Henrik Løve
Bandeleder, sømand, sørøver, fisker, agitator, krybskytte, gæstgiver og færgemand ved Stilling-Solbjerg sø.
Henrik Marius Henriksen er født i Linå den 12.9.1883 og opvokset i Reginehøj-kvarteret i det nordlige Århus, hvor han i 1890erne var anfører for en drengebande. Han satte sig i respekt blandt de andre drenge på grund af sit mod og sin fysiske styrke. Inden han fyldte 20, var han blevet dømt for lovovertrædelser 10 gange – mest for tyveri.
Derefter tog han ud at sejle, og da han gik i land, var det for at forsøge sig som sørøver fra en hytte i Saxild, men han blev hurtigt afsløret, og da han havde overstået sit fængselsophold, tog han til Amerika et par år.
Ved begyndelsen af 1. verdenskrig blev han gift, købte sin egen fiskerbåd i Århus og blev oven i købet valgt som formand for Århus Fiskeriforening. I forbindelse med sin stilling som formand skrev han anbefalinger og udstedte hæderlighedsattester til de medlemmer, der havde brug for det!
Henrik Løve var temmelig respektløs over for borgerskabet. Han sørgede for, at et par direktører blev fyret, og han tiltalte konsekvent indenrigsministeren: du. Senere blev han syndikalist (socialist), og han blev hurtigt en af lederne i bevægelsen på grund af sine evner som taler.
Han deltog selv aktivt i demonstrationer, når der var stridigheder mellem arbejdere og arbejdsgivere. Sommetider kom det til gadeoptøjer, hvor politiet greb ind.
Ved en bestemt lejlighed forsøgte politiet at anholde Henrik Løve ved at pudse en hund på ham. Henrik tog simpelthen hunden i nakke og hale og smed den over et hegn, så den anholdelse blev ikke til noget.
Omkring 1920 besluttede han pludselig, at han ville bo på landet, så han købte et hus i Friisenborg-skovene, men det varede ikke længe, før han igen var omtalt i aviserne – denne gang for krybskytteri.
Han arbejdede sammen med en krybskytte, der blev kaldt Skytte-Lars.
Om vinteren brugte de den metode, at de ventede på, at dyrene blev sultne og mødte op for at få den føde, der var lagt frem til dem – så satte de et gevær i nakken på nogle af de største dyr og skød dem!
Skov-betjentene var ligefrem bange for Henrik på grund af hans enorme kræfter, og de turde derfor ikke anholde ham.
En dag var der en betjent, der tog Henrik på fersk gerning, mens han var ved at partere et rådyr, han lige havde skudt. Henrik reagerede ved at hænge indvoldene rundt om halsen på betjenten - og gik derefter stille og roligt sin vej.
Efterhånden var Henrik Løve i konstant strid med folkene på godset. Det gjaldt også lensgrevinde Fritse Krag-Iuel-Vind-Frijs, som havde held til at overraske Henrik med en nedlagt kronhjort. Hun slog med pisken efter ham, men han tog resolut en kæp og slog hendes hest i rumpen med ordene: ”Rid hellere hjem, dyrene i skoven er ligeså godt mine som dine!”
Henrik nåede også at rasere flere værtshuse på egnen – ene mand – fordi han mente, at drikkeri havde en dårlig indflydelse på mennesker – og deres økonomi!
Til sidst blev episoderne med Henrik Løve for for meget for grevskabet, og de valgte at købe Henrik og hans kone ud af huset.
I mellemtiden var Henrik blevet idømt en bøde for krybskytteri, og han blev indkaldt i retten igen, fordi man mente, han havde undladt at betale en del af bøden. Under retssagen blev hans kone afhørt som vidne, mens Henrik måtte vente i forlokalet, hvor han kunne høre, at det var ubehageligt for hende. Hun var grædefærdig, da hun kom ud, og Henrik ville trøste hende. Et vidne lagde sig imellem og blev omgående slået i gulvet, derefter kom en af embedsmændene – med næsten samme resultat, og til sidst dommeren, som dog kunne nøjes med et par på hovedet.
Til sidst var det 3 betjente, det gik ud over, og da det var overstået, stak ”Løven” ud af retslokalet og forsvandt. Han blev eftersøgt med automobil i hele Østjylland – men forgæves.
Faktisk kørte han ned på havnen og skjulte sig i kulrummet på et skib. Skibet skulle til Rusland, og det var vel et passende sted for en kommunist, så han tog med til Leningrad (Skt. Petersborg).
I Rusland blev Henrik Løve i ca. 3 år og havde arbejde som skovbetjent og vildtopsynsmand. Hans evner som slagsbror fulgte ham også der – og under en fest med rigeligt med vodka, bankede han den russiske indenrigsminister – og slap godt fra det! (I følge beretningen drak Henrik ikke selv – han var faktisk modstander af spiritus).
