STILLINGs og GRAMs historie 1850 – 1950
ved Leif Køhler Jensen
Krigen i 1864
Byudvikling
Sociale forhold
Jernbanen
TROPPEREVYEN på Gram Mark
Fagforeninger
Gram-Stilling Brugsforening
Besættelsestiden
Stilling Idrætsforening
Sognerådet
Da jernbanen kom til egnen i 1868, flyttede udviklingen til stationsbyen, som fik centrum omkring station (omkr. 1870), mejeri (1887) og hotel (ved den nuværende Brugsen).
Stedet (som gav navn til butikker og virksomheder, lå helt nøjagtigt i bagerens have ved Århusvej), en høj ved navn Alhøj.
Galgehøj syd for Dybdalsvej
Der var også andre høje i byen: Lynghøj med teglværk, Trehøje, Galgehøj ved Mesing skov (hvor der er fundet rester af både galge og mennesker) og flere andre høje.
I skoven mellem Mesing og Stilling var der en åben plads mellem nogle bøgetræer. Pladsen blev kaldt Tyskepladsen. Navnet stammede fra krigen i 1848. Tyskerne havde vagtpost der.
Ved folketællingen i 1860 var der 268 indb. i Stilling (anneks-) sogn.
...Om krigen i 1864 fortælles fra Gram: I marts skulle nogle Gram-boere til begravelse på Skanderup kirkegård, men havde svært ved at komme frem på grund af de flygtende danske hærenheder.
Det næste halve år var der næsten konstant indkvartering af østrigske tropper, der for det meste oplevedes som venlige og flinke. Soldaterne legede f. eks. med børnene og deltog i høsten. Mange danskere havde dog gemt deres værdigenstande i hemmelige rum f. eks. bunden af en skorsten.
...På et tidspunkt passerede en deling tyske ryttere i skinnende messingbrynjer skolen i Stilling. En anden gang var det køretøjer med en båd på hver vogn. Bådene var vist beregnet til transport over Limfjorden.
27).
På Kort&Matrikelstyrelsens hjemmeside findes der historiske kort (1:20.000), der viser udviklingen fra 1842-1997: f.eks. rytterskolen, den enkeltsporede jernbane og de nedlagte teglværker.
Af bygninger og virksomheder kan nævnes: mejeri (1887), afholdshotel, skole (1910), vandværk (1908), kalkbrænderi, Stilling teglværk (1887) og Lynghøj teglværk (1883) – begge med en årlig produktion på 1,5 mill. sten (i 30´erne). Der blev fremstillet mursten og tegl af både rødler (øverste lerlag) og kalholdigt ler (gule sten).
Lynghøj Teglværk
Stilling teglværk nedlægges som selvstændigt teglværk i 1941, men drives videre under Lynghøj Teglværk.
I starten var Lynghøj Teglværk et højovnsværk, der i 1897 fik den første motor, en petroleumsmotor.
I 1906 blev den afløst af et dampanlæg og nye maskiner. I 1903 blev der bygget en ringovn, hvor man kunne sætte mursten ind og tage mursten ud uden at slukke ovnen. I 1932 blev der indført elektrisk drift.
(Teglværket blev nedrevet i 1972 for at give plads til motorvejen). 17).
I 1880-90erne blev der også etableret savskæreri, cementstøberi, 2 brugsforeninger (den ene for Gram-Stilling), 3 købmænd og telegrafstation.
 |
|
Stilling Mølle |
Den 5. nov. 1866 blev den toklassede skole i Gram taget i brug med i alt 55 elever. Indtil da havde børnene fra Gram gået i skole i Rytterskolen i Gl. Stilling, der var overfyldt med op til 70 elever i én klasse. Behovet for en skole i Gram blev forstærket af, at der dengang var flere indbyggere i Gram end i Stilling.
I 1868 blev der endda oprettet en folkehøjskole i Gram. Den eksisterede dog kun et par år.
I 1886 fik Stilling Kirke en ny, højere "tagrytter", da det ikke kunne betale sig at reparere den gamle tagrytter af træ. Den nye tagrytter blev beklædt med blyplader. 41).
I 1898 blev Søvejen anlagt i forbindelse med udstykningen af Gram Skov (Kilde: Oskar Thomsen, Gram).
Stilling skole på Århusvej blev indviet d. 24. okt. 1910. Den var beregnet til 4 klasser (7 årgange) i de 2 klasselokaler. Inden skolen blev bygget, havde der været en længere strid om beliggenheden, hvor sognerådet fik det afgørende ord. Skolen kom til at koste omkring 22.000 kr.
