Erindringer fra pensionatet ”NORDLY”

 

Tekst: Inger Marie Linnemann

Fotos udlånt af Inger Marie Linnemann

 

 

Min familie i Stilling

 

Mit kendskab til Stilling er lidt fra sidelinien, men jeg har været der rigtig meget i sommerferier, efterårsferier, til jul, påske og ofte til fastelavn. Både min mors og fars forældre boede i Stilling, men var ikke ”indfødte” – flyttede til byen efter at have solgt deres landbrug.

 

Min mors forældre Martinus og Agnethe Ditlevsen boede på Alhøjvej fra 1946, indtil Agnethe flyttede på plejehjem et par år efter Martinus døde ca. 1977. Huset var nabo til mejeriet og mejeribestyrerboligen.

 

Min fars forældre Thomas Linnemann (f.1881 i Krajbjerg – død 1964) og Anine (f. 1884 i Sødring) flyttede til Stilling i 1945, da min far overtog landbruget efter dem. De flyttede ind hos deres datter og svigersøn Vagn Pedersen (1904 Hornslet Mark – død 1971) og Ellen (1911 Tårup ved Auning – død 1989), ”Nordly”, Gramvej – (nu Thyrasvej 4). Ellen og Vagn havde tidligere boet på Valdemarsvej (nu Østervej). Ellen og Vagn havde en søn Børge, født i 1935.

 

Alhøjvej 4. Foto: P.V. Olesen

Når jeg var i Stilling, var det faktisk altid på Nordly (pensionatet) jeg boede, og gik så på besøg hos mine andre bedsteforældre på Alhøjvej 4.

Huset overtog de omkring 1946 efter Agnethes mor Karen Basse, som boede hos dem indtil sin død omkring 1952. De første år havde Martinus i perioder arbejde på Karolinehøj hos Ejner Jensen.

 

 

 

 

Karen Basse og hendes mand Sejr havde 2 sønner, Niels og Karl, som drev cementstøberi i Stilling. Karl ejede desuden ”Bassegården”.

 

Huset på Alhøjvej lå meget tæt på banen, og hver gang der kom et tog, rystede huset lidt.

Som barn bød et besøg altid på, at bedstefar fulgte os børn op på viadukten på Randersvej, og vi kunne så se togene, der kørte forbi.

 

 

Mejeriet

 

Husets lille forhave gik lige ud til mejeripladsen. Tidligt om morgenen kom mælkekuskene med hestekøretøjer til mejeriet for at læsse transportspande med mælk af. Det var noget som støjede rigtig meget, men det generede ikke mine bedsteforældre, selv om de havde soveværelse lige ud til pladsen

 

Som barn kom jeg meget hos mejeribestyrer Villi Hansens børn.

I forbindelse med mejeriet var der et frysehus, hvor der var åbent på nogle bestemte tider af dagen. Jeg mener, man selv gik ind i frysehuset efter at have henvendt sig til fru Larsen, som passede frysehuset. Fru Larsen var enke (jeg mener hendes mand var ingeniør) og boede i et træhus for enden af mine bedsteforældres have. Jeg mindes, at der engang var indbrud hos Fru Larsen – husker ikke helt historien, men mener hun slog tyven med en gardinstang. Den slags skete ikke så ofte den gang og jeg mener det var forsidestof på Ekstrabladet eller BT, hvor fru Larsen var afbilledet. Det har været omkring 1956/58.

 

 

Pensionatet, ”Nordly”, Gramvej

 

"Nordly" omkr. 1940-1950

Jeg mener, Ellen havde et par stykker på kost lige fra de flyttede til byen – omkring 1940. De købte ”Nordly” af murermester Knud Andersen.

De første år på ”Nordly” havde de et par af pensionærerne boende, bl.a. Vagn Dejligbjerg.

 

Mange har i tidens løb spist på pensionatet, mest unge mennesker, men også ældre ungkarle og enkemænd. Enkelte har fået maden bragt.

 

Pensionærerne kom fra forskellige virksomheder i byen:

Trafikelever fra stationen

Mejerister

Lærlinge og kommiser fra brugsen og købmanden

Slagterlærlinge og svende

Håndværkere

 

Mange af dem boede på værelser rundt i byen uden køkken-faciliteter. Tiden var også meget anderledes end nu, - enlige mænd, unge såvel som ældre ”kunne” ikke lave mad!! Ja, sådan var det jo.

