Trafik før og nu

Rutebil Århus-Skanderborg. 1923. Foto udl. af SP.

Før:

Jernbanen ved Stilling

Stilling station

Focus på Stilling. Artikel.

Rutebilerne

 

Nu:

Bus linie 200: Skanderborg - Århus - Hinnerup

Bus linie 309: Galten-Stilling-Skanderborg

Midttrafik: Oplysninger om Skanderborg-Stilling

Motorvejen Nybro-Viby Ringvej

 

Planer/Projekter:

Banestyrelsen 2001

Stationsstrukturen i Danmark 2008

Letbanen Hørning-Stilling-Skanderborg 2010

Timemodellen. Østjylland 2011

---

TRAFIK

                Tegninger: Helle Jardenbæk.

 

I 2003 blev der etableret nærbane mellem  Århus og Skanderborg med mellemstationer i Viby og Hørning – men hvem ved : Om nogle år: også i Stilling, så det igen bliver lige så godt med hurtige forbindelser mellem Stilling og storbyen, som det var i 50´erne.

 

På den tid var der et sidespor på den modsatte side af stationen, hvor der kunne rangeres godsvogne ind. – Bortset fra trækkraften foregik alt manuelt: Sporskifterne skulle løftes, og den store kran ved sporet blev betjent med håndtag og håndkraft.

 

 

Dengang var der ganske vist ikke mange daglige forbindelser, men det gik hurtigt: Godt 20 min. tog turen. – Når man var heldig, var det med damptog, som undertiden slog gnister på skinnerne, hvis lokomotivet fik for meget fart på i starten. Billeder fra stationen.

 

Foto: Thorvald Halkjær. 1979

Signalerne på stationen var et kapitel for sig: En halv kilometer fra stationen stod signalmasten (foto), en gittermast på højde med en flagstang med to røde arme og lys. Armene kunne hæves og sænkes fra stationen ved hjælp af stålwirer, der var forbundet med store håndtag på stationen. Dengang kunne man HØRE, når der blev skiftet signal. En ekstra finesse var klokken på muren ved stationen. Den ringede højt og tydeligt, når et tog havde passeret et af forsignalerne på vej til stationen. Jernbanen.

 – På stationen var der også et levn fra ældre tid: telegrafen med papirstrimmel og det hele. Den blev brugt som reserve, hvis der var noget i vejen med telefonforbindelsen mellem stationerne. – Og det flotteste af det hele: Toget måtte ikke køre fra stationen, før stationsforstanderen i uniform og med den fine kasket egenhændigt havde været ude på perronen og givet grønt lys med den batteridrevne ”slikkepind”.

Personligt blev jeg aldrig træt at holde på jernbanebroen og se på eksprestog, lyntog og de lange godstog med brunkul (40-50 vogne så vidt jeg husker) til Midtkraft i Århus.

Noget, der var ganske imponerende, var de første diesel-elektriske MY´ere, og ikke mindst lydniveauet, når sådan et lokomotiv kørte under en af broerne: infernalsk larmende!  Jernbanen ved Stilling.

 

Ellers var der rutebilen, som kørte måske 10 gange i løbet af en dag. Meget mere kan det ikke være blevet til: Der var 5 rutebiler til at betjene ruten Århus – Skanderborg – Horsens. Da de første rutebiler uden "snude" blev taget i anvendelse, rykkede motoren ind foran i rutebilen ved siden af chaufføren - og foran i den modsatte side var der et lille sæde, hvor der ofte sad nogle børn. Døren til ind- og udstigning virkede ved hjælp af stænger og et håndtag ved siden af chaufføren. Hele mekanikken virkede ved håndkraft.

 

 

 

 

Foto: Leif Tychsen. 1969

Hvis man havde et månedskort til f. eks. Skanderborg, var der 50 felter med tal (svarende nogenlunde til antal hverdage - lørdag var også arbejdsdag) - og i dem blev der klippet huller med en billettang.

 – Rutebilen leverede også aviser ude på landet – ud gennem sideruden! I øvrigt medbragte den også pakkepost.