I 1912 blev det overvejet at bygge et el-værk i Stilling.
Der blev ført elektricitet frem til Gram i okt. 1922.
Den 11. april 1923 blev der oprettet en daglig automobilrute Skanderborg-Stilling-Jexen-Sabro.
Den 4. juli 1923 blev der fremført ønske om hastighedsbegrænsning på 15 km/t. gennem Stilling.
Den 17. nov. 1923 blev der etableret gadelys i Stilling. Pris ca. 1.000 kr.
Pr. 29.11.1922 var der 363 indb. i Gram og 793 i Stilling.
Andelsmejeriet Alhøj
Andelsmejeriet Alhøj fik i 1922 eget vandværk ved Stilling sø, efter at man forgæves havde søgt efter vand på 130 meters dybde i nærheden af mejeriet.
Mejeriet havde i 1930 280 leverandører med ca. 2.000 køer. Der blev årligt produceret 6.340 mill. kg mælk og 267.847 kg smør. Personale: 5 ved selve mejeriet og 20 kuske. Energi: kulfyr.
Den 15. dec. 1931 blev den nuværende røde murstensbygning og tilhørende skorsten på 26 m taget i brug.
En del af Gram og Stillings borgere havde dog mulighed for at forsikre sig i en Syge- og Begravelseskasse, men som oftest rakte erstatningen ikke så langt. I vanskelige situationer var der mange eksempler på, at man lavede indsamlinger, hvor det blev offentliggjort, hvem der havde bidraget med hvor meget. Nogle af de mere velstillede borgere tog som regel initiativet og donerede pæne beløb.
I 1887 blev det besluttet at indrette en fattiggård i Stilling. Fattiggården bestod af 3 små sammenbyggede lejligheder på østsiden af Gl. Kirkevej. Til venstre på billedet ses 2 af lejlighederne. Det midterste af husene ved navn "Væverhuset" gav navn til grunden, efter at husene for længst var revet ned. 89).
Den første jernbane fra 1868 var enkeltsporet og havde et lidt andet forløb end den nuværende.
Man kan imidlertid stadig se skrænterne fra den gamle jernbane, når man kommer med tog fra Skanderborg. Nogle hundrede meter vest for viadukten under den ny Randersvej kan man tydeligt se den gamle banedæmning dreje mod syd - væk fra den nuværende bane i et forløb parallelt med Skanderborgvej.
Da strækningen mellem Fredericia og Århus blev oprettet, var der 3 daglige afgange i hver retning.
Da togene begyndte at køre på strækningen, var Stilling et trinbræt, hvor togene kun standsede, hvis der var passagerer, der skulle af eller på. Der var et lille træskur på stedet, hvor den lokale ledvogter solgte togbillettter.
En gruppe Stilling-borgere så dog så store muligheder i jernbanen, at de søgte om en egentlig station, Stilling Holdeplads A/S, som blev godkendt af Rigsdagen og taget i brug i d. 1. juni 1889.
Til stationen hørte en lille sidespor med signalapparat. Sporet havde plads til 4-5 vogne. Stationsbygningen rummede en ekspeditionsbygning med klokke og telegrafapparat. Der blev indrettet brændselsrum, brønd, retirade, brændeskur, vareskur. På 1. sal fik stationsforstanderen tjenestebolig.
Den 19. april 1891 blev investeringsselskabet "Stilling Holdeplads A/S" opløst og aktiekapitalen udbetalt, da der ikke var mere jord at sælge. 25). 86).
...Sit største passagertal nogensinde havde trinbrættet uden tvivl i 1884, hvor der var militærmanøvrer og tropperevy på Gram Mark. 15.000 soldater, 394 heste og 100 vogne var med, hvilket krævede 12 særtog.
Manøvren varede 4 dage, og der var bevilget 80 løse skud pr. mand og 80 skud pr. kanon. Selve revyen foregik i strålende vejr og varede en times tid.
Revyen var så populær underholdning, at folk kom langvejs fra for at være tilskuere.
I løbet af formiddagen kom der 6.000 mennesker til stationerne i Skanderborg og Stilling, hvor kong Christian d. 9. i øvrigt havde sit hovedkvarter i det lille røde skur. Det længste af togene havde 40 vogne og medbragte omkr. 1.000 passagerer. Selv eksprestoget standsede i Stilling den dag. 22).