Imidlertid længtes Henrik hjem til Danmark og Thora, som var ved at blive blind, så han besluttede at rejse hjem – men han måtte lige have klaret sit mellemværende med retsvæsenet. Da han kom til København, mødte han op på en politistation og bad om at blive afhørt. Da de hørte, at retssagen oprindelig var ført i Århus, ville de sende ham derover. Henrik nægtede, og en overbetjent forsvandt for at forhøre sig hos sin overordnede, som vidste, hvem de havde med at gøre – og pludselig stod der 7-8 betjente i lokalet!
Om aftenen blev Henrik sendt med båden til Århus – bevogtet af 4 betjente. Ved retssagen blev han idømt to års forbedringshus. Da dommen var afsonet, slog han sig i 1932 ned ved Stilling-Solbjerg sø som færgemand og fisker. Færgestedet blev betalt med 3.200 kr. Derefter var det helt slut med krybskytteriet.
Færgestedet lå på Vitved-siden af søen, og når der kom folk fra Fregerslev, der ville med færgen, måtte de råbe efter færgemanden. Ganske vist er søen kun et par hundrede m bred på det sted, men det kunne give problemer. Derfor blev der anbragt en klokke, som man kunne tilkalde færgen med. Dengang var det en betydelig genvej for folk i Virring, Fruering og Vitved at tage færgen over søen til stationen i Hørning. Cykler var der også plads til i båden. En enkelt: 25 øre.
Da Henrik overtog færgeriet, var passagertallet dalende, men han viste gode evner til markedsføring. På et tidspunkt fangede han en gedde på 13 kg, hvad der vistnok var Danmarksrekord. Den skar han hovedet af og hængte op i sin stue, hvor der blev solgt kaffe, øl, æbleskiver og kage.
Samme år var han også så heldig at få en hængelås i garnet – endda lige netop den, der hørte til den lokalt berømte skatkiste, så der var jo noget at komme og kigge på for turister og søndagsgæster.
Efter sigende passede Henrik Løve sit arbejde upåklageligt, og han og Thora kom sammen med naboerne til kaffegilder med de obligatoriske 7-8 slags kage. - Faktisk var de meget vellidte – også blandt børn, selvom børnene kunne finde på at ringe med færge-klokken for sjov.
Henrik havde dog den lille særhed, at han ikke spillede kort sammen med mændene ved disse lejligheder. I stedet gik han ind til de strikkende damer, som han underholdt med oplæsning.
En aften var der imidlertid en af mændene, der blev ved med at plage ham om at spille kort. Til sidst gik Henrik med. Da det blev hans tur til at blande kort, lavede han en regulær ”pokerblanding”, hvor han selv sad med alle esserne.
Siden blev han ikke inviteret med ind til mændene!
Der var folk, der mente, at Henrik med sin brogede fortid var en skamplet på egnen, og en enkelt gårdejer cyklede ligefrem rundt for at samle underskrifter for at få Henrik Løve ”udvist”. En dag løb gårdejeren ind i ”Løvens gab” ovre ved Fregerslev og her blev han ”overbevist” om, at det alligevel ikke var en god idé med de underskrifter.
Midt i 30erne kom der problemer med at afsætte fiskene fra søen. Normalt kunne der sælges store mængder fisk til Tyskland, men det marked forsvandt, så Henrik og Thora måtte flere gange søge sognerådet om socialhjælp.
Til sidst måtte de give op, og i 1937 solgte de færgestedet til Schandorff Johansen og flyttede til Århus. - Færgefarten fortsatte til omkring 1960.
Henrik "Løve" Henriksens underskrift
Se: Færgemand Schandorff Johansen i Vort sogns historie.
---oooOooo---
|
Kilder: Kirke&Sogne KONTAKT Fruering-Vitved sogne nr. 4, 2002 og nr. 1, 2003. Århus Stiftstidende d. 3/1 1999., Lokalnyt: Hørning. Bog: Richard Jensen: En omtumlet tilværelse. Bog: Jesper Laursen: Krybskytter. Køhler Simonsen: mundtlig beretning. Bånd: Leif Juul Pedersen: Henrik Løve. (Sogneradio).
Litteratur: Johannes Bredal: Sperlings saga s. 137-147, der omhandler Johannes Sperling og Henrik "Løves" rejse til Kandalaska i Karelen. Demokraten d. 6.1.1925. Da Henrik Løve kom til Århus. Demokraten d. 15.1.1925. Henrik Løve-sagen for kriminalretten. Demokraten d. 21.1.1925. Henrik Løve-sagens afsluttende forhør. Demokraten d. 3.2.1925. Henrik Løve-sagen. Domsforhandling. Demokraten d. 7.2.1925. Dommen.
Se også: Artikel om Henrik "Løve" i Skanderborg Leksikon.
Red. 26.11.2013 Leif Køhler Jensen.
|