Vagn Dejligbjerg fortæller om tiden i Stilling 1948-1964
Interviewer: Poul Erik Østergaard
Inden samtalen rigtig kommer i gang, går Vagns tanker tilbage til morbroren Karl Dejligbjerg, som netop på denne dag for 50 år og 1 dag siden var med som telegrafist på ”MS Hans Hedtoft”, som forliste ved Grønland d. 30. jan. 1959.
---
Vagn Dejligbjerg Rasmussen er født i Stoustrup ved Fredericia. I 1948 kom han til Stilling, hvor han arbejdede som kommis, indtil han blev indkaldt til militærtjeneste på flyvestation Karup.
Han husker brugsen som en god arbejdsplads, hvor man havde gode forhold f.eks. i forbindelse med middagspausen, hvor der var en hel time til rådighed. Den brugte han til at gå ned på pensionatet på Gramvej, hvor han fik varm mad.
Brugsuddeler Peter Olesen husker han som en dygtig og bestemt leder.
Da soldatertiden var overstået, prøvede Vagn kræfter med forskellige typer af arbejde:
En kort tid var Vagn reservepost, men han fandt hurtigt ud af, at han kun fik det halve i løn i forhold til et fastansat postbud, og at det ofte var de dårligste ruter og arbejdsopgaver, han blev sat på – så det var kun en kort tid, han var ved postvæsenet.
Han var derefter fiskemand i et par år. Det foregik med en Ford T med påmonteret kasse på ladet. Kassen var bemalet med fisk og navnet Dejligbjerg.
Derefter forblev Vagn i fødevarebranchen endnu et par år – denne gang som mælkemand på turen rundt i selve byen. Som trækkraft havde han en hest, som han lejede i Jexen for 5 kr. om dagen. Fortjenesten fremkom ved den prisforskel, der var mellem det, mælkemanden skulle betale til mejeriet og det, han fik for den mælk, han solgte.
Det kunne f.eks. medføre diskussioner med mejeribestyreren, når den samme mængde fløde blev ved med at klæbe fast til den kande, man målte med og aldrig smuttede med ned i den mængde fløde, mælkemanden faktisk betalte mejeriet for.
Derefter kom der en periode på 8 år – stadig i fødevarebranchen – idet Vagn forpagtede Holger Mæhlisens drivhuse ved Korsvejen. Der var 2 drivhuse og mistbænke med plads til ret store kulturer. Drivhusene blev opvarmet med oliefyr, der var opsat af brøndborer Ejner Nielsen. Sideløbende med drivhusene forpagtede Vagn jord til frilandsgartneri forskellige steder: Ludvig ved søen og Fiske Jørgen.
Det sidste sted stod der et drivhus, som skulle fjernes på grund af nyt boligbyggeri på Søfaldet. Dette drivhus ville Vagn gerne have flyttet om til drivhusene på Mæhlisens jord. Derfor inviterede han på øl til alle dem, der ville være med til at flytte drivhuset i hel tilstand – med håndkraft. Og sådan gik det til, at man spærrede en 3-4 veje efter tur den dag og fik drivhuset på plads.
Drivhus på vej. Søvejen 1957.
Her kom drivhuset til at stå (på tværs).
Privat boede Vagn på 1. sal i Villiam Mæhlisens hus på Gramvej/Søvej, så han mistede en del af sine ejendele, da huset brændte.
Pensionatet var i hele Stilling-perioden et af Vagn Dejligbjergs faste tilholdssteder. Sammen med ca. 15 andre pensionærer nød han godt af ”Nordlys” gode mad. Vagn husker en af de nytilkomne, der nød maden så meget, at han tog 30 pund på i vægt på en måned.
Se Inger Marie Linnemanns artikel om pensionatet.
Det kunne forekomme, at pensionærerne tog af sted i samlet flok for at spille fodbold.
Vagn havde dog også sin egen hobby – sin egen kajak, som han tog på tur med helt til Solbjerg. Om vinteren, hvis der var langvarig frost, var det dog på skøjter. I begge tilfælde med en afstikker til Niels Peters kro i Solbjerg eller traktørstedet ved Færgestedet.
Vagn Dejligbjerg med sin kajak d. 4. maj 1950.
---
I 1964 fik Vagn sit eget gartneri mellem Virring og Fruering – heller ikke denne gang uden at ”importere” et drivhus - et stort et af slagsen fra Robert Sørensens gartneri i Gram (o. 1970-1980), der alligevel skulle vige pladsen for et planlagt nyt boligbyggeri. Henning Jochumsen flyttede med drivhuset til Virring og blev en trofast arbejdskraft.
Vagn Dejligbjerg har nu solgt gartneriet.
Red. LK. 3.2.2010.
Korr. AaE.