I 1896 var det endnu engang Skanderborgegnen, der dannede ramme om den årlige efterårsmanøvre. Et stort "slag" foregik ved Gram Mølle lørdag d. 3. okt. Dagen efter var der afsluttende tropperevy på Mallinggaards mark. 86).
Jernbanen fortsat...
Jernbanekøreplanen for vinteren 1897-98 var ikke særlig gunstig for byen. Hvis man ville en tur til Skanderbog om eftermiddagen, kunne kan først komme tilbage igen kl. 23.30. Lokale beboere sendte derfor en protestskrivelse med 593 underskrifter til Generaldirektoratet for Statsbanerne, hvad der resulterede i, at køreplanen blev forbedret fra 1. maj 1898.
I 1896 skete der en togulykke ved Stilling station. Der var adskillige kvæstede, men ingen dræbte. Et godstog og et il-tog skulle krydse hinanden, men uheldigvis havde trafikassistenten glemt at sætte skiftesporet rigtigt, så il-toget kørte med stor fart ind i godstoget og anrettede store materielle skader.
Begge lokomotivførere havde set, hvad der var ved at ske. Godstoget forsøgte derfor at køre væk fra il-toget, og iltoget nåede at bremse en smule, men for sent til at afværge sammenstødet!
Den gamle station i Stilling
D. 22. oktober 1910 var det tæt på et sammenstød mellem et persontog og et godstog på den enkeltsporede strækning mellem Stilling og Skanderborg. Persontoget havde ved en fejltagelse fået afgangssignal fra Stilling station og var begyndt at køre, da fejlen blev opdaget og toget bragt til standsning.
I januar 1916 brød jernbanedæmningen syd-vest for Stilling sammen på grund af et voldsomt tøvejr. Dette medførte, at den jyske hovedbane var lukket i 9 dage. Selvom der allerede det første døgn var 150 mand i igang med at udbedre skaden, skred dæmningen sammen flere gange de følgende dage. Passagerene måtte i den periode skifte tog og gå nogle hundrede meter til det næste tog. Godstrafikken blev i den periode transporteret via Odder.
I 1919 begyndte man at anlægge dobbeltspor på etapen Skanderborg-Hasselager. Allerede året før var der mange forgæves protester mod nedlæggelsen af baneoverskæringen ved Stilling station.
Arbejdet var færdigt d. 1. sept. 1924. Den samme dag blev der indviet en ny station i tre etager nord for Fuglebæk. (Pris: 14.000 kr.)
Sporene mod Skanderborg var i forbindelse med etableringen af dobbeltsporet blevet flyttet ca. 100 m mod nord. De hidtidige baneoverskæringer blev erstattet af 2 broer: en ved Randersvej og en ved Bjertrupvej.
D. 10. jan. 1948 kørte en trolje fra Stilling ind i et holdende godstog ved Edelsborg. Sammenstødet skyldtes nedsat sigtbarhed på grund af sne. En blev dræbt og tre blev kvæstet. Sammenstødet var så kraftigt, at den bageste godsvogn blev løftet af sporet.
I 1970erne sænkede man sporene under de viadukter, hvor det var nødvendigt af hensyn til den kommende elektrificering af den østjyske længdebane nord for Fredericia. Projektet blev imidlertid lagt i ”mølpose”. 25). 86).
Gram var et foregangssted, når det gjaldt oprettelse af fagforeninger. Arbejdsmænd og fiskere på søen dannede i 1885 "Demokratisk Samfund for Gram og Omegn".
Først i 1913 blev der oprettet en fagforening i Stilling, der de første 20 år også omfattede Mjesing, Hørning og Blegind. Afdelingen havde knap 100 medlemmer.
Fagforeningens medlemmer forsikrede sig i arbejdsløshedskassen, hvad der var af stor betydning for den enkeltes økonomi. Sæsonarbejdsløshed var meget udbredt, specielt hvis man arbejdede ved banen, på teglværket, ved vejarbejde eller ved landbruget.
I 1971 blev afdelingen sammenlagt med Skanderborg. 84).
Gram-Stilling Brugsforening med butik på Randersvej blev stiftet 2. pinsedag 1885. Butikken skiftede navn flere gange - f. eks. til Stilling-Gram Forbrugsforening, men allerede den 17. juni 1917 var der for sidste gang generalforsamling i Brugsforeningen, som måtte lukke med underskud.
