Lokale sagn fra Stilling og Gram
Findes som bog
"Troldestenen" ved Færgestedet
Citat: Mads Lidegaard: Danske sten fra sagn og tro: s. 222:
”2154-3 er en jordfast blok i skrænten 20 m syd for Solbjerg sø for enden af en markvej, der udgår fra Vitved, 1,8 km mod øst. Den måler 3x3x2,5 m og synes at udvide sig nedad og indad. Foroven er den meget spids.
Gårdejer Chr. Juul fortæller, at den er kastet af en trold nord for søen mod kirken.” 12)
Johanne Schøler fra Vitved har fortalt et andet sagn om den samme sten:
Ude på Vitved mark nær ved søen gik en underlig rastløs og hvileløs mand omkring. Man vidste ikke, hvem han var, og folk var bange for ham. Man sendte så bud efter Slante-Laus , der kom og manede ham i jorden. Over stedet, hvor han blev manet i jorden, lagde man en meget stor sten, som ingen siden har turdet flytte. Man troede nemlig, at hvis man gjorde dette, fik man aldrig mere en god og lykkelig time.
Endnu et citat: Mads Lidegaard: Danske søer og vandløb fra sagn og tro: s. 209-210: 2152-1, ”Stilling sø, Stilling sogn, Skanderborg kommune, er den lange sø øst for byen. Den bugter sig mod øst og løber sammen med Solbjerg sø.
Engang lå søen længere mod vest i Jeksendalen, som var helt under vand, men nu er tør. Nær denne lå en præstegård, hvor en sølvske blev væk (da den var skyllet ud i søen gennem afløbet). Da fruen savnede den, tyvtede hun pigen, men da hun var uskyldig, bad hun, at der måtte komme et jærtegn for at bevise det. Og en tidlig morgen, da huset vågnede, var søen forsvundet, men midt i den lå en stor sten og på den lå skeen.” (Opr. J.M.Thiele: Danske folkesagn 1-3: 2, 14).
---
Kilde: Gorm Benzon: Sagnenes Danmark. Østjylland s. 99-100.
---
Endvidere fortæller Mads Lidegaard: ”Der ligger en kirke på bunden af søen samt en stor skat i en kiste. Kirken sank, fordi en præst var ugudelig under messen, og han sank med.” (Opr. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn 1-6: 3, 744). ”Skatten menes at stamme fra Skanderborg slot og skal være sat på en vogn, der blev rullet ud på søen fra banken” ( Opr. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn 1-6: 3, 2269 og 2431). ”Den skal stå på Gramsiden af søen.” (Opr. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn: ny række: 3, 1345).
Evald Tang Kristensen beretter i bogen: DANSKE SAGN som de har lydt i folkemunde bd. III: ”Stilling sø ligger der en kirke på bunden af. I stille vejr kan en se murene, og der ligger en stor skat dernede i en jærnbeslået kiste. De Svolbjærg folk var sejlede ud med to både efter at ville have den, og de havde ladet dem slå hager ved smeden, som de kunde slå i, og de havde også fået kisten lige til kanten af begge bådene og var ved at sejle ind til land med den. Men idet de kommer derind, så forekommer det dem, som deres by står i lys lue, og så gav de slip på kisten, og den gik til bunds igjen.
Den kirke var sunken for en præsts skyld, der var så ugudelig, og under messen var det, kirken gik under med ham.”
Peder Johansen, Mossø. 10)
I samme bog berettes om en trold ved Stilling: ”Der gik en kjæmpe på Stilliing mark. Så fik han muld i hans træsko, og der, hvor han slog den af den ene, blev en høj. Så tog han da et godt langt skridt og slog så af den anden, og der blev også en høj. Disse to høje er der begge endnu, og de har navn efter kjæmpen, men jeg kan ikke huske dem.”
R.P.Randløv, Tåning.
I Danske Sagn bd. V s. 117 fortælles en spøgelseshistorie fra Stilling:
”I en gård i Stilling spøger det fælt om natten. Når kl. er 12, springer alle døre i huset op, i kjøkken og bryggers rumsteres der med fade og kjedler o. lign. De mener, at en eller anden skjult forbrydelse, som er begået i huset, har forårsaget dette spøgeri. For nogle år siden blev huset ombygget i den tanke, at det kunde hjælpe, men uden nogen nytte.
