Karl Larsens Erindringer
Tjenestedreng, karl, forkarl, bestyrer.
Udlånt af Bent Larsen
Tjenestedreng. 1903 og 1904.
Jeg kom ud at tjene, da jeg var 11 år i 1903. Det var mig selv, der ville ud at tjene hos Jesper Pedersens enke i Falling. Der var en bestyrer og en karl på 15 år. Jeg skulle passe 14 køer, der skulle kobles sammen og trækkes ud på marken, hvor de skulle tøjres. Det gik godt. De første 8 dage havde jeg hjælp til det, men efter den tid kunne jeg selv klare det.
Det værste var, når jeg havde været i skole to formiddage om ugen, så skulle jeg gøre rent i kostalden, mens de andre sov til middag. Det var jo mig, der skulle passe køerne, og det skulle jeg også om søndagen. Hvis jeg spurgte fri om søndagen, sagde bestyreren, at det kunne jeg godt, hvis karlen ville passe køerne. Men karlen sagde altid nej, så jeg havde kun fri én søndag hele sommeren.
Heldigvis boede far lige ved siden af skolen, så jeg kunne gå hjem i frikvarteret. Så byttede jeg madpakker med min lillebror. Jeg havde nogle gode mellemmadder.
Det var en god plads. Jeg var der 2 somre. Den første sommer fik jeg 25 kr., og den næste sommer fik jeg 30 kr.
Forkarl. 1908. 1912.
I 1908 havde far en ejendom ved Falling på 9 tdr. land, og jeg gik hjemme og hjalp til.
En dag kom min onkel, Hans Jensen, Lindegaard, og spurgte, om jeg ville være forkarl på Lindegaard, som var på 50-60 tdr. land. Det sagde jeg ja til, og jeg blev der 4 år. Jeg lærte meget både om handel og landbrug.
Min onkel handlede med heste og kreaturer - og eksporterede heste til Hamburg. Vi rejste også til hestemarked i Horsens, og jeg red derud dagen før med et kobbel heste. De blev opstaldet for natten hos "Krag og Sole" midt i byen. Min onkel og jeg lejede et værelse på "Kattesund". Så var både vi og hestene friske til at komme på markedet næste dag.
Da jeg rejste fra Lindegaard, fik jeg plads som forkarl hos Jens Peter Sejersen i Bjergager, en gård på 80-90 tdr. land. Dengang var der folkehold. Der var en gift fodermester, 2 gifte daglejere, en landvæsenselev, 2 voksne piger og en husbestyrerinde. Husbestyrerinden og eleven spiste hos herskabet, som bestod af manden og hans mor. Det var i sommeren 1912.
I sommeren 1912 kom jeg ind som infanterist på Sølvgade Kaserne i København. Det varede til sommeren 1913.
Da min værnepligt var ovre, blev jeg igen karl - denne gang på en gård i Gosmer. Det varede dog kun nogle få måneder, for i november tog jeg på højskole.
Højskole. 1913.
I november 1913 kom jeg på Vestbirk Højskole, hvor Grøndal Nielsen var forstander. Han var meget afholdt. Vi var 165 elever - håndværkere og landmænd. Der var elever fra København og Fyn, men flest jyder.
Det var en dejlig tid, hvor vi kom til at se lyst på tilværelsen og fik mange kammerater.
Der var foredrag hver dag, men vi lærte også meget om landbrug og kom ud i marken som landmålere. Vi målte arealet op på en gård, lavede en tegning og regnede ud, hvor mange tdr. land, der var i marken. Det var meget interessant.
Da vi kom til marts måned, skulle jeg til at se mig om efter en anden plads, for vi var færdige på højskolen til april. Jeg satte en annonce i Højskolebladet og fik 42 tilbud fra hele landet. Der var tilbud som bestyrer, forkarl og fodermester, og der var mange med løntilbud.
Der var bl.a. en plads på Stevns, som jeg godt kunne tænke mig, men lønnen var kun 300 kr. - og jeg trængte til at tjene penge, da jeg kun havde tjent 25 øre om dagen som soldat. Der var også en plads som forkarl på en gård nær Ølgod. Lønnen var 400 kr., så den tog jeg. Jeg syntes, det en god løn, men da jeg kom derud, spurgte andenkarlen, hvad jeg fik i løn. Jeg svarede, ar jeg fik 400 kr., men det syntes han, var en sær drengeløn, for han fik 500 kr.
Jeg blev der dog kun i 4 måneder, for i august udbrød 1. verdenskrig, og jeg blev indkaldt som infanterist ved sikringsstyrken på Sølvgades Kaserne i København. Tjenesten var opdelt i perioder, så man havde tjeneste 2½ måned og derefter på var orlov 5 måneder og så fremdeles under hele krigen.
Roearbejder og bestyrer. 1914.1918.
Første gang jeg blev hjemsendt, var d. 23. juni 1915. Jeg kom til at arbejde på Aakjær Gods (2.400 tdr. land). Der kom jeg til at hakke roer med 10 polak-piger, men jeg kunne ikke klare mig for dem. De havde korte roejern og hakkede på langs af rækkerne, mens jeg hade lært at hakke på tværs af rækken.
Forvalteren kom tit og så til, og vi blev så gode venner, at han tilbød mig pladsen som ladefoged. På Aakjær var der 22 spand heste og lige så mange landvæsenselever og en del husmænd. Men så blev jeg tilbudt pladsen som bestyrer hos Nils Sørensens enke i Gosmer, fordi den tidligere bestyrer var kørt løbsk. (Forvalteren på Aakjær blev så fornærmet på mig, at vi aldrig talte sammen igen).
Jeg var i pladsen i Gosmer i 4 år, på trods af, at jeg blev indkaldt en gang imellem, men så var det en kammerat, der afløste mig. Jeg havde i alt 3 bestyrerpladser.
---oooOooo---