Byens befolkning boede næsten udelukkende i énfamiliehuse, men der var dog undtagelser: I den tætte bebyggelse omkring kroen og ”Kasernen” i den nordlige ende af Randersvej.
Den voksne del af befolkningen arbejdede på de arbejdspladser, der var i byen eller gårdene i lokalområdet eller evt. de nærliggende byer. Det var derimod begrænset, hvor mange, der arbejdede i Århus. – Teglværk, møbelfabrik og mejeri er nu enten revet ned eller bruges til andre formål.
I dag er det svært at forestille sig, hvor meget liv og LARM, der kunne være på de to ramper på mejeriet, når metalspande blev læsset af og på hestevogne og traktortrukne do. Fra ved 7-tiden om morgenen og til ved 10-11 tiden, tror jeg.
Mejeriet. (foto).
Der var et lille udsalg, hvor man kunne købe mejeriets produkter.
Der var også en form for service i forbindelse med mejeriet, som det kan være svært at forestille sig i dag: Der var et frysehus, hvor man kunne leje boksplads til opbevaring af madvarer. – Efter hvad jeg har fået at vide, var der typisk åbent over middag. (Det må have været dengang, man holdt middagspause).
Mon ikke en ganske pæn del af forsyningerne til frysehuset stammede fra det ugentlige andespil, hvor alle præmierne var madvarer? – Der var familier, som uge efter uge vandt så meget, at man måtte undre sig. Jeg har dog ikke nogen sikker viden om, hvor mange spilleplader, de pågældende familier købte.
Troværdige kilder beretter, at hovedparten af frysehusets indhold bestod af hjemmeavlede produkter, som på den måde kunne langtidsopbevares. 30)
Virksomheder
Mejeriet ”Alhøj” lå på Randersvej ved jernbanebroen. – Teglværket ”Lynghøj” lå ved Randersvej i udkanten af byen og var dengang byens største arbejdsplads. - Møbelfabrikker - eller snedkerier er vist en bedre betegnelse- var der flere af, men de var små:
Der var Borums Møbelfabrikved Korsvejen. Det var vist den største. På Vinkelvej lå ... endnu en lille møbelfabrik....?
På Vinkelvej lå ligeledes ”Imprægneringsanstalten” (foto) v. Ejnar Christensen, som havde specialiseret sig i at træbeskytte telefonpæle.- Øvlisen omme ved kroen fremstillede møbler. – På Vinkelvej lå Fischers garveri.
Endelig var der SILHORKO (vandbehandling), 1 km uden for byen på vej mod Hørning. Det var den første fabrik i det, der nu er industriområde.
Butikker, service og håndværk.
Butikker var der mange af. Ikke blot var der mange, men der var også butikstyper og erhverv, der nu er forsvundet fra bybilledet.
Noget, der også er forsvundet, er "landturene". Købmænd, slagtere, bager og Brugsen leverede varer én eller to gange om ugen til beboerene på landet.
Skræddere: Skrædder Hansen, Århusvej 16. Skrædder Thøgersen, Århusvej 24.
Skomager og sadelmager – begge ved Harry Andersen (Århusvej) og træskomager Jørgensen (Hotelvej)
Smed - Carlsen (C.O.Carlsen) ved Korsvejen. Han fremstillede: gummivognen ”Carlsvognen”, skoede heste og udførte traditionelt smedearbejde – og så var der også smed Gas-Hansen i Gl. Stilling, som havde specialiseret sig at lave maskiner, og som også havde depot for Kosan-Gas.
Murer Rasmussen, Århusvej, murer Ernst Andersen.
Tømrer Henning Ramussen.
Grønthandel – der var gartner Mæhlisen ved Korsvejen og sommetider en konkurrerende butik.
Bager Jensen (senere Herluf Winther) på Århusvej og ”Randers-bageren” på Randersvej.
Slagter: Slagter Harry Andersen ved Korsvejen, der lavede en speciel spegepølse, der blev meget populær rundt om i landet, og Slagter Peter Jespersen på Århusvej over for bageren.
Boghandler M.C.Villumsen på Århusvej – senere blev butikken ført videre af Doris Jensen.
