Stillings og Grams historie frem til 1850
ved Leif Køhler Jensen
Fund
Kirken
Skolen
Ane Jensdatter
Fra Aarhuus Stiftstidende:...
Baierer og Kurhesser i Skanderborgegnen
Segl af flintesten. 12 cm. Fundet ved Stilling.
Man kender omkr. 10 gravhøje i Stilling sogn, men de fleste er sløjfede. En af højene: Alhøj lå i bagerens have på Århusvej. Den var 25 m bred og 3 m høj. Omkr. 1900-tallet var den lynggroet og forsynet med trappe og sneglegang til toppen.
Ved Trehøje (ved Randersvej, Mesingvej) er der fundet et bronzesværd.
Der er fundet en stridsøkse fra Danmarks oldtid 100 m nordvest for milestenen i Gl.Stilling.
(Nationalmuseet: A41751(0).
Ved anlæggelsen af Stilling Stadion i 1932 blev der frilagt en delvist sammensunken runddysse. 4 af stenene fra dyssen blev flyttet til Anlægget. Der var ikke ressourcer til at lave et egentligt arkæologisk arbejde på det tidspunkt, men fundene var så omfattende, at man antager, der har været en boplads på stedet.
Der blev bl.a. fundet 2 stendolke, 9½ tomme lange og et stenspyd, hvor bladet var 1 1/4 tomme bredt på det bredeste sted.
Der er foretaget udgravninger en halv snes steder i sognet – f. eks. 100 m nord for stationen (brandgrav fra jernalderen), ved Bjertrupvej og ved Jeksen Fladland: "Spangerhede" og nord for Karolinehøj (rundhøje, boplads) – med gode resultater. Der er bl.a. fundet knive, spydspidser, segl af flintesten, pilespidser og hårsmykker (fibulaer) i sølv og bronze, saks, drikkehornsbeslag, ravperler, guldring, 10 lerkar, dele af glasspejl. Skanderborg Museum: 33.1-33.3. (Nationalmuseet: 5907/84 og 733/43)).
Der er fundet en langdysse fra yngre stenalder (4000-3000 f. kr.) i Illerup Ådal.
I Illerup Ådal har man endvidere gjort et enestående fund (mere end 15.000 genstande) fra kampe mellem soldater fra Syd-Norge og lokale styrker fra år 250-500. Fundene kan ses på Moesgård museum. De vidner om uniformer og våben, der bl. a. er inspireret af Romerrigets design. Mange af fundene er systematisk ødelagt og smidt ud i mosen, hvad der vel har været en del af sejrsritualet.
Fra den samme periode har man ved Stilling Trehøje fundet et glasbæger af kraftigt, grønt glas. Glasset har ganske vist en fod, men den er så lille, at det er uegnet til at stå. Det stammer sandsynligvis fra området ved Sortehavet og bærer en græsk inskription, som betyder: Drik og du vil leve skønt.
Glasset er fundet i en brandgrav på stedet i forbindelse med udgravningen til motorvejen (ved MacDonald´s). (Danefæ: FHM j. Nr. 1780 FB). (Nationalmuseet: 959/73).
Drikkeglas fra Trehøje. Tegning: Liljan Majholm
I graven blev der også fundet 36 benskiver (spillebrikker) og nogle bjørnekløer. Man regner med, at den døde har været indsvøbt i et bjørneskind, inden der blev sat ild til graven.
Den romerske forfatter Tacitus berettede om, hvordan spillelidenskaben florerede blandt germanerne. Hvis en spiller havde sat alt over styr, kunne han finde på at sætte sin personlige frihed som indsats. Hvis han tabte, blev han lænket og solgt som slave!
Ved Galgehøj syd for Dybdalsvej blev der omkr. 1880 fundet rester af galgen samt menneskeknogler. Se mere om Galgehøj.
Da omfartsvejen til Virring syd for Gram blev anlagt i 1997, fandt man tydelige spor efter produktion af myremalm i et område, hvor der var så mange vandhuller, at vandet fra tid til anden strømmede ned i Gram by. Der blev fundet i alt 25 smelteovne med et indbyrdes mellemrum på 100-200 m. De ældste ovne var fra omkr. 400 f.kr. og de nyeste fra omkr. år 400. Produktionen af jern er sandsynligvis fortsat frem til vikingetiden.
Ved Karushøj på Enggård i Gram - lokalitet C. 6660 - blev der i 1897 fundet en spiralsnoet fingerring fra bronze- eller jernalder.
