Til forsiden

                                                                               Til tv-2´s hjemmeside...

Amerika

TV-2: Amerika, 2001

.

Nå men, der gik jeg så en sommerdag og forsøgte at få lidt orden på mit liv

Ud af historien faldt et postkort fra en allerede overvundet tid

Afsenderadressen var Amerika, Seksogfirstres, Skanderborg

Det var vores første sted i livet, et liv der varede lige omkring et år

Vi boede til leje i et hus ved søen, mig og nogle stykker inde fra byen af

En dag så vi på et kort, at vores drømmeslot hed Amerika

.

Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage

.

Vi spurgte en mand fra egnen, hvorfor det hed Amerika

han forsvandt ind i fortiden og vendte tøvende tilbage:

Engang for længe siden henne på den lokale kro

var sognets landsbytosse håndfast blevet lagt til ro

Han vågnede og bad om ordet, stillede sig op på et bord og sagde:

Farvel, alle I skiderikker, nu tager jeg til Amerika

.

Om morgenen var han forsvundet, over isen var han gået

De fandt ham ude i jeres lade, længere var han ikke nået

Han hang og dinglede i et reb, han havde taget sig selv af dage

Siden dengang har folk kaldt stedet her for Amerika

.

Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage

som tragedie, som farce, som soap, som opera, som postkort fra Amerika

.

Vi tog hinanden om livet og gik ud i laden næste nat

månen fór henover himlen, vinden hylede som besat

Vi rykkede tættere sammen og udbragte så en skål

for alle de der trodser frygten og forfølger deres mål

.

Næste sommer skulle vi videre, hver vores vej og hver til sit

Jeg tænker tit på om I opdagede jeres Amerika, og om jeg nogensinde finder mit?

.

Det er længere væk end man kan nå med sin forstand

man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage

som tragedie, som farce, som soap, som opera, som postkort fra Amerika

© Tekst og musik: Steffen Brandt

Udsigt over "Amerika" ved Stilling sø. Foto udl. af TH.

.

Stor udgave


Edit Long Texts for HTML    |    TV-2-menu    |    http://www.tv-2.dk/