Tatol (en slags Matas) – i et kælderrum på hjørnet af Århusvej og Stadionvej.
Manufakturhandel : Børge Andersen på Århusvej og længere henne mod Korsvejen endnu en.
Mejeriudsalg: dels på selve mejeriet og i en periode: et udsalg fra Mejeriet Nonnebjerg i Skanderborg (Korsvejen).
Cykelhandler (foto): Ejnar Jensen (tidl. Bil-Jensen) med én benzintank: BP og flaskegasdepot ved Korsvejen - og ”Cykel-Willy (Jensen)” som også lejede vaskemaskiner ud, som han transporterede på cykeltrailer (Randersvej). Har han holdt til 2 forskellige steder på Randersvej?
Vaskeri. På Stationsvej mellem stationen og vandtårnet var der et lille vaskeri i nogle år. Der var også vaskeri på Lynghøjvej 20.
Tømmerhandel: Viggo Nielsen (Randersvej).
Bank: Banken for Skanderborg og Omegn havde en filial i samme bygning som boghandelen. Over døren var der et buet halvtag, der fik indgangen til at se ud, som om det var en biograf. På den modsatte side af gaden var der en sparekasse på Århusvej 6. Desuden var der Andelsbanken.
Kro: (Hotelvej) overfor det der var byens station, da der var enkeltsporet jernbane.
Foderstof. Der var Alhøj-Virring ved Østervej og Elgaard ved Korsvejen (senere blev bygningen brugt til produktion af souvenirs (Busy Birdie og Hoptimisten) af Ehrenreich).
Pensionat på Gramvej. Eksisterede i mange år (dog uden værelser).
Budcental : Drevet af Gustav Rasmussen (med hestevogn eller Nimbus med sidevogn) på en sidevej til Århusvej over for boghandelen.
Petroleumsmotor: Marinus Nielsen, Gl. Stilling, havde en lille transportabel petroleumsmotor, der blev brugt til hugge pinde, save træ eller pumpe vand.
Vognmænd: Chr. Rasmussen, Skanderborgvej, som overtog vognmandsforretningen efter Jens Karl Jensens død. Horsbøll, Randersvej 40 – hans første lastbil var med manuelt tippelad.
Lillebil: H.P. Hansen, Århusvej, Knud Mæhlisen, Århusvej, Eigil Nielsen, Århusvej.
Øldepot: Chr. Rasmussen, som på et tidspunkt fik et Ceresdepot.
Cementvarefabrik og brøndborer ved Korsvejen: Ejner Nielsen.
Gartneri: Østergaard (Skanderborgvej 11) og Holger Mæhlisen (Korsvejen).
Herrefrisører (barberer): Frandsen ved Korsvejen, barber Petersen på Hotelvej og en konkurrerende frisør ved siden af boghandelen.
Damefrisører: En ved siden af Slagter Harry: Helga Christensen og Maren Petersen på Bøghsvej og Irene på Østervej.
Mekanikere: O.Z.Dahl ved Korsvejen og HP i Gl. Stilling med benzintank: Esso.
Håndværkere i øvrigt har jeg ikke overblik over.- Jeg kan dog huske tømrer Hedegaard i Gram og tømrer Pedersen i Gram ---og Knud Andersen og Ernst Andersen (far og søn) begge på Stadionvej, Murer Rasmussen på Århusvej --- elektriker Froberg på Stadionvej --- smed Svend Pedersen (Svenne) på Bøghsvej og smed Knud Pedersen ved Korsvejen. --- snedker Carlo Sørensen på Bakkevej.
Fisker: I en kort periode var der en (vistnok tilflytter), der forsøgte sig som erhvervsfisker på søen, hvad der viste sig ikke at være basis for. Desuden Ludvig på Søvejen og Egestrøm ved Århusvej.
Fiskehandler Jørn Laursen.
Købmænd: Udover Brugsen ved Hotelvej – Randersvej var der skråt over for Brugsen: Købmand Berthelsen, på Århusvej: Købmand Siegel og på Randersvej: Viggo Nielsen – med benzintank: STANDARD. - I Gram var der købmand Richard Rasmussen (foto).
