været til bal lørdag aften og hen på natten. Nu fik jeg igen nye veninder i Stilling, men holdt dog stadig ved nogle fra Jeksen. Jeg var meget glad for at være der. Bageren havde 2 sønner, der var gift og havde børn. Den ene søn var også i bageriet, og hans kone hjalp hver søndag i butikken. De havde en lille pige, som hed Birthe. Hun var så sød., defor kaldte vi vores egen pige for Birthe.
1950
Fru Jensen døde i 1950, kun 59 år gammel, så det næste år passede jeg butikken med hjælp af en pige til hverdag. Jeg tjente der i 4 år, startede med en løn på 125 kr. om måneden. Fik vist 250 kr. til sidst.
Olga Hesselbjerg, Gram mark og Tove Jensen, Pilbrodalen.
Jeg blev forlovet med Peder den 20. december 1950, og min lillesøster Asta og Jens blev forlovet samme dag. Den 28. okt. 1951 holdt Asta og jeg dobbeltbryllup med hver vores udkårne i Slotskirken i Skanderborg.
Børn:
Birthe: 19. august 1952.
Poul: 22. april 1955.
Søren: 22. marts 1962.
Bodil: 18. april 1966.
---
Flere fotos:
Gram skole 1942. Navne: Olga Hesselbjerg.
Bagest: Petra Jæger, Asta Hesselbjerg, Bent Larsen, Ejvind Jacobsen, Olga Hesselbjerg, Freddy Bøtkjær, Hilda Thomsen, Gerda Jensen.
2. række: Erling Nielsen, Svend Erik Andersen, Henry Køhler, Inger Nielsen, Mary Jespersen, Ester Jensen, Dorothy G., Lærer Jacobsen.
3. række: ?, Irma Jæger, ?, ?, ?, Thorvald Jacobsen, Karl Boesen, ?, Ellen Kristensen.
4. Erik Andersen, ?, ?, ?, Gunnar Kristensen, ?
---
Dilettant på Stilling kro. Rasmines bryllup. Navne: Olga Hesselbjerg.
Fra venstre: Inger Siegel - Anna Jensen - Børge Jørgensen - Alfred Andersen - Olga Hesselbjerg - Gunnar Sørensen -Børge Andersen - Karen Meier Pedersen - ? - Peder Pedersen - "Bil"Jensen
- og brudeparret: Jensigne Sørensen og HP Jeppesen/Pedersen
---
Olga Hesselbjerg Sørensen: 1929-2012.
---oooOooo---
Red. LK. Kor.AaE.