Besættelsestiden i Stilling og Gram.

Besættelsestiden i Stilling og Gram

ved Leif Køhler Jensen

Findes som bog

...Den 10. sept. 1940 mødte hele 200 mennesker op til "alsang" - ved et fællessangstævne i Stilling. Mange mennesker deltog også i "algang", hvor de samledes til traveture. Både algang og alsang var et forsøg på at styrke det nationale - en ikke-voldelig protest mod den tyske besættelse. (Nålen har tilhørt bogbinder Ove Bøgh).

Hverdagen

Også på anden vis er der eksempler på, at forholdene var unormale fra 1940-45. Antallet af bus- og togafgange blev skåret ned flere gange. Alle privatbiler holdt stille på grund af benzinmangel. Der blev indført rationeringsmærker på sukker, sæbe, smør m.m. - og andre produkter kunne slet ikke skaffes.

Knapheden på tobak fik mange til at forsøge sig med dyrkning af tobak under danske himmelstrøg. Henkastede cigaretskod var meget eftertragtede, og der var kamp om "distrikterne". Det fik på et tidspunkt Ejnar Brøndgraver til at indrykke en annonce i Ugebladet: "Hvad angår cigaretskod, er strækningen fra Skanderborg til Stilling min! Ærbødigst Ejnar Nielsen, Stilling." - Efter sigende havde annoncen den ønskede virkning. (TOH).

Mange gik over til at fyre med tørv til opvarmning i stedet for koks. Nogle biler blev forsynet med gengasgenerator, hvor drivmidlet var træ eller evt. grankogler.

Til opvarmning og madlavning i de private husholdninger var der også knaphed på forsyninger med træ og lignende. Man samlede kviste og grankogler til kakkelovnen eller lille transportabelt sparekomfur, der var beregnet til én gryde.

...Den 11. juli 1943 tog Gram skole på udflugt til Moesgaard med 17 hestevogne.

...29. jan. 1945 blev alle kommunens skoler lukket på grund af brændselsmangel.

Rationeringsmærker fra omkr. 1950. Udlånt af Finn Rosenberg.

Købekort til tøj. 1944. Udlånt af Vagn Juul Rasmussen.

---

*De tyske soldater - incl. de der var tvunget i tysk uniform - boede bl.a. på hotellet i Stilling. Allerede d. 9. april 1940 var der indkvartering af tysk kavalleri på Stilling Østergaard med 20 heste og soldater foruden 2 officerer, som skulle indkvarteres sammen med gårdens folk. (TOH).

På et tidspunkt - sandsynligvis i slutningen af krigen blev der gravet skyttegrave langs landevejen - og underligt nok på den øverste del af gartner Østergaards mark ved Gramvej.

Efter at det danske politi var blevet interneret, blev der i oktober 1944 oprettet private vagtværn rundt om i landet - således også i Stilling. Alle husejere i byen var forpligtet til at medvirke i 4 timer hver 14. dag. Der var to hold med hver 2 mand. Vagten gik fra 20-2 og fra 2-6. Holdene mødte på stationen ved vagtskifte. "Uniformen" bestod af et hjemmelavet armbind (foto).24). 81).

7.3.1945. Skanderborg Amtsavis.

Jernbanesabotage

I den sidste del af 1944 var der talrige sabotageaktioner på den jyske længdebane. Den 13. juli blev to vogne på et tysk tog afsporet ved Stilling station, og den 14. juli kort efter kl. 18 forsøgte tre unge sabotører at gøre det samme ved Mallinggård skov. Den ene af dem, Henning Grønlund Carlsen, var på trods sin unge alder specialist i jernbanesabotage og uddannet i at anvende en type sprængstof, der skulle eksplodere under togets passage. Dagen forinden havde gruppen haft held med at sprænge 6 lokomotiver i luften i remisen i Århus.

Flere ting gik imidlertid galt d. 14. juli: Sprængladningerne, der var anbragt på skinnerne, eksploderede før beregnet, og toget, der skulle forsinkes, kom før tiden. Foruden lokomotivet, som blev afsporet, var der nogle personvogne og et antal åbne vogne bevæbnet med maskingeværer. Den ene af sabotørerne - Henning Grønlund Carlsen (20 år) fra Horsens - nåede ikke at komme i dækning og blev dødeligt såret af et skud i ryggen. Den anden sabotør flygtede til Illerup, hvor lokale folk skjulte ham.

Der står en mindesten for Henning Grønlund Carlsen (dæknavn: Henrik) ved Gl. Randersvej lige nord for jernbanen. Teksten på stenen lyder: Henning Grønlund Carlsen faldt her i kamp for Danmark 14.7.1944. 43).

En af foderstofferne i Stilling spillede en central rolle ved formidling af sprængstoffer til jernbanesabotagen på egnen. Se: Dyrlæge Svennekjær: Hasselagers historie s. 7-8.

I oktober og november blev der udført flere vellykkede sabotageaktioner i Hylke, ved Storesø, ved Stilling station og to gange med en uges mellemrum ved Mallinggård skov. Frem til krigens slutning der i alt rapporteret om 10 tilfælde af jernbanesabotage ved Stilling fra 31. okt. 1944 til 4. maj 1945. En enkelt gang blev begge spor blokeret ved én aktion!

Ved en sabotageaktion på jernbanelinien ud for ledvogterhuset i Gl. Stilling, var sprængningen kraftigere end tilsigtet. Et stykke jernbaneskinne fløj flere hundrede meter gennem luften og gik gennem taget over soveværelset på gården "Nørrelund", Bjertrupvej 3. Ingen på gården kom noget til.

^{Skinnestykket, der fløj gennem taget. Udl. af HF.}

^{Tværprofil af togskinne. SJ}.

^{Taget på Nørrelund efter reparation.}

Våbendepoter

Der blev indrettet våbendepoter flere steder på egnen. På Skat Pedersens landejendom "Holmegård" (Nu nedrevet) mellem Stilling og Skanderborg blev der muret en ekstra "hulmur" i gavlen til maskinhuset, hvor der således var plads til våben og ammunition.

Våbnene var en del af parti våben på i alt 12 store kasser á 150 kg, der var sendt til Skanderborg station. Kasserne blev midlertidigt opbevaret på Andreas Bloms lager i hestehaven. Tyskerne havde beslaglagt halvdelen af lagerrummet, så en kort tid bevogtede tyske soldater modstandsbevægelsens våben. Godset blev fordelt blandt de lokale "ventegrupper" af vognmændene Borgbjerg fra Hørning og Otto Larsen fra Skanderborg.

Vognmand E. Borgbjergs lastbil.

Det forekom, at et depot måtte flyttes med kort varsel. Det skete f.eks. med et depot ved Stilling sø, som Johs. Bjerregaard beskrev i sine erindringer. Nogle af tingene herfra blev transporteret med lastbil, skjult under et læs halmballer, over viadukten på Randersvej på et tidspunkt, hvor der stod tyske soldater for at holde øje med jernbanen. Derefter blev der indrettet et midlertidigt depot i en halmstak ved Karolinehøj.

En anden del af depotet blev forsøgt transporteret over søen i en robåd til Fregerslev og videre til et depot i Hørning, men robåden kæntrede på grund af dårligt vejr. Besætningen reddede sig i land, men våbnene gik tabt.

Kilde: Kaj Klostergaard: SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45 s. 98-99.

Der var våbenlager i havehuset, Stadionvej 4. Lige ved siden af lå Missionshuset, Stadionvej 2, som blev benyttet af den tyske hær. Havehuset var faktisk bygget af margarinekasser, og det fortælles, at huset under krigen var skjulested for illegale våben, og at uddelerens svigermor, - måske uden at vide det - ofte "sad vagt" i havehuset! Hun undrede sig dog af og til over de fodspor, der i nattens løb kunne komme i den ellers fint revne have, så uddeleren måtte indskærpe over for de unge mennesker, der hentede eller bragte våben, at de skulle afslutte med en tur med riven !

Foto: Else Jensen, Hotelvej og Asta Olesen foran havehuset Stadionvej 4.

Indskrænkninger i friheden

Det var ikke muligt at færdes frit i besættelsesårene, og det blev mere og mere besværligt - ikke mindst efter, at tyskerne havde overtaget hele magten i landet i aug. 1943. I den periode blev der udstedt passérsedler et par gange om ugen på Stilling kro. Det blev varetaget af sognefoged Hegelund og en tysk officer foruden en tolk (købmand Siegel). Selvom sognefogeden var udstyret med en politikasket under krigen, slap han for at blive interneret sammen med det danske politi. (TOH).

Fra tid til anden blev der indført "spærretid", og på forlangende skulle man vise legitimation (Ausweis):

Legitimationskort (Ausweis) for billedskærer Arnold Bruun. Udl. af Jens Bruun.

Jernbanerne blev bevogtet af vagter, der havde visuel kontakt med hinanden. (Det kunne være danskere, der var udkommanderet til opgaven).

Det kunne være risikabelt at overtræde udgangsforbudet. En af byens borgere gjorde det ofte. En dag blev han beskudt og standset ved Korsvejen. Kuglerne ramte heldigvis kun taget på gartner Mæhlisens hus.

Der var indkvarteret tyske soldater på Stilling kro og Gram forsamlingshus. I Jeksen var der mange flygtninge, som lokale personer med et køretøj blev udskrevet til at køre med mad til.

Efter d. 29. aug. 1943 overtog tyskerne missionshuset og brugte det som lokalt hovedkvarter. Selvom brugsuddeler Olesen angiveligt havde fjernet boltene til flagstangen inden overtagelsen, skaffede tyskerne blot nogle nye bolte, så hagekorsflaget kunne vaje over missionshuset.

Missionshuset med naziflag. Foto udlånt af Christel Siim.

Idrætspladsen og et område vest for stationen blev i samme periode brugt som oplagsplads for et stort antal danske militærkøretøjer, der var blevet beslaglagt. I Stilling havde den tyske hær også en køreskole for bæltekøretøjer.

Ved søen havde tyskerne en skydebane. Våbnene blev affyret fra det sted, hvor Vandskiklubben nu ligger, og projektilerne ramte skrænterne mellem Anlægget og søen.

På Stilling skole blev der indrettet et beskyttelsesrum i indgangen til "store klasse": Vinduet ud mod søen blev muret til, og ved trappen til skolegården blev der sømmet en dobbelt bræddevæg op med sand imellem.

"Aalborgbilen"

I foråret 1945 blev en lastbil fra Aalborg sprængt i luften af 2 sabotører fra Skanderborg. Aktionen skete ved Stilling skole, hvor lastbilen blev standset og chaufføren beordret ud, hvorefter der blev anbragt en sprængladning på motoren. Lastbilen havde i nogen tid kørt med arbejdere til de tyske anlægsarbejder ved Sølund og/eller Tirstrup?. 35)

I en anden - ellers identisk version - lyder det, at lastbilen regelmæssigt kørte til Tirstrup i samme ærinde. Efter den voldsomme sabotageaktion, hvor lad og bænke blev bortsprængt, blev bilen skubbet ned på Peder Møllers mark eller dammen i Gl. Stilling. En 3. af kilderne erindrer ikke noget om, at bilen blev fjernet.

Karl Sejr

Et mindesmærke fra slutningen af besættelsestiden står ved den gamle hovedvej 10 mellem Hørning og Hasselager (ca. 1 km fra Hasselager ved nord-siden af vejen). Mindestenen er blevet restaureret i 2006.

Her blev banenæstformand Karl Sejr fra Randersvej i Stilling standset af 4 mænd fra "Peter-gruppen" tidligt om morgenen d. 26.3. 1945. Mændene kom i bil fra Vejle, hvor de nogle timer forinden havde dræbt to læger. Karl Sejr kom cyklende fra Stilling på vej til sin arbejdsplads på Hasselager station i sin danske DSB uniform.

Dagen forinden havde der været skudt efter tyskerne nede på banelegemet, men det havde de 4 mænd angiveligt ingen viden om. Derimod havde havde de nogle dage tidligere fået en generel ordre om at holde øje med jernbanefolk på grund af jernbanesabotage flere andre steder i landet. ("Petergruppen" var danske tyskerhåndlangere, der havde mange mord på samvittigheden).

Mindestenen er på et tidspunkt flyttet fra syd- til nordsiden af vejen. Teksten på stenen: Karl Sejer. Næstformand ved DSB Hasselager. Dræbt af Gestapo 26.3.1945. Rejst af Modstandsbevægelsen.

Karl Sejr var gift og havde 3 børn.

Luftangrebet på Århus Universitet

Under luftangrebet på Århus Universitet d. 31. okt. 1944 blev 2 murere fra Stilling dræbt. Deres navne (sammen med 10 andre) står på en mindeplade på Århus Universitet: Murerformand Harald Jørgensen og murer Anders Kristian Jørgensen. De havde tilnavnet "Amerika-murerne" efter den ejendom ved Stilling sø, hvor de var vokset op. - Mange lokale beboere så formationerne af bombefly, der fløj langs jernbanelinien mellem Skanderborg og Århus. 90). 91).

Flere oplysninger om luftangrebet her.

Befrielsen

Skanderborgvej i Stilling maj 1945.Tyske soldater på vej hjem. Foto: Nielsine Østergaard.

Den 5. maj 1945 arresterede den lokale modstandsbevægelse en del mennesker fra området, da de var mistænkt for at have samarbejdet med tyskerne. Desværre blev også helt uskyldige mennesker afhentet på deres bopæl og kørt en ydmygende tur gennem byen, inden de kort tid efter blev løsladt.

Andre sider der handler om Besættelsestiden

Svenne Pedersen: Erindringer fra krigens tid.

Johannes Bjerregaard: Besættelsen.

Johannes Jensen: Stilling 1945.

Astrid Hansen: Tørv

Sang til sabotørerne i Stilling.

SKANDERBORG FRIHEDSMUSEUM. (Link til Skanderborg Museum).

Sider med afsnit om Besættelsestiden

Svenne Pedersen: Smededreng.

Egon Jørgensen fortæller

Lisbet Nielsen: Lillebilvognmand og mekaniker H.P. Hansen

Bente Lundum og Finn Sommer: "Karolinehøj"

Thorvald Pedersen: "Hvidkilde"

Dyrlæge Svennekjær: Hasselagers historie

CB - Civilbeskyttelsen. (Link til Besættelse Befrielse Leksikon).

CB billeder

Bog om besættelsestiden

..

Stilling Korsvej d. 8. maj 1945. Foto udlånt af Else Siegel.

Stilling borgerne ventede forgæves på de engelske tropper, der kørte til Århus via Hovedgård.

---

Modstandsfolk fra Stilling og Gram:

Modstandsfolk fra Stilling og Gram ved Villa "Pax".

Se billedet - med navne - i stort format

---

Ved Villa Pax 2

Ved Villa Pax 2 - venstre

Ved Villa Pax 2 - højre

---

Modstandsfolk fra Stilling:

Foran Elgaards Foderstof - på Randersvej (Lynghøjvej).

Fra v.: 1 Politibetjent Svend Aage Larsen - 2 Børge Jørgensen - 3 Herluf Nicolaisen - 4 frisør Skibby Rasmussen - 5 Ejnar Christensen - 6 Arthur Nielsen - 7 Tage Jensen ( "Sjagger") - 8 Aage Krugstrup - 9 Erik Pedersen (ejer af lastbilen) - 10 politibetjent Svend Madsen (boede, da han gik under jorden, på Teglværket i Stilling). Bilen blev bl.a. brugt til transport af nedkastninger.