Ishuse: I kortere perioder har der været: Pyramide Is (huset vest for boghandelen), Skanderborgvej 24, Århusvej (over for Vandtårnet) Premier Is, Rønbjerg Is og pølser over for skolen (Ehrenreich), et ishus ved Damtoften i Gl. Stilling v. Else Nielsen. I Gram forsamlingshus blev der solgt Vesterbro Flødeis.
Museum: I en periode eksisterede der et ganske beskedent privat naturmuseum: Skanderborgvej 11: Erling Østergaard.
Kreaturhandler Juul Rasmussen på Århusvej skråt over for købmand Siegel. – Her var der næsten dagligt dyr, der ankom og dyr, der blev hentet.
I flæng kan jeg nævne ting, jeg husker fra byens butikker:
Brugsen ”Brugsforeningen Alhøj”, der lå over for mejeriet, var absolut det vigtigste indkøbssted af dagligvarer – ikke mindst fordi man kunne handle på bog (kredit). – Hvis man f. eks. skulle have mel eller havregryn, åbnede kommis´en (ekspedienten) en skuffe og skovlede varen op i en pose.
- Kaffen blev naturligvis malet på en de flotte kaffemøller.
Til gengæld fandtes der ikke frysediske, så kød var noget, man købte hos slagteren.
- I det hele taget var det meget få varer, der var pakket fra fabrik. – Hvilke konsekvenser, det havde på mængden af affald, kan man sikkert forestille sig, når man også tænker på, at bl. a. papirbleer ikke eksisterede. – Men på den tid var der ikke behov for nogen egentlig renovation. – Affaldet blev brændt i kakkelovnen, komfuret eller gruekedlen. – I dele af byen var der i øvrigt heller ikke nogen kloak. Den sidste del af Stilling blev først kloakeret i 60´erne. –
Kun det, der absolut ikke kunne genbruges, brændes eller bruges som gødning, blev smidt ned på lossepladsen: ”Fuglebæk” ved søen.
Brugsen havde dog konkurrenter inden for visse varegrupper: Det gjaldt f. eks. købmand Siegel. Der kunne man købe ”meterlakrids”. En meter kostede en krone. Havde man mindre (det havde man ofte), kunne man få lakridsen kortet af. – Den ”normale” belønning, hvis man havde gjort sig forjent til sådan en, var en 25 øre – og for den kunne man få, to små lakridsstænger og en flødekaramel eller 25 cm tyk, snoet, lækker lakrids.
Uden tvivl havde Brugsen sin stærkeste konkurrent på den modsatte side af gaden: Købmand Berthelsen.
Boghandler Willumsen skal nævnes for sin naturlige venlighed. Jeg kan ikke komme i tanker om andre steder, hvor børn blev tiltalt på samme måde: som voksne.
Der var to slagtere i byen: Slagter Harry og Slagter Jespersen. Slagter Harry lavede en spegepølse, som var en stor salgsartikel, også uden for lokalområdet. – På et tidspunkt lavede myndighederne af eller anden grund den begrænsning, at en person, der skulle til udlandet, kun måtte medbringe én spegepølse. – Det varede selvfølgelig ikke længe, før Slagter Harrys eft. Danielsen lavede pølser i den længde, kunden ønskede (en meter eller mere).
Nogle af butikkerne havde bydrenge til at køre varer ud. – De større børn gik kun i skole fra kl. 8-12. – Der var var også en hel del drenge, der hjalp til på landet fra 12 års alderen. Nogle af dem kom så ud at tjene, når undervisningspligten var overstået (når de var 14).
Hvad så med pigerne? Mange passede mindre søskende, mens deres mødre var på arbejde i andre og større husholdninger. En del af pigerne kom ud at tjene, når de var konfirmeret.
– Mødrenes arbejde kunne også være præget af årstiden: roehakning eller roeoptagning eller høst: sætte korn i traver.
Enkelte børn (2-3 pr. klasse) fik lov til at fortsætte skolegangen i Skanderborg (på Realskolen eller Kommuneskolen. Det var et stort privilegium.