Brudstykker af tre præsters dagbøger.
Brudstykker betyder afbrudte forløb, d.v.s hvis man i denne beretning søger sandfærdige beskrivelser af visse hændelsesforløb, må man dels søge andre kilder eller granske i de enkelte præsters personlige dagbøger, hvilket er at anbefale. Disse er dog først offentligt tilgængelige i år 2050 ifølge LOVEN .
Der er derfor i nærværende dagbøger udeladt episoder og dialoger af personlig karakter såsom :
bigami, mysticisme, fetichisme, tungetale, dyremishandling, snorkeri, drikkeri, tobaksrygning, kvinderov og hærværk. Antydninger af disse tildragelser vil dog snart vise sig på internettet, da de berørte præster vil søge at afkræfte eller bekræfte personlige krænkelser mod hinanden og påkalde den øvrige måbende verdens deltagelse heri.
Dag nr. 1.
Som een af de ypperste af de tre præster har man valgt mig til at indlede denne dagbog, hvilket naturligvis kræver stor konduite og selvglæde.
Jeg stod op kl. 6.00 en mandag morgen i juli, startede min bil og kørte med kurs mod Vejle fra København.
Kl. 8.30 ankom jeg til et mennesketomt hus i Bredballe, hvor kun hunden Kappa tog venligt gøende imod. Efter at have besvaret en række telefonopkald fra venner af husets (hvori også indgik en velsignelse af vores påtænkte færd, nemlig at finde et fodspor af Blicher ude i den jyske hede) viste husets ejer omsider sit åsyn for mig, drivvåd efter en hård sejlads på fjorden.
Da endnu et telefonopkald var afsluttet, satte vi kurs nordover mod en by kaldet Galten, hvor endnu en præst skulle residere. En stille og andagtsfuld nadver blev indtaget, hvorefter turens praktiske detaljer blev fastlagt .
Vi skulle først besøge en tidligere gårdejer og hans pensionerede organistfrue, Bent og Åse Henriksen i Føvling, men på vejen dertil gjorde vi ophold på Ry Højskole, hvor Haagen og jeg i vores uskyldige ungdom havde sunget mange psalmer sammen.
Et vemodigt besøg ved mine fædres grave på Føvling kirkegård og et stilfærdigt besøg inde i kirken højstemte os til det forestående og overdådige kaffebord hos Henriksens.
Gæstfriheden var tydelig, og alle brødre var ydmyge i deres opførsel. Vi beså den skønne have og skov, skimtede ud ad de brede frugtbare agre, og Køhler stillede spørgsmål om roehaknigsteknikker m.v. og fik kyndige svar af fagmanden Bent. Jeg indledte en samtale om økologisk havebrug og forbandede de munke, der havde indført skvalderkål til landet. Åse nød i fulde drag Haagens lovprisning af hendes hjemmebag. Den gode stemning blev fulgt op af skønsang og musiceren ved fiol og klaver omkring nogle af Blichers sange - og et glas øl.
Men vi måtte bryde op, da endnu et besøg skulle nås inden solnedgang. En vigtig religiøs handling var at foretage. Vi ville besøge den hellige kilde i Karup - oprindeligt fundet og opgravet af min farfar Jacob Wammen.
Vi fandt endelig stedet efter mange omveje, men kilden var desværre udtørret og derfor virkningsløs og uden helbredende kraft - dog en af min arme slægts holdepunkter. Ak og ve.
Sent vendte vi atter blikket mod staden Galten, hvor Broder Køhler sørgede for herlig mad og drikke. Et ydmygt nattesæde kastede os snart i drømmenes vold om kommende dages oplevelser.
Og se! pludselig stod vi med to heste, en vogn og 25 stykker seletøj. På præsteskolen havde vi intet lært om disse dyr - dog også Guds skabninger. Vor uddannelse bør laves om, for hvordan kan man udrede den rette tro uden at kende sine kæpheste. Haagen og jeg forsøgte igen og igen, mens Køhler forsigtigt kommenterede, mens vi påførte disse ugudelige dyr deres slavelænker. De blev omvendte. Lydighed frem for alt - og frigjorte travede de mod nye og ukendte lynghøjder, tilfredse med livets muligheder.
Vi brødre i ånden fandt en harmoni med disse dyr. Når Køhler gav dem en fortjent moralprædiken, lyttede mennesker og dyr andægtigt til hans tale. Han satte den rette kurs, så hestene på mystisk vis (bod, bøn, bestikkelse, gulerod og pisk) fandt lejr nr.1.
Wammen.
---oooOooo---