Fra Astrid Hansens erindringer...
Generatortræ kunne heller ikke skaffes, hvadenten det var med, eller - til dyrere priser - uden rationeringsmærker. 6 sække generatortræ på tagbagagebæreren kunne række til en Ringkøbing-tur. Vi brugte også grankogler, og den tomme side i garagen blev fyldt op med dem. - Enkelte tørv kunne også gå an.
Tørv, ja, der skulle være skrevet om det før, for i 1943 startede H.P. sammen med 3 andre et Tørveværk på lejet grund i Horndrup.
H.P. lavede maskineriet og en vogn, og de købte en hest til at køre dynd ud. De cyklede til Vrold og roede over Taaning å, det var den korteste vej, og det kunne behøves, for sommeren var meget varm og dagene lange. H.P. var uheldig og fik et styrt med cyklen, det kostede ham et forstuvet håndled.
Desværre blev forretningen ikke helt som ventet - alle 4 mand solgte tørv - til hver sin pris og side, så kompagniskabet blev ophævet uden megen vrøvl og tørveværket solgt. Alle fire hjem fik dog tørv til vinteren, men det kunne ikke slå til, til centralvarmen, så vi fik en lille ovn sat op i den lille stue og i køkkenet.
Der blev spist meget vandgrød den vinter, som til med var en af de koldeste, minus 31o - alle vandledninger frøs og en vandvogn kørte rundt i byen. Vi lavede smør af fløde, men så kom der en lov om, at fløden kun måtte indeholde en bestemt % fedt, og så kunne det ikke lade sig gøre mere, men vi kunne sommetider få hestetalg, og det var godt til bagning.
---oooOooo---