Henry K. Simonsen:

 

 

Ejendommen på Stilling Mark.

 

Henry K. Simonsen

Jeg er født den 20. Maj 1930, på en lille ussel landejendom ude på Stilling Mark, som var den officielle adresse dengang. Visse hændelser, som jeg husker fra denne ejendom , er måske noget, jeg har fået fortalt så mange gange, at jeg tror selv at have oplevet dem. Men jeg husker, vi havde en lang række med hvide syrener tæt ved huset.

 

Jeg var meget „langsom“   de første år af mit liv -  det sagde mine søskende.

For eks.- var jeg to år, inden jeg kunne gå. Det lærte jeg ved en HESTEGANG, det var en trækmaskine til et tærskeværk, så løb bommen fra mig, så var jeg nødt til at gå.

Jeg husker den åbne brønd, somme tider var dog nogle usle brædder lagt over, men: o´ ve!

 

Vi havde 1 km til offentlig vej, hvortil mælken til mejeriet skulle leveres, og skummetmælken skulle hentes igen: det foregik på en lille slæde, der bestod af et par granstammer og et par tværlægter, trukket af en lille hest. ( samme hest havde den uvane at hive tøjrpælen op af jorden ved at tage tøjret i munden og så over nakken, hvorefter den løftede hovedet - - - - og så var den fri. Derefter stillede den op ved køkkenvinduet for at få en humpel brød.)

 

Ofte var vejen så dårlig, at en bil  ikke kunne køre igennem.Når vi skulle besøge naboer om vinter-aftenen, havde vi en flagermuslygte med, det var billigere end en batterilygte. - Vores dyrehold var ca. et par køer, en hest, grise og høns. Ang. høns skete det engang, at min bror Aksel puttede nogle høns i en transportspand, satte låget på--- - - - x antal døde høns næste dag! Aksels popularitet var på nulpunktet i nogle dage.

 

Taget til hønsehuset blev gennemboret af Gurli, min søster, med et almindeligt borsving, det var, før man brugte el til den slags. Hun var heller ikke i „Kridthuset“ nogle dage.

 

Eva, den ældste af os, årgang 1921, var altid den fornuftige, ansvarlige og meget arbejdsomme af os fire.

Da jeg var 7 år yngre end min yngste søster, blev jeg naturligvis meget forkælet - - -det sagde de andre - - - vistnok med rette.

Tænk,  mor-- Muffedine, havde tre børn inden hun var 20 år, ak og ve- men vi hørte aldrig et beklagende ord fra hende, før hun blev over 80 år gammel.

Jeg forsøger ikke at romantisere min barndom, men den var afgjort lettere end mange af mine kammeraters . De mere sorte pletter kan jeg vende tilbage til senere - - - - måske!

 

Far arbejdede på en teglværket i Stilling om sommeren.

Engang rykkede jeg hans lange pibe ud  af hans mund, så en tand blev beskadiget. Jeg havde hørt, at det var usundt at ryge,  - - -  allerede den gang - jeg var ca. 6 år-. Min stjerne dalede lidt i et  stykke tid!

 

Elektrisk lys havde vi selvfølgelig ikke.

Mine forældre kom en  smule sammen med en anden husmand, Johannes, i Jexen-Dalen, hvor „Kringle-Lis“ var husholder i nogle måneder, og hun havde en datter, ( 7 år ) ved navn Erna, men hende vender jeg tilbage til senere.

 

Allerede nu vil jeg sige, at min barndom var god, har aldrig manglet hverken mad eller tøj, men det var uhyre sparsomt, men sådan var det for næsten alle.

 

I 1937 måtte mor og far sælge ejendommen, 10  tønder land. Efter alt var gjort op- var der vist ca. 300 kr. til rest. Set i sammenligning med, at de i 1924 kom med ca. 3000 kr.

Prisene på landbrugsvarer var katastrofalt lave, for eks. et æg 3-5 øre, en ko  70 kr. , slagtesvin ca. 35 kr. osv.

 

 

Tiden i Stilling.

 

Somme tider kan jeg være i tvivl om, hvad jeg selv har oplevet, eller om det er noget, der er fortalt igen og igen.

Vi flyttede ind i et par usle loftsværelser i ”Rødsten” i Gl. Stilling, hvor vi heldigvis kun boede nogle måneder.

Jeg begyndte i Stilling Skole kun ca. et halvt år. Vores lærerinde, Frk. Sørensen, var et menneske, som kun Vorherre kunne holde af!  Børn  fra småkårshjem var hendes yndlingsofre. Gud, hvis han findes, være hendes sjæl nådig!

 

En sommeraften blev jeg „sjanghajet“ af hende og sendt til bageren efter snegle med sukker

på, men de var udsolgt, så tog jeg selvfølgelig nogle med glasur, men dem blev jeg sendt tilbage med igen til bageren, efter posen var ødelagt!!!

Selv om 70årig kan jeg drømme om hende, (mareridt).

 

 

Gram Mark.

 

Senere flyttede vi til asbesthuset på Gramvej, hvor vi boede et halvt års tid, for senere at flytte til Gram Mark, som postadressen var dengang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejde på landet.

 

Fra jeg var ca. 10 år -til jeg i 1943 (april) fik en fast plads på landet, var jeg ofte „daglejer“ ved nogle bønder, frivillig, hvor daglønnen var mellem 75 øre til 2 kr. Min løn fra 1./4. 43 -- 1./11.43 var 200 kr. , plus kost og logi,------ bag hestestalden!   men så fik jeg sør´me også en livrem og et par strømper til min 13 års fødselsdag---- vild luksus.!´

Det var ellers et hæderligt par jeg tjente hos, men jeg husker et stort problem, når jeg skulle tømme svineajlen per almindelig spand, inden jeg skulle i skole om morgenen,- specielt en dag,

hvor vi skulle undersøges af skolelægen; jeg stank ad h..... til!

 

Om sommeren var skolegangen for „Storeklasse“ mandag, onsdag og lørdag formiddage.

Min husbond sagde en gang til læreren, at han skulle give os fri lidt tidligere  til middag, så jeg kunne komme „hjem“ til spisetid  kl 12:00 . Deres ur var altid 20 min. foran - - - - helt bevidst.

Samme husbond var overtroisk. Vi måtte aldrig begynde på et større arbejde en mandag;  når det var tordenvejr, skulle alle gå i seng - - - - dejlig dille.

(Det er i dag søndag den 26. Nov. 2000-- Fortsættelse følger,  måske).

 

---

 

 

I 1947 fik Henry ophold i Sverige, hvor han var skovarbejder i nogle år. Da han blev gift med Erna fra Vrold, flyttede parret til Lidköping, hvor de arbejdede på porcelænsfabrikken Rörstrand.

Først 1950erne flyttede de til Odder, hvor Henry uddannede sig til telefonmontør.

I flere perioder har Henry arbejdet med sit fag i Grønland og Zimbabwe.

Han har i mange år været aktiv esperantist.

 

 

---oooOooo---

 

Til Erindringer

Til forsiden