Dengang kørte der også rutebil til Randers. Det vil sige: bussen kørte kun til Skjoldelev, hvor man skulle skifte til en anden bus.  Den kørte en 3-4 gange om dagen.

Når man skulle med rutebilen på en kold vinterdag, var man altid velkommen til at komme ind og vente i den nærliggende varme smedie. – Det var spændende at se hestesko blive formet og, hvis man var heldig: maskiner i brug – alle trukket af brede kileremme, der blev drevet af et system af remme og hjul under loftet.

 

TRAFIKULYKKER.

Specielt to steder uden for byen skete der mange alvorlige ulykker. Det ene sted var Mallinggaard-svinget, som dengang var ganske skarpt. Det andet sted var Hørning-viadukten, hvor der også var et skarpt sving. Begge steder forekom der voldsomme sammenstød enten med modkørende biler, vejtræer eller gelænderet på viadukten.

Inde i selve byen var de farlige steder svinget på Århusvej ved købmand Siegel og svinget ved bageren og ikke mindst krydset ved "Korsvejen".

Den 5. jan 1951 blev gartner Mæhlisens hus vædret af en personbil, der kom fra Randers. Føreren af bilen blev overrasket af det glatte føre, så i stedet for at dreje til højre mod Skanderborg, som det var meningen, fortsatte bilen ligeud og ned i butikken, hvor den kørte gennem butiksruden og ind i butikken.

Lyden af knust glas kunne høres ½ km væk.Ingen kom noget alvorligt til.

Den 12. aug.1954 kørte en 8 tons lastbil fra Ribe ind i en kampestensmur ved Smed Carlsens hus, Århusvej 1. Bilen, der var læsset med radiatorer, standsede få cm fra selve huset. Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken, der skyldtes, at føreren af en mælkebil ikke overholdt sin vigepligt.

Den 10. feb. 1955. En 12 tons lastbil skred i det glatte føre og kørte ind i hjørnet af Tatol-forretningen,  Århusvej 28, med er brag, der kunne høres i store dele af byen. Både forretningen og stuen i etagen ovenover blev stærkt beskadiget, men ved et heldigt sammentræf var der ingen personskader.

 

BILER.

Privatbiler var kun for de få. I byen var der dog 2 ”lillebiler”, som man kunne benytte sig af, hvis man havde brug for at blive transporteret til steder, hvor rutebilerne ikke kom. De 2 konkurrerende firmaer var mekaniker HP med sin mørkegrønne Ford Customline. (Billedet med bilen og Astrid Hansen er fra 1956).  - Der var også ”Nutte” Mæhlisen med sin ”bindingsværk” stationcar model. - Nogle år senere begyndte Eigil at køre lillebil med en bil i limousine-størrelse.

En meget yndet hobby dengang var at ”skrive nummerplader”. En nummerplade, der ikke begyndte med R (Skanderborg) eller X (Århus), var LIDT sjælden. – Udenlandske biler kom der næsten aldrig.

– Jeg har dog senere fået at vide af en skolekammerat, som åbenbart var mere tålmodig end mig, at der faktisk kom en del udenlandske biler gennem Stilling i de år.

        De få lokale nummerplader kunne vi udenad. Én nummerplade husker jeg endnu: Lærerinden Karen Mortensens lille Ford fra 30´erne: R 6928.

I okt. 1959 blev R-nummerpladerne skiftet ud med RR....

---

NU:

Bus linie 200: Skanderborg - Århus - Hinnerup

Bus linie 309: Galten-Stilling-Skanderborg

Statistik: Passagerer med bus Skanderborg-Stilling

 

Trafikplaner/Projekter:

Nærbane: Banestyrelsen 2001

 Bane og letbane: Midttrafik 2009

Midttrafik: Letbane 2009

Letbanen Hørning-Stilling-Skanderborg 2010

---

Statens Trafikplan:

Trafikplanen 2008-2018. Regionsmøde juni 2008.

Region Midtjyllands kommentarer til Trafikplanen.

Timemodellen. Østjylland 2011

---oooOooo---

Til forsiden