Kirken.
Stilling kirke 1910. Udl. af TH.
Byens ældste bygning er – som så mange andre steder: kirken. Den blev bygget i 1200-tallet og var i middelalderen viet til Vor Frue - Jomfru Maria.
Oprindelig var der et tårn, som i tidens løb forfaldt. Tårnet var bygget i tegl med åben arkade mod vest (styltetårn - som f.eks. Blegind kirkes tårn) - første gang omtalt i 1681. For at spare penge til vedligeholdelse valgte man at rive tårnet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Til erstatning for tårnet opsatte man en lav "tagrytter" af egetømmer. Tagrytteren havde spåntag.
Kirkeklokken er støbt i 1634 og omstøbt igen 1878 i en mindre udgave. Vægt: 204 kg.
Skib og kor er lavet af store granitkvadre. Taget er teglhægt. Korgavlen er tydeligt ude af lod og har været det siden 1700-tallet. I 1950 blev problemet løst ved en understøbning.
Over den tilmurede kvindedør ses to modstillede løver og i sydportalen en grif (fabeldyr) og en løve.
Indvendigt: På skibets hvælv er der en kalkmalet dekoration fra 1500-tallet.
I 1849 blev altertavlen beskadiget og prædikestolen ødelagt af bayerske soldater. En del af prædikestolen blev senere genanvendt som salmenummertavle.
Børge Olsen, graver, fortæller i Stilling-Gram Kirke-Sogneblad marts og juni 2003, hvordan det gennem tiderne har været svært at vedligeholde det lave kirkegårdsdige og forhindre husdyr i at komme ind på kirkegården. Der har tidligere været andre indgange i diget (f.eks. præstens private). Der har endda været en muret portal, som i 1718 blev brugt til at reparere klokketårnet med.
Første gang Stilling kirkes navn blev noteret var i 1347, hvor den blev kaldt Stillingherith. Det skulle betyde: "Stedet med stalden". Den del af Stilling hedder i dag Gl. Stilling. Byens navn nævnes sandsynligvis første gang i forbindelse med et skøde udstedt af biskop Jens Iversen Lange i Århus:
...til et capelle, altere og vicarii syndthen nesth vedth tornet vesten i Aars Domkyrche.
I 1555 blev Skanderup og Stilling sogne lagt sammen, og Stilling blev et såkaldt annekssogn, hvor der boede en kapellan (hjælpepræst). Præstegården fik navnet "Anneksgården".
Indtil omkring midten af 1500-tallet lå der en landsby, Nyby, på et lille bakkedrag omkr. 80 m fra Mallinggårds hovedbygning. Der er fundet rester af Nyby i form af stenbro, bygningsrester, håndkværne m.m. Byen blev brudt ned og genanvendt til at bygge Skanderborg Slots ladegårde.
Kirken i Nyby var på størrelse med kirken i Stilling og lå så højt, at den har været synlig langt omkring.
I 1573 klagede præsten over den manglende tiende fra landsbyen, og kongen besluttede derfor ”...så skal han til Vederlag have Kronens Part af Tienden af Gram by og bekomme Olden til 30 Svin i Kronens Skove, når Olden er.”
Landsbyen Gram nævnes i 1580, da 2 gårde + 1 pund korn nedbrændte. Kornet skulle have været anvendt til at bage brød til kongens hunde. Beboerne af de 2 gårde fik i den anledning eftergivet deres landgilde.
I 1699 var der i Gram 9 gårde med hver 2 familier.
I 1767 da Rytterdistriktet blev ophævet, blev Gram solgt til Generalkrigskommissær Magnus von Beringskjold for 4.053 Rdl.
I 1690 fandtes der i Stilling sogn 9 gårde og 4 huse.
Skolen.
I 1701 besluttede Frederik IV at opføre 240 såkaldte rytterskoler rundt omkring i landet. En af dem blev bygget i Stilling (1720). – De var alle bygget over samme læst – af gode materialer. I 1860 blev skolen udvidet.
Tegning: Hans Kaae
Skolerne skulle undervise børnene til de ryttersoldater, som gjorde tjeneste ved landets 12 rytterregimenter på i alt 15.000 mand. Hæren, som også kaldtes landmilitsen, skulle afløse de tidligere benyttede hvervede hære.
