Lynghøj Teglværk. Mallinggård Teglværk. Stilling Gram Lokalhistorie.

Teglværkerne i Stilling.

Afskrift af opgave i 6b Stilling skole 1980. Fhv. teglværksejer Hugo Siim, Vinkelvej 33, Stilling, fortæller d. 29. okt. 1980 til Torben og Henrik 6b:

Arbejdet på Lynghøj Teglværk

Stilling Teglværk

Mallinggaard Teglværk

Om Hugo Siim

^{Lynghøj Teglværk. 1939. Udl. af Ruth Kristensen.}

Lynghøj Teglværk

^{Niels Jacob Siim}
blev af Niels Jacob Siim bygget i 1877 som et højovns-værk, og jeg vil tro, at der de første år allerhøjst blev fremstillet 200.000 håndstrøgne mursten. Det blev drevet ved hjælp af hestekraft indtil 1896-97. Det år fik vi den første motor, en petroleumsmotor, og den kørte så til 1906. Så blev der installeret et dampanlæg og nye maskiner.

I 1903 blev der bygget en ringovn i stedet for højovn. Ringovnen (Se tegning og beskrivelse) havde den fordel, at den kunne køre kontinuerligt, d.v.s. at man kunne lægge mursten ind dagligt og tage brændte mursten ud – uden at slukke ilden.

^{Brænder Jørgen Nielsen. 1923.}

Her i Stilling brændte sådan en ovn op til 10-11 måneder om året. Så gik tiden op til krigen 1914-18. Da blev der brændt mursten ved hjælp af tørv, og da var produktionen kommet op, så der blev brændt ca. 1 million mursten om året.

I 1932 blev der indført elektrisk drift på værket, og da var produktionen steget til omkring 1,5 millioner mursten, tagsten, drænrør o.s.v. om året. Jeg kom med i 1936, og da var vi begyndt at ændre i driften, så vi kunne forlænge sæsonen. Teglværksdrift var på det tidspunkt meget sæsonpræget, idet man kun kunne fremstille mursten i den frostfri periode fra slutningen af april til ca. 1. oktober. I gamle dage var der noget, der hed, at man kunne tørre sten i fri luft og fremstille dem indtil Mikkelsdag (d. 29. september).

Teglværksarbejdere holder hvil - i indgangen til Randersvej 33. Fra venstre: Schultz - Kaj(post)Rasmussen - Søren (post) Nielsen - Niels ? og Jørgen Nielsen. I døren Eleonora Nielsen.

I 1939 (ved 2. verdenskrigs begyndelse) blev det vanskeligt med brændsel og byggeri i det hele taget, og teglværkerne lå omtrent stille i 1940. Derefter kommer de i drift igen i 41 og 42, og i 43 udvidede vi, sådan at vi kunne køre omtrent hele året rundt, hvis vi blot kunne få nogenlunde frostfrit ler ind til maskinerne. Produktionen var på det tidspunkt steget til godt 2 millioner.

^{Helmer Siim}
I 1960 var der gang i byggeriet i hele Danmark. Teglværket blev derfor moderniseret med automatiske maskiner, og i 1962 blev der indrettet tørrekammer, og produktionen var nu oppe på 3 millioner årligt.

Om selve fremstillingen: Man benytter rødler til alt, hvad der skal være rødbrændt, f. eks. røde tagsten. Rødler ligger øverst i jordoverfladen og er udvasket på kulsur kalk.

De gule sten fremstilles af den kalkholdige ler.

Begge sorter brændes ved en temperatur på 1000-1100 grader. Brændingstiden er ca. 3 døgn, men med hensyn til opvarmning og afkøling, går der i alt 8-9 døgn fra stenen kommer ind i ovnen, til vi kan tage den ud igen. De skal jo afkøles, så man kan røre ved dem.

Her i Stilling blev der fremstillet håndstrøgne mursten og maskinstrøgne i røde og gule foruden drænrør og tagsten og noget, der hedder Roma blokke, der bliver brugt til etageadskillelse og brandfri lofter.

^{Hugo Siim}
Desværre blev teglværket her i Stilling eksproprieret til den jyske motorvej i 1971 og nedrevet i 1972. Lerbeholdningerne var efterhånden også blevet mindre, så jeg gik med til at nedlægge værket, hvad jeg dog bitterligt har fortrudt. Det havde jo været muligt i dag at køre ler langvejs fra med de lastbiler og gravemaskiner, man har.