Mikkel Sørensen.
I 1930erne skrev forfatteren Johs. Therkelsen: Skatten i Solbjerg sø, en novelle, der er inspireret af sagnet om skatkisten. Novellen beretter desuden om det svenske angreb på Jylland og dertil: - en kærlighedshistorie fra Stilling. 18)
Den sidste beretning om skatten blev optegnet af Evald Tang Kristensen så sent som i 1891. Begivenheden skulle have fundet sted under svenskekrigene i 1643-45 - om vinteren. De danske soldaters løn, som bestod af mønter, blev opbevaret i en tønde.
Tønden blev ifølge beretningen smuglet ud af Skanderborg slot, som var belejret af svenskerne. Det var meningen, at tønden skulle transporteres via Århus til kongen på Sjælland. Svenskerne opdagede det imidlertid og forfulgte de danske soldater.
Ved Stilling sø, som var islagt med en del våger, indså danskerne, at de ville blive indhentet og besluttede derfor at køre ud på søen. Der sænkede de tønden (skatkisten) 125 m fra nordbredden i en sigtelinie mellem Stilling kirke og den vestligste gård i Gram.
Siden har man forsøgt at sandsynliggøre beretningen ved at undersøge Skanderborg slots regnskaber for at se, om der f. eks. var købt et vod til at bjærge skatten. Det kunne der dog ikke skaffes bevis for.
Historikere har også kigget i hærens regnskaber fra den pågældende periode, og de mener, at det er mest sandsynligt, at lønudbetalingen allerede havde fundet sted, inden tønden skulle være sænket i søen.
Det er måske værd at bemærke, at skikken med at nedsænke værdigenstande i søer eller nedgrave dem, var ret almindelig i trængselstider. Så det kunne være foregået på den måde!
Imod teorien taler, at der findes tilsvarende beretninger fra andre steder i landet: Gammelstrup å, Gråmose og Sigersted – så der kan være tale om en vandrehistorie. Tang Kristensen baserer sine optegnelser på blot 3 personer, som kommer med ret divergerende versioner af forløbet.
I 1954 og 1955 blev der i parentes bemærket gjort forsøg på at finde skatten, og i sommeren 2004 var der også planer om at forsøge det endnu engang.
J.M. Thiele : Danmarks Folkesagn fra 1843 bringer dette sagn om Stilling kirke i 1. bind s. 164:
---
En lokal by-remse (med ”drilleri”) i flere varianter:
Virring, Virring, Vitved –
Mjesing er et fedtsted.
Gram det er en værre by
Stilling ligger lidt ly.
(Ref. Lisbet Nielsen).
Virring, Virring, Vitved -
er et værre fjedtsted.
Gram ligger lidt i ly.
Stilling er en dejlig by.
(Ref. John Hald).
Værring, Værring, Vetved -
er et værre fjedtsted.
Stilling ligger lidt i løj.
Gram det er en dæjlig bøj.
(Ref. Thorvald Halkjær).
Oprindelse og alder er ukendt.
Brugt i 50-erne.
Lokalt digt skrevet af Niels Rasmussen Friis, Hørning
- fra Digtsamlingen "Nye Digte 1833":
Boer jeg i den grønne Vang
(Hvor i treti og seks Aar jeg nu har havt Bolig)
Hvor jeg kvæder tidt en Sang
Og i Fred lever munter og rolig
Hvor Korn og Træer mangler ej
Saa for Føde og Brænde vi Nød ei maa lide
Her hver Dag paa Landevei
Sees Folk kjøre, spadsere og ride
Fra Stillingvad* til Berringbroe,
Her er Kirke, Skole og Kroe
Derfor synger jeg saa fro; Paa den frugtbar Mark got er at boe.
* Måske vadested over Fuglebæk i Stilling. KES.
Kilde: Egnsarkivet i Hørning: Årsskrift 2008 s. 30.
) henviser til Kilder og litteraturliste.
Lkj Red. 27. nov. 2008.