 

 

Dagens gang på pensionatet:

 

Når aftenkaffen var drukket, blev morgenbordet dækket.

”Bedste”, som hun for øvrigt blev kaldt af alle, var den første der stod op – og det var kl. 6. Hun lavede så kaffen, og den skulle være god. Det skulle være købmandskaffe – ikke brugsens! Mange skulle have en frokostpakke med eller madpakke til hele dagen og kaffe på termokanden. Madpakkerne var smurt aftenen i forvejen.

 

Når morgenmaden var overstået, skulle middagsmaden forberedes. Bud fra købmand, brugs og slagter kom først på formiddagen og skrev ordrer ned, som så blev leveret senere på formiddagen. Mælkemanden kom med sin hestetrukne vogn, og mælken blev stillet ned i kælderen. Med faste intervaller kom også en ostebil.

 

Kartoflerne blev ofte skrællet af bedstefar – Thomas. Det foregik i kælderen. Her fandtes også et stort gammeldags komfur, hvor det der skulle i store gryder blev tilberedt.

 

De fleste af pensionærerne kom i deres pause om middagen og spiste varm mad, som altid bestod af to retter. De der ikke havde mulighed for at komme om middagen, fik varm mad om aftenen, og de øvrige fik pålægsbord.

 

Pensionær (kommis Kaj Jensen, Brugsen) ved havelågen på "Nordly". Omkr. 1950.

 

Efter aftensmaden skulle alle de tomme madkasser og termoflasker rengøres. Der stod ikke navn på dem, men Ellen havde helt styr på hvis der var hvis. Hun vidste også lige nøjagtig, hvor mange stykker smørrebrød den enkelte ville have, og hvad der skulle på af pålæg eller måske især hvad den enkelte ikke brød sig om at få på. Det var ikke let for andre at gå ind i. Ellen elskede at trylle lækkert smørebrød frem. Hun var i sine unge dage blevet uddannet som smørrebrødsjomfru på et hotel i Randers.

Grøntsager og mange frugter var noget de selv avlede. En lille urtehave hjemme og en banehave, som man kunne leje. Haven blev passet af Vagn og bedstefar (Thomas). Vagn var snedker og arbejdede hos Borum (tror jeg nok). Bedstefar havde meget gigt og døjede med at gå, men han havde en stor vilje til at ville hjælpe til, så han gik ud til banehaven.

 

Da vi nåede til den tid, hvor fjernsynet gjorde sit indtog også på Nordly, var der mange, som kom om aftenen for at se fjernsyn, og der blev naturligvis serveret kaffe med hjemmebag. Ofte bagte Bedste et par franskbrød, når middagsmaden var overstået, og hun havde fået en middagssøvn.

 

Det var et travlt liv – aldrig fri – for lukke en dag eller to, - nej det kunne man ikke! Hvad skulle de stakkels pensionærer så gøre!

 

Ved fælles hjælp klarede de stort set alle gøremål. Når der var storvask og hovedrengøring, kom en kone og hjalp – jeg husker Ruth Jensen, Bøghsvej (manden hed Jens Karl). Nogle perioder har de haft en skolepige til hjælp. Jeg husker ikke helt nøjagtigt, hvornår pensionatet lukkede, men mener det må have været sidst i 1960’erne.

 

På varme sommerdage fik vi lov til at gå til søen og bade, med formaninger om at passe på. Jeg mindes, at Bedste en gang tegnede en streg på mit ben, så jeg kunne se, hvor langt jeg måtte gå ud.

 

 

Flere fotos:

 

Guld- og sølvbryllup på Nordly d. 31.10.1959.

Guldbrudepar: Annine og Thomas Linnemann

Sølvbrudepar: Ellen og Vagn Pedersen

 

Karen Basse omgivet af fra venstre datteren Marie og sønnen Axel Basse, Martinus Ditlevsen og Agnethe Ditlevsen (født Basse). Karen Basse blev en meget gammel dame.

Foto omkr. 1950.

 

Agnethe og Martinus Ditlevsen. Sølvbryllup d. 26.6.1951.

 

 

Korr. AaE. 24.7.2009.

 

---oooOooo---

 

 

Perritshave-slægten (log-in!)

 

Adslev-slægten (log-in!)

 

Til Erindringer

 

 Til forsiden