Om AALBORGBILEN
Version 1:
Ved besøg hos Henning Laursen, febr. 2007, - fortalte Henning om AALBORG bilen, som blev brugt til transport af tvangsudskrevne danskere, der arbejdede for tyskerne på Sølund. Hvad arbejdet egentlig bestod i, vidste/nævnte HL ikke. De tvangsudskrevne danskere kom åbenbart fra Aalborg området - og deraf navnet på bilen. Folkene var indkvarteret på Stilling Kro, som dengang ejedes af fru Dam.
Henning Laursen hørte lyden af bilen, der blev sprængt i luften, mens han opholdt sig på loftet i forældrenes ejendom i "Hwollet". Ud gennem vinduet så han umiddelbart efter eksplosionen 2 mænd, der kom løbende fra læbæltet ved Stilling Skole på Århusvej.
Version 2:
Ved samtale med Herluf Foghmar fra Ikast, 24. feb. oplyste denne om AALBORG bilen:
Bilen blev brugt til kørsel for tyskerne af tvangsudskrevne arbejdere, som kom fra Ålborgområdet. Folkene arbejdede (om dagen) på Sølund med at grave og støbe beskyttelsesrum, - men da de jo havde kørselstilladelse og adgang til brændsel til kørsel, arbejdede de OGSÅ om natten med sabotage MOD tyskerne. En af folkene, en lille mørk, gemytlig fyr, hed Hans. (Lille-Hans). Folkene var indkvarteret hos fru Dam på hotellet/kroen. Herluf Foghmar mener, at bilen blev sprængt i luften på Mindet i Skanderborg. Han sætter det i forbindelse med en biograftur… Vi er omkring 1942, derfor var man endnu ikke så strikse med f.eks. natkørsel. Bilen plejede jo at holde parkeret ved hotellet, og næste morgen spørger fru Dam efter den - hvorefter Lille Hans kommer med rattet: "Det er hvad der er tilbage"…
Bilen skulle være blevet sprængt af Skanderborgfolk, som åbenbart ikke vidste noget om dens dobbeltfunktion. Fagforeningsformand Marius Graff, der åbenbart allerede dengang var involveret i modstandsarbejdet, ærgrede sig over sprængningen, for som han skulle have sagt: "Den havde vi jo ellers god brug for… " - han kendte til bilens dobbeltliv.
Feb. 2007/LN
Fra Thorvald Halkjær: mail 2/3-07 og Vagn Juul Rasmussen d. 5.2.2009.
Citat fra:
Kaj Klostergaard
Skanderborg - en by under besættelsen 1940 – 1945.
ISBN 87-88016-390
Side 108 sp.2
De lokale sabotører havde også hårdt brug for benzin, men det var til rensning af deres våben. En kanister med en snes liter ville gøre underværker. Aage Hartung Olsen besluttede derfor at snige sig ind pa det tyske område ude ved passagen ved Døjsø. Han stillede sin cykel i plantagen udenfor og listede forsigtigt hen til en mandskabs bil, hvori nogle Tyskere befandt sig. Der var lys i de små vinduer. Han løsnede to kanistre, som var fast-spændt pa siden af bilen, og slæbte dem tilbage til cyklen. Så gik det hjemad med en kanister på bagagebæreren og en hvilende på en pedal - blot for at konstatere, at de var fyldt med vand.
Han havde mere held med sig ved en sabotageaktion den 23. marts sammen med plejebroderen Bent Guldbrandsen. En vognmand fra Aalborg havde en lastbil kørende med arbejdere til og fra Dyrehaven, og gårdejer Skat Pedersen var efterhånden godt irriteret over den vedholdende trafik lige udenfor sine vinduer. Han bad om et attentat og udleverede en standardpakke med lunte til de to, som var udset til opgaven. De cyklede til Stilling, hvor lastbilen holdt foran kroen, og da risikoen for et attentat der var for stor, besluttede de at lægge sig i baghold lige udenfor byen. Da lastbilen kom rullende, stillede de sig ud på vejen, men den stoppede først, da køleren rørte dem. Derpå blev chaufføren og nogle arbejdere, som befandt sig på ladet, beordret ud og sendt af sted til fods væk fra byen. En tysk soldat kom tilfældigt forbi, men han havde ingen lyst til at blande sig. Han forsvandt skyndsomst. Derpå blev bomben anbragt på lastbilens motor, og de to sabotører cyklede hjem efter en vellykket aktion.
Version 5:
Ved foredraget på Skiftesporet - den 31. jan. 2008, kunne Erik Juul Rasmussen bekræfte historien om Aalborgbilen, og han fortalte, at han selv sammen med Henning Laursen og Gunnar Pedersen havde set bilen blive sprængt i luften ud for Stilling Skole, og derefter rullet ned på marken.
Få dage efter - i feb. 2008 møder Thorvald tilfældigt Gunnar Pedersen (Gumse eller Moses) og spørger ham om Ålborgbilen.
Og ganske rigtigt så han forløbet omkring sprængningen sammen med Henning Laursen og Erik Juhl Rasmussen.
Bilen var på vej mod Århus og blev stoppet ud for Stilling Skole. Ham, der anbragte bomben, holdt bilen op med en pistol. Chaufføren ville ikke umiddelbart stoppe, men personen ved hans side trak resolut håndbremsen. - Personerne på bilen blev gennet bort, hvorefter der blev anbragt en bombe på motorblokken. Tilskuerne mærkede meget kraftigt lufttrykket efter eksplosionen.
Gunnar husker dog intet om, at bilen skulle være blevet skubbet ud over skrænten til Peder Møllers mark.
Personen, som skulle have anbragt bomben, var - efter Gunnars oplysning - Brix Laursen, som skulle have boet eller tjent på Holmegård på Skanderborgvej. Holmegård var dengang ejet af Skat Pedersen, som var en meget aktiv modstands-mand. - Hvorvidt det hænger sådan sammen, kan ikke bekræftes.
Chaufføren på Ålborgbilen skulle have boet hos Verner Nielsen, der var chauffør for Fischer på Vinkelvej. Dengang boede Verner Nielsen i huset på Bøghsvej 2A.
Kilde Gunnar Pedersen til Thorvald Halkjær rensk. 110208/ln