Dagmar Sørensen (f. Siim) fortæller om sin barndom på Lynghøj Teglværk
Lynghøj Teglværk. Foto udlånt af Ma.
På sin 90 års fødselsdag berettede Dagmar Sørensen til Midtjyllands Avis d. 27. aug. 1964 om sin barndom på Lynghøj Teglværk, der blev grundlagt af hendes far, Niels Siim.
Niels Siim arbejdede oprindelig som dræningsmester. Derefter forpagtede han nogle år Slet Teglværk. I den periode fik han lejlighed til at undersøge jordbundsforholdene i Stilling, hvor han fandt store forekomster af både mergel og ler, hvorefter han købte de første tdr. land, hvor det nye teglværk skulle ligge.
Det med teglværket måtte dog vente lidt, fordi der skulle skaffes flere penge, og hver gang pengene var der, blev Niels Siim indkaldt som soldat - i alt 3 gange.
Tilbage i 1864 havde han i øvrigt været med til at forsvare Dybbøl Banke, og specielt tilbagetoget til Fredericia havde gjort et stort indtryk på ham. Han og hans kammerater var så trætte, at de lagde sig på gaden for at sove. Da nogle velmenende damer gik rundt for at uddele varm suppe til soldaterne, havde Siim ikke kræfter til at gå hen til dem. Faktisk havde han ikke engang kræfter til at rejse sig op, men heldigvis kom damerne hen til ham og løftede ham op i halvt siddende stilling. Smagen af den suppe kunne han berette om igen og igen.
Da familien kom til Stilling, var Dagmar en 3-4 år. Hun og hendes søskende hjalp til i huset og på teglværket. I den første tid boede de i et "opholdshus", mens Niels Siim byggede et hus af kampesten. Opholdshuset var nogle ledige værelser i et aftægtshus eller på fattiggåden. Dagmar var glad, da de kunne flytte ind i kampestenshuset, men erindrede tydeligt, at der ikke kunne hænges billeder på væggene.
Teglværket blev bygget lidt efter lidt, og produktionen blev med tiden mere og mere mekaniseret, hvor den oprindelig udelukkende var baseret på "hestekræfter".
På et tidspunkt blev der bl.a. købt en maskine, der kunne producere en lang "murstenspølse", som blev skåret op i mursten af en ståltrådskniv - 3 ad gangen. Dagmar og hendes søskende fik nu fast arbejde med at sætte stenene til tørring efter et bestemt system. Hver gang en hylde med mursten var sat i orden, var der tjent 2 øre. Pengene blev brugt til julegaver til mor og far.
Stenene fra teglværket blev de første år næsten udelukkende solgt til Skanderborg, men da vigesporet ved Stilling station blev anlagt, blev der også sendt sten til Århus. Niels Siim var meget glad for relationerne til Skanderborg og var en meget tidlig fortaler for en sammenlægning af Skanderup-Stilling og Skanderborg kommune.
Dagmar Sørensen tog eksamen på Skanderborg Realskole i 1894 og blev senere uddannet som lærerinde. Hun arbejdede som lærerinde og skolebestyrerinde på Hobroegnen.
Senere flyttede hun tilbage til sin fødeegn, hvor hun blev gift med Peter Sørensen, der arbejdede som portør på Skanderborg station. Han døde i 1924. De fik en søn og en datter.
---oooOooo---
Red. LKJ. 5.4.2008. Kor. AaE.