Blicherturen 2004                                 

 

 

ved Niels Haagen 

 

 1. dag: Se ”Brudstykker af de tre præsters dagbøger”.

 

 2. dag: Selvom vi overnattede i hestevognen, var det ret køligt op ad presenningen. Haagen havde annekteret halvdelen af vognens areal til sin person + bagage: Alt i en meters afstand til den kolde presenning samt franarret Wammen hans bedste tæppe. <Astrid, se her! Wammen kunne på den måde lige så godt stå tidligt op – og se retfærdigheden sejrede: Wammen så et rådyr om morgenen. Således gik det til, at han fik en naturoplevelse at varme sig ved, før han skulle lave kaffe.!

Vores dagsrute gik på den første halvdel gennem fra Christianshede gennem Hjøllund Plantage og Vrads Sande, som er et hedeområde. En del af turen kørte vi på den gamle jernbanelinie fra Horsens til Bryrup.

 

Vi havde fået anvist pauseplads ved en skovsø i Gludsted plantage, men den  var blokeret af en kraftig, væltet træstamme (nabostridigheder?). Lidt længere fremme fandt vi dog en dejlig sidevej ind til et hedeområde, hvor vi holdt pause. Sidevejen gik i en sløjfe, så vi ikke behøvede at vende vognen.

 

Om eftermiddagen nåede vi Vrads by, hvor der var der hesteparkeringsplads ved kirken og købmanden.

 

Da vi kom til Fogstrup, slog vi lejr sammen med 2 andre vogne.

Menu: Blicher-gryde og havre. – Pladserne var indrettet med fold, das og vandhane.

 

Om aftenen (og en del af natten): musik-komsammen med de to andre vogne:

Mads Doss, Jyden han er stærk og sej, sig nærmer tiden (meget følsomt)

 - og Kim Larsen.

 

Vi blev af de andre antaget for at være præster, indtil de hørte os tale sammen.

 

Bonnie og Kandis langt ude i skoven.

 

      

 

Seletøj: det tog l a n g tid at komme igennem de mange løsningsforslag.

Gang: 4 km i timen. Trav forbudt, men noget hurtigere.

 

Oppakning og udpakning foregik under kyndig vejledning af den ensete af os, der var i besiddelse af såkaldt logistisk, rumlig intelligens.

 

 

 3. dag:

 

Efter en herlig aften og nat med masser af samspil med nabovogne(guitar,violin og mundharpe og med knitrende bål og nattesnak,rødvin,storlatter og tumlen i prærievognen, da vi gik til ro ved 2 tiden,så vågnede Wammen  tidlig morgen(kl. 6). Ham op og på tur til nabogården, hvor han mødte gårdfruen splitternøgen ude på gårdspladsen. Han vendte oplivet tilbage.  PS: Vi fik at vide af de andre vogne, at de havde antaget os for 3 præster, der var taget på  afslapningsferie. Havde hørt, at vi førte Vorherre i munden op til flere gange i vores indbyrdes snak. Hvad kunne vi ikke have gjort imod præstestanden, om vi havde ført den spøg til ende!!

Småsnak i morgenstunden, herefter igen til ro , og vi vågnede så alle tre ved 10.30 tiden.Wammen forlangte kaffe på briksen. Det var åbenbart vane.

Hyggeligt morgenbord,skylning af hestene,hvorefter den ene rullede sig fornøjeligt i mudderet lige efter.

 

  Ringede til firmaet og fik grønt lys for at stikke op til 5.dagens lejrpunkt.

Køhler og Wammen lagde en herlig rute ud (Se Køhlers materiale).

Inden afgang kom 3 andre hold ind på lejrpladsen,det ene holds hest lagde sig, og Køhler mente med en lidt anspændt stemmeføring,at den vist var død!

Jo, han var også i denne situation tæt på hestene!!  Så afgang. Køhler og Wammens rute var naturskøn. Wammen på bukken og Køhler det meste af tiden travende i fint tempo lidt fra hestene, søgende forud for at gelejde os ad de bedste spor. Det endte da også med, at vi endte i en kornmark. En smuk natur!

 

Hestene spændt fra, og vognen vendt.Tilbage!  Men vores tur ad de vilde veje var usædvanlig smuk,så Køhlers instinkt var godt nok, også hans kortlæsning, fordi vejen, der endte blindt, jo netop var på hans kort som farbar.

Herefter Gjessø ved 17-tiden, handlede ind til det sidste døgn.

Turen var den rene lise for sjælen. Vennerne og naturen.

 

Til forsiden

 

 

 ---oooOooo---