Det vigtigste emne på generalforsamlingen var "underbalancen". Da der var tale om en andelsforening, var det medlemmerne, der skulle dække underskuddet med kontante indbetalinger.
Stilling Brugsforening (Alhøj Brugsforening) blev indviet d. 21. juli 1899. I løbet af 100 år har der været 5 uddelere, og i den samme periode har brugsen haft 4 adresser i byen.
Læs mere i Superbrugsen i Stilling: Jubilæumsskrift 1999. 9).
...Den 10. sept. 1940 mødte hele 200 mennesker op til "alsang" - et fællessangstævne i Stilling. Mange mennesker deltog også i "algang", hvor de samledes til traveture. Både algang og alsang var et forsøg på at styrke det nationale - en ikke-voldelig protest mod den tyske besættelse. (Nålen har tilhørt bogbinder Ove Bøgh).
Også på anden vis er der eksempler på, at forholdene var unormale fra 1940-45. Antallet af bus- og togafgange blev skåret ned flere gange. Alle privatbiler holdt stille på grund af benzinmangel. Der blev indført rationeringsmærker på sukker, sæbe, smør m.m. - og andre produkter kunne slet ikke skaffes.
Mange gik over til at fyre med tørv til opvarmning i stedet for koks. Nogle biler blev forsynet med gengasgenerator, hvor drivmidlet var træ eller evt. grankogler.
Til opvarmning og madlavning i de private husholdninger var der også knaphed på forsyninger med træ og lignende. Man samlede kviste og grankogler til kakkelovnen eller lille transportabelt sparekomfur, der var beregnet til én gryde.
|
|
|
...Den 11. juli 1943 tog Gram skole på udflugt til Moesgaard med 17 hestevogne.
...29. jan. 1945 blev alle kommunens skoler lukket på grund af brændselsmangel.
---
*De tyske soldater - incl. de der var tvunget i tysk uniform - boede på hotellet i Stilling. På et tidspunkt - sandsynligvis i slutningen af krigen blev der gravet skyttegrave langs landevejen - og underligt nok på den øverste del af gartner Østergaards mark ved Gramvej.
Efter at det danske politi var blevet interneret, blev der i oktober 1944 oprettet private vagtværn rundt om i landet - således også i Stilling. Alle husejere i byen var forpligtet til at medvirke i 4 timer hver 14. dag. Der var to hold med hver 2 mand. Vagten gik fra 20-2 og fra 2-6. Holdene mødte på stationen ved vagtskifte. "Uniformen" bestod af et hjemmelavet armbind (foto). 24). 81).
I den sidste del af 1944 var der talrige sabotageaktioner 
på den jyske længdebane. Den 13. juli blev to vogne på et tysk tog afsporet ved Stilling station, og den 14. juli kort efter kl. 18 forsøgte tre unge sabotører at gøre det samme ved Mallinggård skov. Den ene af dem, Henning Grønlund Carlsen, var på trods sin unge alder specialist i jernbanesabotage og uddannet i at anvende en type sprængstof, der skulle eksplodere under togets passage. Dagen forinden havde gruppen haft held med at sprænge 6 lokomotiver i luften i remisen i Århus.
Flere ting gik imidlertid galt d. 14. juli: Sprængladningerne, der var anbragt på skinnerne, eksploderede før beregnet, og toget, der skulle forsinkes, kom før tiden. Foruden lokomotivet, som blev afsporet, var der nogle personvogne og et antal åbne vogne bevæbnet med maskingeværer. Den ene af sabotørerne - Henning Grønlund Carlsen (20 år) fra Horsens - nåede ikke at komme i dækning og blev dødeligt såret af et skud i ryggen. Den anden sabotør flygtede til Illerup, hvor lokale folk skjulte ham.
Der står en mindesten for Henning Grønlund Carlsen (dæknavn: Henrik) ved Gl. Randersvej lige nord for jernbanen. Teksten på stenen lyder: Henning Grønlund Carlsen faldt her i kamp for Danmark 14.7.1944. 43).
I oktober og november blev der udført flere vellykkede sabotageaktioner i Hylke, ved Storesø, ved Stilling station og to gange med en uges mellemrum ved Mallinggård skov. Frem til krigens slutning der i alt rapporteret om 10 tilfælde af jernbanesabotage ved Stilling fra 31. okt. 1944 til 4. maj 1945. En enkelt gang blev begge spor blokeret ved én aktion!
