Kort over Stilling ca. 1770-1870
Tegning: Hans Kaae
Noter til kort:
1. Stilling Nedergård, Annexgården (tidl. præstegård). 2. Søgård. 3. Kirkegård, Kokgården. 4. Stillinggård. 5. Køllen. 6. Nørrelund. 7. Stilling Østergård. Udflyttet omkr. 1880.
Hør interview med Peder Møller om Gammel Stilling og stationsbyen.
Stilling-Gram ca.1770-1870
Afskrift efter Ebbe Larsen
I bestræbelserne på at få et bedre grundlag for rytteriet blev krongodset i perioden 1717-1720 koncentreret i mere sammenhængende distrikter gennem en tilbagekøbs- og salgspolitik (Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie 1536-1810, s. 246). Måske var det i den forbindelse, at de fleste Stilling-bønder blev selvejere. I Aarhus Stifts Årbøger står, at "Stilling synes at have været en by med forholdsvis mange selvejere, i 1718 fandtes der 7 sådan".
Ændrede måder at formere hær på gjorde rytterdistrikterne utidssvarende allerede 50 år senere, og Chr. VII besluttede at sælge landsbyerne. Auktionen i Skanderborg foregik 23.-28. april 1767. I nogle tilfælde bortsolgtes hele landsbyer til een person, som så videresolgte til byens bønder. I andre tilfældte købte bønderne "deres egen" gård direkte.
L. Thane skriver i "Skanderborgs historie", at der i Gram solgtes 18 gårde til en samlet købssum på 4053 Rdl. - svarende til 74 Rdl. pr. Td. Htk. Der blev altså i alt handlet 54 Td. Htk. i Gram. I Stilling solgtes 3 gårde til gennemsnitligt 71 Rdl. pr. Td. Htk. Som nævnt var de andre gårde i Stilling allerede overgået til selveje. Kirken blev købt af sognepræsten Hans Pedersen Lund, "der siden solgte den til Benjamin Selmer i Aldrup Mølle. På en auktion over dennes efterladenskaber i 1774 købtes kirken af sogneboerne og overgik til selveje 1.5.1912". (Danmarks Kirker).
Efter selvejets udbredelse skete udskiftningen efter forordningen om fællesskabets ophævelse (Forordningen om "Fællesskabets nærmere Ophævelse" i Danmark 13. aug. 1776, geng. fx. i Hansgaard: Landboreformer i Danmark i det 18. årh., s. 48-50).
Vi ved en del om udskiftningen i Stilling fra udskiftningsprotokollerne:
Stillings gårdmænd antager landmåler Bruhn fra Skanderborg til at gennemføre udskiftningen. Han opmåler, udregner markernes indhold (bonitet) og "proponerer" en fordelingsmåde. Før den endelige fordeling af jorden anmoder Stilling-bønderne i brev 20.7.1778 amtmanden og landvæsenskommissionen om at komme til Stilling og efterse, evt. forandre og/eller stadfæste delingen. Samme dag sender præsten, P. Hansen, Skanderborg en klage over, at præstegården har fået for lidt af skovparten i Østerskoven: "Jeg formener i særdeleshed, at præstegåden er mest fornærmet, da de skal befinde, at de, som kun har halv så stor skovskyld som præstegården, har dog to, ja næsten tre gange så stor skovpart som samme".
Der er åstedsmøde allerede ugen efter (27.7.1778). Man aftaler, at udskiftningen sker efter hartkorn*. Delingsprincippet er, at hver bondes jordlod skal bestå af en del øst for landsbyen (Østermarken), en del vest for landsbyen (Vestermarken) samt hede- og skovlodder.
En lille strid mellem Rasmus Jensen og Thomas Rasmussen om den præcise skelplacering løses. Præstegårdens klage imødekommes, og præstegården får en skovlod i Dybdal. Desuden besluttedes, at "Af gamle Søren Nørgaards børns reserverede 12 skp. land udtages af Søren Nørgaards jordlod på sådan et bekvemt sted, at der til kan haves fri adgang i tiden"
Det blev besluttet, at Nørremosen og de to største Byllemoser skulle tildeles de, der ikke havde nok tørvemose på egen jord. Der blev afgivet græsning til skoleholderen og husmændenes jorder samt Kirkejorden, og Tyrejorden "udtages ved lodden nr. 7, nemlig i Østermark ved Fregerslev skel, i Vestermarken ved Jexen og ved Bjertrup mark". Denne nr. 7 er væk - det må have været den nordligstliggende gård i byen (Nørregaard?). Hvorfor nedlægges den?).
Den 29.8.1778 klager Rasmus Therkelsen til amtsforvalter Lauritzen: han har ikke direkte adgang til sin jord "jeg ved en liden smal forte skal passere vejen, inden jeg kan komme til min jordlod i Østermarken og dog på samme tillagte vej skal overfare 2 beboeres lodder..". Bruhn svarer meget fornærmet - og afvisende.
Den 22.1.1779 klager bønderne over Bruhns langsommelighed. Man har ikke fået kort, og den endelige fordeling af jorden er trukket ud. Det var et problem, da rugen jo skulle i jorden i løbet af efteråret.
Og Rasmus Therkelsen klager igen: han er utilfreds med, at hans jord, hverken i Østermarken eller Vestermarken går ind til hans gård - han truer med at rejse til København "og andrage min sag for kongen selv, som er landets fader".
Og Mikkel Jensen klager: i Vestermarken har han fået meget lidt tæt på byen, og i Østermarken har hans naboer fået næsten dobbelt så meget i bredden af den allerbedste jord inde ved byen - også han truer.
