Karl Larsens Erindringer. Kærgaard. Forside. Stilling Gram Lokalhistorie.

Karl Larsens Erindringer

"Kærgaard"

- Skrevet omkr. 1980 -

Tekst og fotos udlånt af Bent Larsen

---

Se desuden:

Far, mor, bedstefar og bedstemor

Tjenestedreng, karl, forkarl, bestyrer

Indkaldt til sikringsstyrken

---

I 1922 købte jeg "Kærgaard" i Gram for 40.000 kr. Besætningen var 2 heste, en fedegris og 10 smågrise, 10 køer og 7 ungkreaturer af blandet race. Jeg udbetalte 15.000 kr., hvoraf jeg lånte de 11.000 kr. Resten skulle jeg forrente med 4 %. Gården var på 30 tdr. land ager og 2 tdr. land skov. Den var meget gammeldags. Der var hestegang i gården, og to heste gik rundt og trak et lille tærskeværk inde i laden. Der var en aksel med udveksling, som gik fra hestegangen ind til tærskeværket.

Kærgaard. 1948

Vi høstede med slåmaskine, og så var der 4 mand til at binde det i neg, som skulle være væk inden næste omgang. Det var en brat overgang. - Jeg kom fra et sted, hvor der var selvbinder og en elektrisk motor til tærskeværket. Jeg købte så en petroleumsmotor. Det var et stort fremskridt. Derefter lavede jeg laden om til svinehus og købte smågrise og fedede dem op.

Fra 1922-29 gik det fremad med landbruget. I 1930 byggede jeg et nyt svinehus til 100 grise - foruden de 60 grise i laden. Det var uhørt dristigt, men jeg havde selv tømmeret i skoven, og daglønnen var ikke ret stor. Det kostede i alt 3.000 kr.

Men så kom krisen i 1930. Jeg havde købte grise til 50 kr. pr. stk., men prisen i England faldt, så jeg fik det samme for dem, når de kom på slagteriet, og min økonomi blev derfor meget dårlig. Jeg kom til at skylde 2.000 kr. for foderstoffer, selvom kornet var meget billigt. "Russerbyg" kostede kun 9 kr. pr. td. Det kom i hele vognladninger til Stilling station, og de skulle tømmes på én dag. Jeg lånte derfor naboens karl og heste, og så stablede vi sækkene op i laden.

Næste hold smågrise, vi satte ind, var kun til 10 kr. pr. stk., men da var fedegrisene faldet endnu mere, så det kunne heller ikke løbe rundt. Sådan blev det ved i 2-3 år.

Derfor lavede regeringen en gældssaneringslov, så vi kunne prøve at gå til foderstofhandlerne og få noget af gælden eftergivet. Det gik de med til, for så betalte statslånet hele restgælden. Der var mange, der fik den ordning, men det var kun dem, der ikke havde for meget gæld. Jeg søgte 2 gange, men fik begge gange afslag. De sagde til mig, at med den gæld, jeg havde, gik jeg jo ned alligevel. Men det gik! Jeg havde en god støtte i bankdirektør Øhrstrøm. Jeg fik lov til overtrække kassekreditten, når det kneb - bare jeg betalte pengene til den tid, jeg havde lovet.

Jeg havde en stor omsætning. Jeg leverede 200 grise pr. år og fik en efterbetaling på 2.700 kr. fra slagteriet. Men det slæbte alligevel på helt indtil 1934. I 1933 fik vi svinekort, og det betød, at de grise, vi sendte til slagteriet, fik vi ca. 100 kr. for, mens grisene uden svinekort kun kostede 25-30 kr. Det var en god forretning for mig, for vi fik svinekort i forhold til det antal grise, vi havde leveret året før. Men landbrugskrisen var ikke forbi. I 1934 kostede smør 56 øre pr. halvkilo og en slagteko 75-80 kr.

Den 29. januar blev der holdt et møde mellem landbruget og statsminister Stauning i hans hjem (Kanslergadeforliget). Kronen blev sænket fra 18,16 kr. pr. pund Sterling til 22,50 kr. Det var et lille lyspunkt.

Bondetoget. 1935.

Den 1. august 1935 stævnede ca. 35.000 bønder fra hele landet til København. Vi var 3 fra Gram, og vi kom med en meget gammelt, kasseret rutebåd, "Niels Holst". Alle pladser var besat, og så blev der en brandstorm. Vandet stod ind over skibet, og vi gik i vand til op over knæene. Vi prøvede at komme op på øverste dæk, men når vi kom op ad trappen, blev vi søsyge, så vi kom hurtigt ned igen, men vi kom godt til København.

Vi mødtes på Amalienborg Slotsplads. Det var Landbrugernes Sammenslutning med Knud Bak i spisen. Vi var jo demonstranter, og der blev passet godt på. Sidegaderne var spækket med politi, og der fløj en flyvemaskine ind over pladsen. Der kom en delegation i audiens hos kongen og statsministeren.

Vi fik ikke meget ud af det, men dog en fornøjelsestur i Tivoli. Der traf vi min bedste vens to søstre. De serverede i tepavillionen. Vi skulle sove i en krypt i en kirke, men den ene af søstrene tilbød os at sove hos hende og hendes mand. Næste dag tog vi til havnen, hvorfra vi sejlede hjem med "C.F. Tietgen". Det var et helt nyt skib, og der var solskin og fint vejr hele vejen hjem.

Kristine Ørom Larsen 1896 - 1984

Karl Larsen 1892 - 1984

Fotos: