Gurli Køhler Simonsen er født d. 8. april 1923 på en lille landejendom på Bjertrupdalvej 5, Stilling Mark.	Dåbsattest. Se dåbsattesten i STORT format.
Gurli og hendes søskende hjalp til på ejendommen med at passe dyrene og deltage i markarbejdet. Det var også børnenes arbejde at køre mælkespandene ca. en halv km til Bjertrupvej. Det foregik med hest og en tohjulet kærre. På et tidspunkt var det ved at gå galt. Hesten løb løbsk, og kærren kørte ind i en sten og blev ødelagt. Heldigvis kom børnene ikke noget til.	Bjertrupdalvej.
Gurli var nr. 3 i søskendeflokken. Eva, som var den ældste, blev gift med Eigil. Sammen drev de et ismejeri i Åbyhøj, hvor de fik mælk leveret fra Skovby Nord mejeri. Aksel, som var næstældst, arbejdede i landbruget. Han blev gift med Ellen fra Edslev. Da Ellen døde, blev han gift med Asta fra Bramming. Sammen drev de "Strandkærgård" ved Hadsund og senere "Lyngmosegård" ved Arden. Henry, som var  den yngste, arbejdede i nogle år i Sverige som skovarbejder og senere på porcelænsfabrikken "Rørstrand". Han blev gift med Erna fra Vrold. De de vendte hjem fra Sverige, blev Henry telefonmontør ved Jysk Telefon. Han har været udstationeret forskellige steder i verden bl.a. Grønland og Zimbabwe.   Se Anelisten i Køhler Krøniken.	Gurli, Henry, Eva og Aksel.
Gurli gik i skole i Stilling fra omkring 1930 til 1937. Hendes skolevej var ca. 2 km lang. Hun gik i skole hos frk. Sørensen og lærer Hansen, som hun især huskede for meget godt. Gurli var venstrehåndet, men blev tvunget til at skrive med højre hånd. Det kunne ind i mellem være svært at få tid til at passe skolen, da der var meget at hjælpe til med hjemme på ejendommen. Hvis der var mange forsømmelser, kunne forældrene blive idømt en bøde (mulkt).	Stilling skole på Århusve 51j.
Mens Gurli gik i skole, var det ofte hendes opgave at aflevere æg i Brugsen og hente varer med hjem fra brugs og bager. Varerne i brugsen blev afregnet i en "kontrabog" (Nr. 110), hvor gælden til brugsen blev noteret og afdraget fra tid til anden. Når gælden blev for stor, kunne det være meget ubehageligt højlydt at blive gjort opmærksom på problemet. Gurli fik en aversion imod brugsen i Stilling og undgik som voksen selv at købe ind der.	Stilling Brugs på Lynghøjvej 6.
Da Gurli var færdig med at gå i skole som 14 årig, arbejdede hun "i huset" flere steder. I Stilling arbejdede hun et sted, hvor familien faktisk ikke havde råd til at have hende. Hun fik 35 kr. om måneden i løn. Hun havde også plads i huset hos familien Tandrup Christensen i Hørning, hvor hun var glad for at være. Hun har fortalt, at hun blev indprentet at udtale Tandrup med dybt A (som i hare), hvad hun fandt affekteret. Senere kom Gurli til at arbejde i stirridset (= grovkøkken) på bilfærgen "Jylland", der sejlede mellem Århus og Kalundborg. Senere arbejdede hun på "Freja", hvor hun var meget glad for at være. Hun brugte sommetider udtrykket "luksusliner" som ironisk udtryk, der vist nok stammede fra hendes tid på færgerne. Hendes vane med at sidde med tallerkenen på venstre håndflade må også stamme fra den tid. I 1944 arbejdede Gurli på havnecaféen "La Reine" i Århus. Her mødte hun Johannes, da han var på cykelferie i sommeren 1944. Forholdet fik følger, og i julen 1944 blev han præsenteret for Gurlis forældre i Gram. Gurli og Johannes blev viet på Rådhuset i Århus d. 4. jan. 1945 og flyttede sammen i en 2 værelses lejlighed på Skanderborgvej i Stilling. Se Henrys beretning om Gurli.	Færgen Freja.
Fra 1945 til 1948 boede Gurli og Johannes med børnene Leif og Aase i 2 værelser i den østlige ende af et bindingsværkshus på Stilling Byvej 28 (tidligere Skanderborgvej) i Stilling. Der var ikke noget rigtigt køkken, og maden blev tilberedt på 2 petroleums primusser. Læs Johannes´ beretning fra 1945 om tiden på Skanderborgvej.	Huset på Skanderborgvej. Leif, Gunver og Gurli.
I 1948 flyttede familien til Rønnevej 6 i et ufærdigt træhus, der delvist var lavet af genbrugsmaterialer fra et nedrevet hus i Høver (hjørnet af vejen mod Galten og Ryvej). Huset blev lavet som delvist selvbyggeri. Det var en økonomisk kraftpræstation at få økonomien i forbindelse med huset til at hænge sammen. I de første mange år var en stor del af haven plantet til med jordbær, hvad der gav en ekstra indtægt både ved salg til private og levering til auktionen i Århus. Svennes far Per tog bærrene med, når han tog på auktionen.  Det var en stor fornøjelse for os børn (og senere børnebørn), at vi fik lov til at spise alle de jordbær, vi kunne.  Gurli var hjemmearbejdende med to små børn, hus, have og tøjvask i en gruekedel.	Gurli foran huset på Rønnevej 6.
Der var 2 km op ad bakke til Køhler og Ellas hus i Gram. Transporten foregik på cykel. Aase sad i cykelkurv på styret, og Leif sad på en stol på bagagebæreren. Turen på cykel gik også til Skanderborg eller Alken, hvor Henry og Erna boede eller Edslev, hvor Aksel og Ellen boede. På et senere tidspunkt, da Aase selv kunne cykle, var hun sammen med mor i Skanderborg, fordi mor skulle have nye sko. På hjemvejen, da de trak op ad Ladegårdsbakken, fandt mor ud af, at der var et par blå træsko i butikken, som Aase gerne ville have - så de kørte tilbage til skobutikken, og Aase fik sine træsko.	Gurli med Aase på armen og Leif på besøg i Gram.
Da børnene var kommet i skolealderen, hjalp Gurli til med at hakke roer på Holmegård, på en ejendom ved Virring Korsvej og på Mallinggård. Senere blev hun "husmoderafløser" hos kommunen i Stilling og Skanderborg. Arbejdet bestod i at gøre rent, lave mad og vaske tøj. Derefter arbejdede Gurli på et gartneri i Hørning og cyklede hver dag 5 km på arbejde. En periode arbejdede hun i køkkenet på "Sølund". Nogle år senere fik hun arbejde hos "Vester" i Skanderborg, hvor der blev fremstillet små møbler og souvenirs som f.eks. Marokkopuder, askebægre og pynteting - ofte i bronze. Mange år senere genoptog hun i en kortere periode arbejdet på Århus-Kalundborgruten.	Taburet fra "Vester".
Gurli havde god kontakt med nabokonerne Esther og Minna på vejen. Nogle af de unge piger i kvarteret kom også og besøgte mor.   Læs teksten om Barndommen på Rønnevej.	Minna, Gurli og Esther med Lasse og Puk.
Da Gurlis far og mor flyttede fra Virringvej 33 i Gram til Stadionvej 12 i Stilling, blev det nemmere at have den nære kontakt. Næsten dagligt snakkede de sammen på Stadionvej eller Rønnevej.	Gurli og Muffe foran drivhuset på Stadionvej.
Det var primært Gurli, der sørgede for at male og tapetsere i huset. Senere fik vi børn stor hjælp af hende, når der skulle laves den slags arbejde i Åbenrå, Harlev og Skovby.	Gurli tapetserer.
Det var en tradition ved fødselsdage, påsketid og andre lejligheder, at børn og børnebørn blev inviteret til Stilling. Den typiske menu bestod af tarteletter med hønsekød og asparges, flæskesteg eller hamburgerryg, oksekødsuppe og islagkage.	Gurli i køkkenet.

Børnebørnene:

Pia.	Mai.	Brian.	Jacob.	Jens.

Til Henrys tekst om Gurli

Til Gurli fortæller om Juletraditioner i barndomshjemmet

Til RØNNEVEJ-siden

---oooOooo---