Endelig klager Søren Søgaard: hans lod i Vestermarken er "slet tillavet". "Først har jeg kun ganske lidt ved byen, - desforuden træffer min lod langt ude på en sandbanke, som ganske lidet eller intet dur, hverken til korn eller græs". Desuden gennemskæres jorden af "en ganske dyb dal".
Bruhn svarer 6.3.1779. Han begrunder den påståede langsommelighed med, at bønderne kræver flere opmålinger af bl.a. tørvejorden. Han tilbageviser alle klager og svarer i en grov tone, der antyder et meget anstrengt forhold mellem Bruhn og (nogle af?) bønderne.
De mange klager medfører en ny opmåling og fordeling, som foretages af Stockfleth. Han går grundigt til værks. Han udarbejder en skriftlig plan med hovedprincipper for fordelingen. Dette var ikke krævet, men måske meget nyttigt i denne, måske efterhånden noget opkogte situation. Der indkaldes til åstedsmøde, som afholdes 22.10.1781.
Som det fremgår af ovenstående, er det største problem den store bonitetsforskel mellem Øster- og Vestermarken. Østermarken på 205 tdl. er første klasses jord. Stockfleth påpeger, at også 42 tdl. af Vestermarken er første klasses, men især området mellem Gramskel og "den gamle fra byen udgående fædriftsgyde", Støvesmade, Havens Mose og Byllemoserne - og helt ud til Randers Landevej (i alt 12-1300 gange 2600 alen) er meget fattig jord.
Det foreslås, at skoleholderen tildeles græsning ned mod søen - så sparer man også et halvt hegn. Kirken får ude ved Fregerslevvejen, hvor den i forvejen havde noget. Den øvrige fordeles nøjagtig mellem gårdene, således at alle får god jord og "skarp" jord, og alle får adgang til tørvemoser, lergrav og sandgrav (ved søen).
Ved åstedsmødet aftales en række ændringer i fordelingen, som derefter accepteres. Den endelige fordeling fremgår af Udskiftningskort over Stilling 1781. Se det under: BILLEDER og KORT: Stilling by og sogn.
Vi har ikke en tilsvarende beretning om Gram by. Det må antages, at nogle af fordelingsproblemerne har været anderledes på grund af forskelle i de to landsbyers placering på jorderne og på grund af forskelle i jordbonitet. Gram ligger i den østlige del af jorderne. Kun et mindre, noget sandet område er beliggende øst for. Da alle i første omgang blev boende i byen, fik den enkeltes jordlod et noget uhensigtsmæssigt udseende. Men til forskel fra Stilling fik alle tilsyneladende eet større areal. (I Stilling fik de fleste jo andele i såvel Øster- som Vestermarken). Det gjorde sandsynligvis udflytningen nemmere. Vi kender p.t. ikke meget til udflytningstidspunkterne.
Fra beskrivelsen af Adslevslægten ved vi, at gården Nyholm blev udflyttet i 1807, og at Aneberg (Anebjerggård) blev udflyttet midt i 1840-erne.
Kortblade viser, at alle udflytningerne fra Gram er foretaget før 1875, mens der i Stilling skete udflytninger af Ruengård, Højgård og Østergård, (hvis der er tale om udflytninger i alle tre tilfælde??) i perioden 1875-1900.
Byggetidspunkter for landbebyggelser på grundlag af kortanalyse:
Gram Stilling
Før 1875: 35 15
1875-1900: 1 11
Efter 1900: 11 3
I alt: 47 29
Antal gårde og huse i Stilling sogn iflg. Aarh. St. Aarbog 1925:
Antal gårde Antal huse
1690: 9 4
1721: 8 1
1808: 9 13
1857: 11 12
1895: 14 52
Se: Indbyggertal i Stilling Sogn under: BILLEDER og KORT: Stilling by og sogn.
1800-tallets landbrug var præget af mange forandringer. Der kom nye sorter og racer, og dyrkningsteknikken forbedredes, dels ved opdyrkning af overdrev (våde engarealer og magre jorder) og dels ved dræning og mergling.
Stilling-Gram områdets to (tre?) magre områder blev opdyrket og udstykket i mindre brug. Udstykningskortet viser et fint sammenfald mellem de mange udstykninger og den magre jord.
I Adslev-slægtens slægtsårbog 1933 findes en beskrivelse af Gram omkring 1850-70 - centreret omkring familien Nyholm. Der beskrives bl.a. grundforbedringerne. Beretningen giver en god fornemmelse af, hvordan dette område var præget af kær, sure steder, sten og moser med tørv (dødislandskab). Desuden gives en detaljeret beskrivelse af levevilkårene.
I artiklen fortælles også om personer, bl.a. Jens Jensen Dørup, som åbenbart var en driftig person. Han var med til at oprette en læseforening i Stilling-Gram. Han var med til at oprette Gram skole i 1867 - Gram Højskole, som dog kun overlevede et par sæsoner. Han var i øvrigt også med til at agitere for en holdeplads i Stilling, da jernbanen blev anlagt. (Aarh. St. 2.8.1870).
I Østjysk Hjemstavn 1938 findes en beretning om livet i Stilling 1813-43 med udgangspunkt i familien på Kokgården (Stilling Kirkegaard). Artiklen beskriver især personerne på gården.
* Hartkorn er et mål for jordens kvalitet (bonitet). Skalaen gik fra 2 til 20 på 1 tdl.
---oooOooo---