Ved en sabotageaktion på jernbanelinien ud for ledvogterhuset i Gl. Stilling, var sprængningen kraftigere end tilsigtet. Et stykke jernbaneskinne fløj flere hundrede meter gennem luften og gik gennem taget over soveværelset på gården "Nørrelund", Bjertrupvej 1. Ingen på gården kom noget til.
Der blev indrettet våbendepoter flere steder på egnen. På en landejendom mellem Stilling og Skanderborg blev der ligefrem muret en ekstra "hulmur" til formålet.
Det forekom, at et depot måtte flyttes med kort varsel. Det skete f.eks. med det depot ved Stilling sø, som Johs. Bjerregaard beskrev i sine erindringer. Tingene herfra blev transporteret med lastbil, skjult under et læs halmballer, over viadukten på Randersvej på et tidspunkt, hvor der stod tyske soldater for at holde øje med jernbanen. Derefter blev der indrettet et midlertidigt depot i en halmstak ved Karolinehøj.
Det var ikke muligt at færdes frit i besættelsesårene, og det blev mere og mere besværligt - ikke mindst efter, at tyskerne havde overtaget hele magten i landet i aug. 1943.
Fra tid til anden blev der indført "spærretid", og på
forlangende skulle man vise legitimation (Ausweis).
Jernbanerne blev bevogtet af vagter, der havde visuel kontakt med hinanden. (Det kunne være danskere, der var udkommanderet til opgaven).
Det kunne være risikabelt at overtræde udgangsforbudet. En af byens borgere gjorde det ofte. En dag blev han beskudt og standset ved Korsvejen. Kuglerne ramte heldigvis kun taget på gartner Mæhlisens hus.
Der var indkvarteret tyske soldater på Stilling kro og Gram forsamlingshus. I Jeksen var der mange flygtninge, som lokale personer med et køretøj blev udskrevet til at køre med mad til.
Efter d. 29. aug. 1943 overtog tyskerne missionshuset og brugte det som lokalt hovedkvarter. Selvom brugsuddeler Olesen angiveligt havde fjernet boltene til flagstangen inden overtagelsen, skaffede tyskerne blot nogle nye bolte, så hagekorsflaget kunne vaje over missionshuset.
Idrætspladsen og et område vest for stationen blev i samme periode brugt som oplagsplads for et stort antal danske militærkøretøjer, der var blevet beslaglagt. I Stilling havde den tyske hær også en køreskole for bæltekøretøjer.
Ved søen havde tyskerne en skydebane. Våbnene blev affyret fra det sted, hvor Vandskiklubben nu ligger, og projektilerne ramte skrænterne mellem Anlægget og søen.
På Stilling skole blev der indrettet et beskyttelsesrum i indgangen til "store klasse": Vinduet ud mod søen blev muret til, og ved trappen til skolegården blev der sømmet en dobbelt bræddevæg op med sand imellem.
48) 49)
I foråret 1945 blev en lastbil fra Aalborg sprængt i luften af 2 sabotører fra Skanderborg. Aktionen skete ved Stilling skole, hvor lastbilen blev standset og chaufføren beordret ud, hvorefter der blev anbragt en sprængladning på motoren. Lastbilen havde i nogen tid kørt med arbejdere til de tyske anlægsarbejder ved Sølund og/eller Tirstrup?. 35)
I en anden - ellers identisk version - lyder det, at lasbilen regelmæssigt kørte til Tirstrup i samme ærinde. Efter den voldsomme sabotageaktion, hvor lad og bænke blev bortsprængt, blev bilen skubbet ned på Peder Møllers mark eller dammen i Gl. Stilling. En 3. af kilderne erindrer ikke noget om, at bilen blev fjernet. 56) 57)
Et mindesmærke fra slutningen af besættelsestiden står ved den gamle hovedvej 10 mellem Hørning og Hasselager (ca. 1 km fra Hasselager ved nord-siden af vejen). Mindestenen er blevet restaureret i 2006.
Her blev banenæstformand Karl Sejr fra Randersvej i Stilling standset af 4 mænd fra "Peter-gruppen" tidligt om morgenen d. 26.3. 1945. Mændene kom i bil fra Vejle, hvor de nogle timer forinden havde dræbt to læger. Karl Sejr kom cyklende fra Stilling på vej til sin arbejdsplads på Hasselager station i sin danske DSB uniform.
