Karl Larsens Erindringer
Indkaldt til sikringsstyrken 1914-1918
Billeder og tekst udlånt af Bent Larsen
Karl Larsen som soldat
Den 1. august 1914 blev jeg indkaldt som infanterist ved sikringsstyrken på Sølvgades Kaserne i København.
Allerede dagen efter var vi på øvelse ude på Fælleden, og oberstløjtnanten var ude for at inspicere os. Han holdt en tale for os, hvor han sagde, at der var ingen fare for, at vi skulle komme med i krigen. Så red han hjem, og vi fortsatte med øvelsen. En halv time senere kom han spænende, alt hvad hesten kunne trække og råbte til os: "Ryk hjem på kasernen og uddel 120 skarpe skud til hver mand. Ingen må forlade geværstablerne!"
En halv time senere blev vi kommanderet til at rykke ud. Da troede vi, at vi gik lige ind i krigen, men vi rykkede kun ud til Avedøre Kaserne, hvor vi blev natten over. Der blev indkaldt 2-3 ekstra årgange, som skulle møde på Sølvgades Kaserne. Det var årgange helt ned til 1907 og 1908, så det var nogle gamle soldater. Grunden til panikken var, englænderne havde forlangt, at vi skulle udlægge miner i bælterne. Det forbød tyskerne os. Hvordan det spørgsmål blev klaret, ved jeg ikke, men vi slap da for at komme i krig*.
* Tyskerne krævede at få Storebælt spærret ved hjælp af miner for at forhindre englænderne i at gå ind i Østersøen. Efter hemmellige forhandlinger blev der indgået et kompromis, som gik ud på, at der blev udlagt kabelminer, som kunne aktiveres/deaktiveres fra land.
Det blev en længere indkaldelse, der varede i 10 måneder. Derefter var vi fri i 5 måneder og inde igen i 2½ måned - sidste gang i 1917. Vi blev indkvarteret rundt omkring på gårdene i Hvidovre og Høvestens gård. Der var vi 2 jyder og 2 københavnere. Vi skulle vel forestille at være mere rolige end københavnerne, som heldigvis var gode kammerater. De tog ind til København, så snart de havde fri, og det var til gavn for os, for så blev vi inviteret ind til sønnen og datteren på gården og fik et spil whist og en kop kaffe. Vi fik også altid en bid mad med på vagt. Vi havde en dejlig juleaften med dem i 1914.
April 1915 flyttede vi til en gård mellem Roskilde og Hedehusene, hvor vi havde vagten ved en bro. Det var midt i Hedehusene, og de unge piger kom og underholdt os, så vagten gik hurtigt. Vi blev også inviteret til at komme og få morgenkaffe, når vagten var overstået.
På gården hjalp vi til med arbejdet i marken, og jeg kørte til mølle i Hedehusene med et par dejlige heste. Når vi havde øvelse, foregik det i skovene, for markerne var jo sået til. Det var i Hertedalen og ved Ledreborg Gods. Det var ved den tid, hvor bøgen sprang ud.
8 dage før pinse flyttede vi til Stevns, hvor vi blev indkvarteret 4 mand på en gård, der tilhørte sognefogeden, en gammel mand. Vi fik gæstekammeret stillet til rådighed, og sognefogeden kom hver morgen og kaldte på os. Han var enkemand, men havde to børnebørn, to piger på 25 og 16 år. De holdt hus for ham, og den ældste var med til at lede gårdens drift. Desuden fungerede hun faktisk som sognefoged, for hun kørte for ham, når han skulle i forretning, og hun skrev, hvad der skulle skrives. Det var en god ordning.
I pinsen var der en kusine på besøg. Pinsedag cyklede hun og den ene datter sammen med korporalen og mig rundt for at se på egnen.
På et tidspunkt havde vi vagt ved Vemmetofte strand. Det var 2 timers vagt og 4 timers fri, men i "fri"vagten skulle vi patruljere fra Vemmetofte strand til Fakseladeplads, en strækning på mindst 7 km. Når vi var færdige med den tur, var det snart på tide, at vi skulle på vagt igen. Vi skulle jo passe på, at ingen tyskere gik i land.
Pudsestue ved sikringsstyrken
---oooOooo---