Der var skolepligt for alle drenge og piger mellem 5 og 8 år: 8 timer om dagen. Børn mellem 8 og 10 år gik kun halvdags i skole, da deres arbejdskraft var nødvendig på gårdene. Fagene var katekismus (gennemgang af ”de 10 bud” og Fader Vor”), salmesang og bøn - med megen udenadslæren. Man lærte også læsning, men ikke skrivning og regning. Hvis man ønskede at få undervisning i disse fag, måtte man selv betale for materialerne.
De store børn hjalp de mindre børn efter en metode, der blev kaldt indbyrdes undervisning. På den måde var det muligt at undervise mere end 50 børn på én gang.
De mindre børn skrev i en lille sandkasse, og når noget skulle viskes ud, brugte de en ”stryge”.
Læreren førte dagbog over, hvad der blev undervist i hver dag i de enkelte fag. Desuden blev der ført protokol over elevernes fremmøde. Der blev givet karakterer efter den Ørstedske skala, hvor det var muligt at få negative karakterer.
Lærerens løn: 24 Rigsdaler, 3 læs træbrænde, 14 læs tørv, 280 lispund hø, 280 lispund halm, fri græsning til 2 køer og 6 får, to dages arbejde af hver husmand. Fritagelse for skatter og afgifter. Fri bolig.
Skolen blev brugt som skole frem til 1910.
Over rytterskolens dør var der en tavle, som ved skolens lukning blev flyttet til den nye skole på Århusvej 51. Denne skole blev lukket i 1966 og solgt til kjolefabrikation, men tavlen forblev, hvor den var, indtil produktionen af kjoler ophørte, og bygningen ("Ryttergården") blev solgt.
Den nye ejer, Juhl Nielsen, donerede tavlen til Stilling skole på Gramvej, hvor den blev indmuret i marts 1989.
På latin stod der: Denne skole og 240 lignende har jeg grundlagt i distrikter, der af mig er oprettet for til stadighed at underholde 12 rytterregimenter – 1721. Derefter på dansk:
Halvtredsindstyve år GUD har du mig opholdet
at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg min tack, og breder ud dit navn
og bygger skoler op, de fattige til gavn.
GUD lad dette værck DIN nådes fylde kiende
lad denne min Fundatz bestå til verdens ende.
Lad altid på min stool een findes af min ætt
som mener DIG MIN GUD; og DISSE SKOLER rætt.
(Rytterskolen, der i en årrække blev brugt til privat beboelse, blev revet ned i 1973 for at give plads til den nuværende præstebolig på Gl. Kirkevej).
...Om sin barndom og ungdom i Stilling i første halvdel af 1800-tallet beretter Ane Jensdatter. Hun er født d. 6. april 1818 og opvokset på Kokgården, der lå mellem Stilling kirke og hovedlandevejen.
Da hun var 7 år, passede hun fårene ude i Østermarken, og da hun blev 11, fik hun ansvaret for ungkreaturerne på en mark, der lå langt væk.
Om sommeren gik hun i skole 2 gange om ugen fra 12 til 14 om eftermiddagen. Hun var tit søvnig i skolen – sikkert fordi hun havde været ude på marken fra kl. 5.
Da Ane blev 14 år, gik hun bogstavelig talt til konfirmationsforberedelse i Skanderborg. Det var en lang tur – ikke mindst fordi vejen dengang gik om ad Mallinggård og videre langs med Skanderborg sø.
Efter påsken i 1832 blev hun konfirmeret i Skanderborg Slotskirke.
De fornemste konfirmander sad på stole nærmest præsten, mens bønderbørnene sad på bænke. Ydermere var det sådan, at børnene fra købstaden altid var placeret øverst i kirkerummet.
Ane Jensdatters konfirmationsdragt var en "rødblå changeant kjole, et hovedtøj af hvidt bobinet med kniplinger samt et spraglet sjal".
I hendes hjem var der ingen stads efter konfirmationen, men familien var inviteret ind til naboen, hvor de fik stegt oksetunge og kaffe med kager.
Den 1. juli 1843 blev hun gift med gårdejer Chr. Winther fra Ørskov ved Horsens, hvortil hun flyttede efter brylluppet.