Dagen forinden havde der været skudt efter tyskerne nede på banelegemet, men det havde de 4 mænd angiveligt ingen viden om. Derimod havde havde de nogle dage tidligere fået en generel ordre om at holde øje med jernbanefolk på grund af jernbanesabotage flere andre steder i landet. ("Petergruppen" var danske tyskerhåndlangere, der havde mange mord på samvittigheden).
Mindestenen er på et tidspunkt flyttet fra syd- til nordsiden af vejen. Teksten på stenen: Karl Sejer. Næstformand ved DSB Hasselager. Dræbt af Gestapo 26.3.1945. Rejst af Modstandsbevægelsen. 45). 46).
Karl Sejr var gift og havde 3 børn.
Under luftangrebet på Århus Universitet d. 31. okt. 1944 blev 2 murere fra Stilling dræbt. Deres navne (sammen med 10 andre) står på en mindeplade på Århus Universitet: Murerformand Harald Jørgensen og murer Anders Kristian Jørgensen. De havde tilnavnet "Amerika-murerne" efter den ejendom ved Stilling sø, hvor de var vokset op. - Mange lokale beboere så formationerne af bombefly, der fløj langs jernbanelinien mellem Skanderborg og Århus. 90). 91).
Flere oplysninger om luftangrebet her.
Skanderborgvej i Stilling maj 1945.Tyske soldater på vej hjem. Foto: Nielsine Østergaard.
*I Stilling-Gram Kirke-Sogneblad: marts 2005 s. 12-15 fortæller Svend Petersen (Svenne) om: "Erindringer fra krigens sidste tid". Bladet findes på Skanderborg Egnsarkiv. Navneliste til de 2 fotos i artiklen findes på Skanderborg Egnsarkiv. 81).
* I pjecen Stilling-Gram Folkekirke: Advent 1993 fortæller Johs. Bjerregaard om "Erindringer fra besættelsen 1940-45". 28).
Se: Sang til sabotørerne i Stilling
Se: CB - Civilbeskyttelsen. Link til Besættelse-Befrielse Leksikon
Søg: Personer eller steder - f.eks. Stilling eller Gram. (Link til Frihedsmuseet). Skanderborg Distrikt (K). Du kan nøjes med at skrive Gram eller Stilling.
Se: SKANDERBORG FRIHEDSMUSEUM. (Link til Skanderborg Museum).
I mellemkrigstiden kom der idrætsforeninger i mange mindre byer – og således også i Stilling, hvor der blev anlagt en fodboldbane ved Rønnevej. Terrænet var stejlt, så der skulle flyttes meget jord fra vest til øst. Fodboldbanen blev mest brugt til fodbold (serie 3-5), men også til kvindehåndbold.
-Der blev opført et lille klubhus af træ, hvor der kun var koldt vand i bruserne.
Klubben blev stiftet i 1930 og fik navnet SIF, Stilling Idrætsforening.
Stadion og Anlæg blev indviet den 12. juni 1933 og kom til at koste 4.000 kr. Pengene blev skaffet ved, at 70 garanter tegnede sig for 400 kr. i 15 år. Projektet var en del af en større udstykning, der også omfattede byggegrunde på Rønnevej og Stadionvej - herunder Missionshuset. 6).
Se evt. Arne Bach: Blade af SIFs Historie (SIFnyt). 38).
...Fra lærerinden i Stilling forelå et andragende om, at de nederste vinduer i skolen hvidtes. Sagen blev overladt til skoleudvalget.
Ovenstående er et eksempel på de mange små og store beslutninger, som sognerådet tog sig af.
Det kunne dog også dreje sig om ændring af skatteprocenten, renovering af kommunale bygninger eller forhandlinger med Skanderborg købstad om nye "territoriale krav", hvad der forekom med regelmæssige mellemrum.
Sognerådet følte uden tvivl en social forpligtelse og støttede næsten på hvert møde forskellige godgørende organisationer med beløb på 50-200 kr.
...I 1880´erne var der 2 fripladser til Realskolen for velbegavede drenge.
...Den 19.sept. 1945 bevilgede sognerådet gratis levertran til børn og gravide.
Der var 9 medlemmer i sognerådet, der altid havde borgerligt (venstre-) flertal. Soc. demokraterne rådede som regel over et par mandater.
). Numrene henviser til Kilder og Litteraturliste.
Stilling Gram Lokalhistorie. 2008. LKJ. Korrektur: Aase Eriksen.