...Den 18.9.1803 om eftermiddagen forsamledes de fleste af Stilling byes mænd og unge karle, som holdt et skydeselskab, og der blev skudt 96 skud efter en skive, 120 skridt fra målet. De udsatte præmier tilfaldt følgende: Rasmus Nørgaard, Peter Sisgaard, og Jens Andersen. Efter samme holdt selskabet sig en sømmelig lystighed, og der blev under fryderåb og trompeters lyd drukket med hjertets ønske: Skål for vor dyrebare konge, elskte kronprins og hele konge husets velgående. Dernæst vor agtværdige sognepræst, som bidrog til dette selskab. Ved ophævelsen blev sammenskudt 1 rdl. og 16 skill. til byens mest trængende fattige, og derpå gik i al venskabelighed hver hjem til sit.
...Den nye chausse over Mallinggårds og Gram byes marker bliver udlagt til passage d. 17.12.1836, hvorimod den gamle vej over bemeldte marker, der bliver afgivet til vedkommende ejere, bliver spærret fra samme dato.
...11.4.1843: Licitation over jordarbejder på 2.169 favne vej fra den færdige chausse ved Stilling til Bering bro.
Kilde: Kaj Klostergaard.
Landevejen mellem Skanderborg og Århus.
I Århus Stifts Årbøger 1976-79 beretter Helge Wiingaard om landevejens historie.
Her er et kort uddrag om de lokale forhold.
Indtil omkr. 1500 var persontransport en sjældenhed, men i årene derefter begyndte man så småt at anvende vogne med hårde træsæder. Desværre var vejenes beskaffenhed meget dårlig, og i Skanderborgs tilfælde gik vejen i en bue nord om byen.
I 1813 berettes der om en rejse ad vejen fra Vejle til Moesgård. Strækningen fra Mallinggård til Stilling snoede sig og fulgte landskab og markskel. Gennem Stilling fulgte vejen et nordligere forløb end den nuværende landevej. På sine steder var vejen så smal, at postillonen måtte blæse i sit horn i god tid, hvis der var en modkørende. Hastigheden var dog ikke faretruende: ca. 10 km i timen. Vejen fra Skanderborg til Århus gik gennem en hulvej (nu benævnt Søfaldet) langs søen og op til kirken gennem endnu en hulvej. Derefter fortsatte vejen nord om kirkegården i få meters afstand og nord om Stilling Østergaard, hvor man stadig kan se spor fra vejen i form af mange sten i marken. (Kilde: TOH).
Efterhånden som vejen blev mere trafikeret, blev det påkrævet med en forbedring af vejen, og i 1830 var strækningen mellem Horsens og Århus udbygget som en chaussé. Det vil sige, vejen var anlagt i lige linier, hvad der medførte omfattende jordarbejder. Vejen var makadamiseret. Det vil sige, at der var et fundament af ler og store sten. Ovenpå blev der lagt skærver og ovenpå igen: grus og sand. Det hele blev stampet fast.
Det var ulønnet pligtarbejde. Mange af de mennesker, der udførte arbejdet, havde i forvejen måttet afstå jord til projektet.
I 1930erne kom der asfalt og fortove i de mindre byer langs landevejen. Før den tid var der åbne grøfter langs vejene. (Kilde: Svenne P.).
Baierer og Kurhesser i Skanderborgegnen.
efter Cand. Mag. Jens Clausen
Skanderborg Amts Avis d. 18. dec. 1929.
...Den 23. maj 1849 kom ca. 80 baierske ryttere til Mallinggaard, hvor de opførte sig som vanvittige. Skabe blev brudt op, og soldaterne stjal, hvad de havde lyst til. Ejeren, herr Warburg, måtte flygte og holdt sig væk i mere end en måned.
I mellemtiden var mange grise og kalve blevet slagtet. 3-4.000 bøgetræer blev fældet for at skaffe materialer til hytter til feltvagten, som omfattede flere hundrede mand.
Da ejeren vendte hjem til gården, måtte han se et tab på 3-4.000 Rigsdaler i øjnene.
...I Stilling kirke huserede Baierer en tid. Prædikestolen blev revet ned og slået i stykker for at den kunne bruges til brænde. Messeskjorten blev stjålet, et stort asketræ uden for kirken blev ødelagt.
...I Gram og Stilling og Vrold blev bønderne "så skændigt behandlede, at det næsten ikke er til at beskrive", som en mand dengang udtrykte det i et brev. Fødevarer, gangklæder og penge berøvedes dem, døre, loftsbrædder o.s.v. Redskaber af enhver slags blev brændt eller på anden måde ødelagt. Vovede en mand at nægte de tyskere noget, så vankede der prygl, til han blev føjelig.